Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gang var pastor Marcussen bleven fnattet, og da han tilfældigvis kom til Æbeltoft, gik han ind på apotheket og spurgte, om de havde noget for fnat, og hvad det kostede. Der blev svaret 1 mark. Nej, når det var så dyrt, fik det at være, og så gik han med fnattet. Lærer Lund, Agri.
da.etk.JAH_06_0_00790
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
Den svenske konge var en lille bitte mand og boede et sted henne ved Frederikshavn. En gang slog de væddes med ham på Hjørring apothek om halvtredje hundrede daler, at han skulde rende omkap med posten til Frederikshavns apothek og så tilbage igjen, og posten skulde endda have lov til at skifte heste i 111 kro. Men så gjorde de ham endda det spil i...
Den gamle tovkræmmer i Farsø kommer ind på Farsø apothek og spørger, om de havde al ting. Nej, de havde ikke al ting, men al slags medicin. Om han så kunde få noget mælk og grød, for det var medicin for sult. Ja, han kunde gå lidt, så skulde de få det lavet til. Han tykte jo, det kunde være morsomt at spise på apotheket. Men det måtte han hellere have...
En mand kom ind på Viborg apothek og spurgte, om en kunde få al ting her. Ja, de sagde ja. Om han så kunde få et knippe tøjrhæle og et knippe kalvbovle og så en portion kogt svinepølse? Jebjærg højskole.
En mand gik ude i Skive og blev træt, og så gik han ind på apotheket og satte sig. Så kom de og spurgte ham om: Hvad vil du have? Ingenting, svarte han. For hvor meget? For 4 skilling. Så fik han det og gik sin vej. Jebjærg højskole.
En gammel kone i Sokbæk lå så forfærdelig et leje et år, og så tog de til Maren Hånning. Iblandt de råd hun gav ud, var også, at konen skulde have en hvid hundelort. Vi fik så bud til Viborg apothek efter den. Drengen, der gik bud, han stod og grinnede ad dether. Så siger provisoren: Hvad grinner du ad, dreng? Ja, han kunde snart ikke sige det. Så...
Der var en doktor i Hammel, der hed Bredenfeld, han var doktor for Frisenborg og var en meget dygtig mand. En gang sendte grevinden bud efter ham. han skulde strags komme. Hun er min siel ikke så syg, der er mange her, der trænger hårdere end hun. Så kom hun selv og skubbede de andre patienter til side og gik ind uden videre. Da tog han sagte ved armen...
Mads Kristian Bank var bisseknprumer, og så kom han en aften til Troelses i Herning med flere læs kram. Niels Thomsen var kun en dreng og gik i skole, og nu havde karlen og han aftalt, hvordan de skulde ba^re dem ad med Mads. Da han nu kommer fra skolen om aftenen, spørger karlen ham ad, hvordan det kunde være, at han kom så sildig. A var henne pa...
Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
Fruen på Vorgård var Søster til Friherreinden på Lindenborg, og de var tre Søstre i alt, den tredje boede på det gamle Apothek i Ålborg. De var ugudelige alle tre. Hende på Vorgård hendes Mand døde da, og så havde hun en Søn, ham havde hun fået ned i en Kj ælder og indestængret der, han skulde jo sulte ihjel. Folk spurgte hende vel om, hvor hendes Søn...
Min faders moder i Yding stod en dag og gav en kalv mælk, som de vilde have lagt til. Så kom der en kone fra den samme by der om og siger: »Ha-a sikken dejlig steg der kunde blive på den kalv.« »Ja, du kunde da nok nøjes med noget mindre end en steg af den«, siger min moder. Om natten så doetkalven, og konen kommer der om anden dagen. »A tykker, du ser...
Min broder var murer, og en dag han var på arbejde ved Bovbjærg kirke, vilde han gå over en bro, der er i dalen lige osten for kirken. Der kom han over noget skånneri, som var lagt for en auden, og så blev han så sorgen og elendig og lå hjemme en måned, ja to. En dag min moder var ved at bryggo, sagde hun: »A tykker, du er så urolig, Peder.« Nej, det...
En dreng skulde kjøre til Vester-Jolby efter et læs sten. Så kommer han til en kone, der var skyldt for at kunne hekse; bun boede imellem det sted og hans hjem. Nu vilde han ikke tage hende op at kjøre, men da han havde fået læsset og kjørte tilbage, kom hun rendende i hendes pæne klæder hen imod ham, men dog ikke helt til vejen. Da han nu kom hjem og...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
Mesterrod, dyvelsdræk, flyverøn og fepulver og bævergjel det er snart det vigtigste de fem slags skal skjæres fint og gives kreatur eller menneske ind i smørrebrød eller sukker for forgjørelse. En kan kjøbe alle fem slags på apotheket. Det er ikke andet end flyverøn, der skal koges, og det skal gjøres i en ny potte ved midnatstid under lukt låg fra...
Der boede en stor heksemester her i Vinding lige ovenfor Frederiksgave, han kaldtes Niels Skovfoged. En gang kunde de ikke få smør på Horstedgård og døjede svært med det. I hele to måneder kunde de ikke få smør. Fløden frådede og blev ikke til mere. Folkene prøvede alle mulige råd og lod floden undersøge, de havde dyrlæge ved køerne, men lige meget hjalp...
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
Jeg var en gang ovre hos Maren Håning. Aller først blev man spurgt om vedkommende syges navn. Når hun så fik navnet, gik hun ind i et langt udskud, der lå langt tilbage. Den gang var den unge kone ved at tappe øl af en tønde, som lå forrest i udskudet, og døren blev da ikke helt lukket. Jeg hørte hende pladre en stor del op, og lige efter kom der sådan...
Pulveriseret kugormekrop er god for forskjellige sygdomme, også for gigt. Det kan fåes i kapsler på apotheket. Lars Nielsen.
da.etk.DS_04_0_01895
