Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fremdeles skal, som der fortælles, en herværende præst Colding for omtrent .50 år siden have ryddet en stendysse i en toft tæt ved kirkegården; der er endnu én sammesteds, og i den funden nogle runde læderstykker af en rigsorts størrelse med en sølvnagle i midten. Hans sands eller rettere usands for hedenolds minder bestemte disse, måske allerældste...
Ethvert sommerarbejde som plejning, såning og høst begyndte alle til én tid, men det endtes aldrig på én gang, der til var kræfterne for ulige. En fordel var det at være foran, og fornemmelig gjaldt dette i høsten, ti alle agrene blev da mejede på langs, og den, som hag det første skår, beholdt almindelig rundstråene, og stundum lidt til, og opvaktes...
Når byvangen var tilsået, samledes bymændene til en bestemt dag og tid der for at afmale og afdele, hvad der ved plejningen og saningen var af skjeld bragt i uorden. Imellem agerskifterne sattes ompløjede sten, som skjellede, .igjen i deres orden ved nedgravning, og agrene indbyrdes afdeltes til lige bredde ved opmaling med et reb. Mændene havde ved...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
En Kapellan i kort Tid i Ryslinge hos Birkedal, Th. Storm, besøgte som Dreng en Onkel, der var Præst i Egtved. Der fandtes den Gang i Præstegården i et gammelt Arkiv en Sten og en Vognkjæp, på hvilke stod skreven: Med denne Sten og Bøgegren man vog Gråben på Agerren! Så fortaltes, at en Præst i Begyndelsen af dette Århundrede på Vejen til sit Annex...
Da Svenskerne var i Ringenæs, vilde de bryde ind i Kirken, en de kunde ikke få Døren op, det var en gammel svær Egedør med stærkt Jernbeslag af gotisk Form. Den er der for Resten endnu, og med de samme svære Jærnbånd. Da de nu ingen Veje kunde komme med den, lagde de Ild op til den for at brænde den igjennem, men det lykkedes heller ikke, for det uhyre...
Herregården Øland skal efter Sagnet brænde tre Gange. Når den er brændt 3dje Gang, så kan der findes en Guldplov i en Høj, som findes i Haven og er omflydt af Vand. Harring S.. Hassing H. Assistent Bernt Nielsen, Odense Arkiv.
da.etk.DSnr_03_0_01399
En Fjerdingvej nord for Dal har ligget en Kongsgård. Der er endnu en Gård, som hedder Findsirup. Den Kongsgård er brændt, og samtidig dermed brændte et stort Arkiv. Kristian den Fjerde skal have boet på Findstrup. Pastor Flensborg, Ferslev. Dal S., Fieskum H.
Ved St.-Helenæ Kilde i Hammer Sogn stod forhen et højt Trækors, og når dette toges bort, vilde Præstegården brænde. Præsten vilde dog trodse både Sagnet og Overtroen og lod Korset bryde ned uden videre. Men den følgende Nat brændte Gården d. 30te Oktober 1603, således lyder Sagnet. De nuværende Bygninger i Hammer gamle Præstegård skriver sig også fra den...
Endelig findes udi Ovdrup Sogns Hede en Bakke, Rønne Høje kaldet, den er rund og omsat med store og små Sten; om den fortælles meget, nemlig at ved Juletider skal den ofte stå i lys Lue, samt at der ofte skal sees et Lys at brænde derpå. Intet af alt dette har jeg set, da jeg dog så vel ved Juletider som ellers andre Tider om Natten er kommen der forbi,...
I Hjælpensbjærg boer en Bjærgmand, som bytter Børn og bjærgtager Kvindfolk. Således tog han en Gang Konen i Knudsgård i Kobberø og beholdt hende længe hos sig. Manden gik og sørgede meget, indtil en klog Kone gav ham det Råd, at han skulde pløje en uafbrudt Fure fra den ene Side af hans Bodør hen uden om Hjælpensbjærg og tilbage igjen hen til den anden...
På Christen Jørgensens Lod i Stoense Byes Bringsmark findes en aflang Gravhøj. Formodentlig har denne Høj Overtro at takke for sin Konservation, da der strags ved sammes nordre Side findes en liden Hulhed som en ubetydelig Engplet, ved hvis Oppløjning en Mand havde det Uheld, at en af hans Heste brækkede et Ben, og en anden, der skal have været...
Af en Dysse i Nørre-Tornby, Tornby Sogn, står kun den nordlige Del tilbage. Dyssen er ødelagt for ca. 40 År siden. Kort efter at dette var sket, døde Ejeren og hans vogsne Søn. Enken solgte da Gården, men betingede sig, at den tilbageværende Del af Gravkammeret skulde stå urørt i hendes Livstid. Hun troede, at Troldene havde dræbt hendes Mand og Søn som...
På Bornholm bæres endnu to lys foran ligkisten på vejen fra hjemmet til kirken. De sættes da op på alteret og bliver der stående. inspektoren, oldn. arkiv.
I Vallekilde, Skipping herred, bruges endnu den gamle skik at bære ligkisten omkring kirken, før den sænkes ned i graven. inspektøren, OLDN. arkiv, t
Den store sørøver Knud Søhane, som boede på StoreRugived, havde sin havn nede ved åen en 300 alen fra en række af 5 gravhøje syd for, og hvor der er blevet opgravet en ankerstok og flere stykker skibsvrag. Oldn. arkiv. A. P. Gårdboe.
En tidligere strandfoged, Thomas Svendsen Springborg, som nu er død. fortalte mig en gang for mange år tilbage, at i den høj, der kaldes Guldharalds hbj, der er en sørøver, der var taget til fange, dræbt og begravet i højen, hvilken forklaring endnu mere bestyrker mig i, at det må være Guldharald, som er begravet deri. Oldn. arkiv. Hals 1886. N. L. Holm.
En klint nu ongefær 600 skridt fra havet, men til hvis fod dette tydelig sees i fordums tid at have opskyllet, viser både ved sin dannelse og af sine rudera, at samme har tilforn væreten roverborg både findes ved begge siderne af dette isolerede klint af kunsten dannede jorddybninger til bådehavne, hvori man fortæller små jærnankere ere fundne og...
I Støvring by er den vandmølle beliggende, hvor de på Egholm slot sig opholdende urolige magnater eller efter folkesagnet såkaldte rovere skal have haft sine stalde, hvortil ikke lejlighed var på slottet selv formedelst det indskrænkede lokale. Terrainet ovenfor hen ad mod og på hin side Mastrup, hvorfra mølledammen forsynes med vand, er ellers udmærket...
Buderup kirke skal i følge traditionen have været frekventeret af foromtalte højst uuærkelige slots beboere, og just den dag besøgt af dem, da det blev overrumplet og med storm indtaget på dronning Margretes befaling og i hendes påsyn. Oldn. arkiv. Juelstrup præstegård 1809. Schjønning, præst.
