Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
Jeg var som dreng meget bange. Mine forældres gård lå lige tæt vesten for kirken i Øster-Lindet. Jeg havde hørt fortælle, at en præst var nedmanet i en eng lige vest for gården imellem to elletræer, og så gik han med en sti, der førte fra træerne hen om ved vor gård og op til kirkegården. En aften, jeg så kom fra Søndergården og vilde hjem, kunde jeg...
Peder Kristian fra Vestbjærg fik et par briller af Gleerup på Vang. Men det ene glas var i stykker, og det var han slemt forlegen med. Så rådede kapitain Asboe i Ålborg, som var en stor skjælm, ham til at gå ind til den mand, der boede i den store gård, han var den eneste i byen, der satte blå briller ind; han var rigtignok meget tvær og skulde tigges...
Opfinderen af mosemollerne, som siden er bleven så almindelig udbredte i landet, var en gårdmand i Ejlskov her i sognet ved navn Kristen Madsen, som nu for en del år siden er død. Han har selv fortalt, at han faldt på den idé ved at se sneglemollen på den inddigede jord ved Kjorup. En sådan indretning i det mindre kunde nok anvendes til at male vand tid...
Et sted her på kysten var der en grumme flink tolder. Han lånte således hans toldsegl ud til gode venner og bekjendte, for at de kunde gjøre brug af det ved passende lejlighed. Der var jo tit oplag af strandingsgods, og de kunde da godt bryde seglet, og når de var færdige med deres, sætte et nyt segl for. Eller også kunde det anvendes af skippere, der...
Min faders moder var nede at besøge hendes broder i Vangkjær i Torslev. Han handlede noget og havde i Ålborg fået nogle kartofler. Der fik hun en halv snes stykker ved ham og fik med sig hjem og satte dem. Det var jo så nykomment med deher kartofler. Det var ved året 1800. Jokum Kristensen, Sæsing.
Til 5. Agerdyrkningen-. Dersom beboerne vårret formuende til at tage ret mere hede under ploven, som hver mand har stor overflødighed af, så kunde han unægtelig forbedre pin avl, allerhelst dersom han kan finde denne såkaldte jordmarv eller lim til al gjode med, ti hvad gjode han ellers har, kan alt anvendes på do sædvanlige indtægter. S. Omme....
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
Kreaturets tøjring i rug- og bygvangen. I disse vange la almindelig nogle af de længst fraliggende agre udyrkede, og disse anvendtes almindelig til tøjregræs for nogle af de bedste heste og køer, og Når høet var høstet af engene, toges atter noget af det bedste kreatur i tøjr. Da engenes aftøjring var fadles for alle. så gik det her om kap og i sus og...
Når byvangen var tilsået, samledes bymændene til en bestemt dag og tid der for at afmale og afdele, hvad der ved plejningen og saningen var af skjeld bragt i uorden. Imellem agerskifterne sattes ompløjede sten, som skjellede, .igjen i deres orden ved nedgravning, og agrene indbyrdes afdeltes til lige bredde ved opmaling med et reb. Mændene havde ved...
Nidtydning af rigsbanktegn for 16 skilling, forbogstaverne er anvendt på lignende vis. Rask, 1 gutter, sværdet blotter, aldrig nybagt konge tage eders gamle Norge. Frederik overgav riget. Sligt kan ingen landsmand lide, ingen Nordmand glemme. Jens Madsen.
Nidtydning af rigsbanktegn på skillinger fra 1816. Det er blot forbogstaverne man har anvendt. Riget i gjæld, Satan banken annammed, nys kongen til esler gav Norge. H. V. E.
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
I Horby ved Holbæk brugte de at blande sand med hørfrø og strø det uden for døren, når en død blev baren ud af huset, for at han ikke skulde gå igjen. Når han så kom tilbage og vilde ind, skulde han pille hvert hørfro ud af sandet, og det tog jo tid. Imidlertid galede hanen, og så måtte han tilbage og kom ikke ind. I Kastrup blev det anvendt ved en...
Bruden blev altid pyntet af præstekonen. Denne havde en brudekrands, som anvendtes til alle brude. Den var omtrent af form som en storkerede, og der var i den mange store opstående papirsblomster. Kvindernes dragt var vadmelsskjørter, hvidskurede træsko Og store høje hatte. Lærer Lind, Gullestrup.
Smedens kone i Tjæreby skulde en dag til at lave røræg til nogle skrædderpiger, hun havde. Panden, hun brugte, havde hun lige anvendt til at samle fejelse i, det var nemlig stadig hendes fejeskovl, og hun havde ikke gjort noget ved den, inden hun tog den til det andet brug. Hun vaskede aldrig bord eller stole af. En gang sad SkovPer der inde, og da han...
Det første kaffen kom på gang, var der en kone i Skjern, der havde fået et fjerdingspund kaffesager, men vidste ikke, hvordan de skulde anvendes. Så kom hun rendende om til min oldemoder og bad hende, om hun vilde ikke hjælpe at stege kaffebønnerne. I Vorgod var det til et bryllup, de fik kaffe, og imens var en kone gået hjem. Da hun kom tilbage, sagde...
Sæderne af stolene var flettede af sivvi (o: flæg) eller havrehalm. Et sådant sæde kaldtes en stølebund. Kvindfolkene havde et stolehynde at sidde på eller lægge på deres stol. Det var stribet og udgjorde altid det sidste af en væv, fordi alle resterne dertil blev anvendte. Der var en knot muret op ved siden af kakkelovnen til at sidde på. Niels...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
