Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved en aftengudstjeneste, der for kort tid siden holdtes i Brørup kirke af pastor Br .. . st. .. fra Gr......p, havde han valgt til sin tekst lignelsen om de fire slags sædejord og tog da anledning til at undervise menigheden om, hvordan man kunde fremstille kainit ved at brænde i et stort bål, hvad der klippedes af tjørnegjærder, og han ytrede også...
I Hvilshøj, ø.-Brønderslev, er det skik, at ingen må komme til blusset uden at have noget med at lægge på bålet, og har man ikke noget, så tager de andre hans træsko og smider dem på ilden. Andr. Th. Grønborg, Særslev.
Min bedstemoder tjente i Formyre, ved Tjek, og hun fortalte tit. at hun med nogle andre var ude at holde nattevagt over lose kreaturer, og sa havde de gjort et bål pæ. Hen imod morgenstunden kom en hunitlv med to unger. Ulven satte over åen, men ungerne turde ikke gå i vandet og blev tilbage. Et par modige drenge lob sa hen og snap begge ungerne og lob...
Sidsel Rollands kom ind i en gård i Hjelmager, og der fortalte hun konen, at der vilde ske sådan ulykke der. Børnene vilde blive syge, og huset vilde brænde af. Hvad skal vi da gjøre? sagde konen. Ja, hun kunde godt hjælpe dem, når de vilde give hende noget uld og sengklæder og penge. Manden måtte hen at låne 200 daler til hende, og hun blev ved ved at...
Mæ å så Hans Palesen vi wa ve å draw miil. Mæn han haj inawwsygen å ku it såww, å så kalt han a-/æ, a skul hærø å s/ æte mileren. A lo, som^ a bluiiet, å så får å bål mæ årrwoogen lo han å fåtåll mæ om Gowvvl-Rask. De war en skowwfoed i Ajt skow, å ham bar kryyvskoteren respægft får. Han haj sjæZ wåt kryyvskot i hans onn, daww. Gowwl-Rask war i Hasens...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
I Ure, den største gård der var i Tirstrup sogn, havde de aldrig lys tændt. A tjente der i tre år, og vi brugte aldrig lys. Vi sad ved en åben skorsten, og der sad en af de ringeste i huset og lavede eramerbasser at se ved. Det rar bål af lyseklyne. Når de havde fået grøden lavet om aftenen, var der jo kun lidt ild tilbage, og så blev der tændt en...
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
I en by, hed Ris, henne ved Ovsted kirke, savede de ild for at blive fri for fæsygenen. De savede med en ulden tøjrblok (o: reb, der er spunden af hestehår og svinehar) i en halv egedør. Den ild blev forplantet ud pa marken, hvor der blev gjort bål, og sa blev alle høvderne drevet derover. Søren Jørgeusen, Alken.
For et hundrede år siden var der kvægsyge i Galten. Da alle råd var prøvede, greb man til et sidste middel. Fire mænd blev satte til med et uldent reb at drage ild i en ledstolpe. Dette skete ved, at snoren med hast og størst mulig kraft blev dragen gjennem et hul i stolpen. Mens dette stod på, måtte der ikke være ild i byen. Længe arbejdede de to, men...
Der var kommen en stor pest på kreaturerne her i byen, og der blev søgt mange råd, men ingen kunde kurere dem. Så var der en klog mand, som gav beboerne det råd, at hele ilden i byen skulde slukkes, og så skulde der tages et læssetræ og slåes et reb omkring, og en karl kulde tage i hver ende af rebet, så træet kom til at gå rundt. Den ene ende af...
Da der var pest på kreaturer, blev de begravede i Nodbakket lige her osten for. A har gravet ben op i det. Der skulde saves ild af et egetræ med et hoveclreb og så sættes bål æpå. som høvderne skulde over. Det har a hørt, de gjorde i Gjedsted. rilits. Angående denne og de efterfølgende meddelelser om, hvordan der hist og her er bleven draget ild. vil jeg...
På Hungehjærg her i Olgod var det galt med kreaturerne, og de var nær efter at do ud. Så søgte de råd. De skulde gjøre en ild ude i gården og derpå brænde en stud levende. Så skulde heksen komme, men de skulde passe at blive færdig med det, inden den kom ind. Da de havde fået studen på bålet, og den var brændt, kom der også én, som jo skulde være...
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
Der var en troldkjælling, der skulde brændes her oppe på Ølsted mark. Der er nemlig nogle stoie høje, som ligger for resten på skjellet imellem Olsted og Trige, og på én af de høje havde de gjort et bål, som hun skulde brændes på. Tre præster skulde trække hende ind i ilden, men den første slog hun bogen fra, og den anden gik det ligeså. Så kommer den...
Der var en kone i Lønborg, hun gjorde ondt hvert sted hun kom, og gjorde det så grov, at de arresterede hende. Men hun vilde ikke tilstå. Så skulde hun kylles i vand, og de fik reb om livet på hende og trak hende ned til åen. Så sank bun, og altså trak de hende igjen op og fesenterede hende. Nej, de kunde ikke finde noget. Atter blev hun smidt ud og...
En gammel mand i Skiffard fortalte, at mens han var dreng (1790 omtrent) blev en kone brændt på Stabrand mark, fordi hun havde befattet sig med noget fælt troldtøj. Der blev hentet 12 favne træ i Høgholm skov til bålet. Konen blev bunden med reb og kastet ind, mens bålet brændte allerbedst, og mandskab fra tre sogne stod i kreds om bålet. j. v. Nissen,...
Præsten i Henne var bleven gal på en skibskapifain, og så var han ved Lucifer om at få ham til at rejse en storm, så skibet kunde gå væk her ude i havet. Så en dag han står og præker på stolen i Lønne kirke, kommer der én der ind og siger: »A kan ikke, for der er en hel flåde.« Præsten svarer: »Lad dem så alle gå«. Det kunde folk jo ikke forstå, men de...
I Bjerge, Bjerge herred, boede en kone, hun kunde hekse, og det var både den ene og den anden, der havde set, at hun kunde malke af to gafler. Somme tider, når hun skulde hen og hente sin mælk, lod hun sin sorte potte, hun skulde have mælken i, gå forved sig. Så slap hun for at bære den, og så kunde hun gå og binde på sin bindehose imens. Men det var...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
