Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Æ tjente i Ogsbøl ved Nørborg på Als. Så vilde æ en aften gå hen til en naboby, der hedder Broballe, og det var i efterårstiden. Der stod nogle æbletræer ved vejen, og der sankede æ så et æble op og bed i. Men som æ sådan kommer til at hukke mig, kommer der en mand ud fra en gammel lade, der stod ved siden af vejen (sides ved vejen), og han havde ikke...
Niels Rasmussen Askholm havde været vagtkommandør i 1864. En aften vilde han gå en tur, og da kom han på vejen forbi en gammel afstivet hovedpil, hvorfra en gren ragte i vejret. Pilens hoved antog han nu for et mandehoved, som hængte ned ad på mandens bryst, og han var straks på det rene med, at det var én, der havde hængt sig der. Forfærdet løb han til...
Mariane Jensdatter er fodt den 15. februar 1812 i Gimsing Hoved ved Struer. Hun har ikke været ret meget ude at tjene, blev gift med Peder Kristian Madsen, der endnu er levende, og har boet i Hjerm, ikke ret langt fra præstegården, nu i 43 år. Hendes moder var fra Sondbjærg på Tyholm og fortalte undertiden noget, der ikke kunde antages for troligt....
Biskop Fog var meget åndsfraværende. En dag skulde en række af børn døbes. Det første græd meget, og så siger han: Læg det barn om på maven. Da han nu vilde havesagt til hver enkelt: Er barnet hjemmedøbt, men var kommen til at sige det andet, blev ban ved hele rækken igjennem: Læg det barn om på maven. 'Morgenen efter at han havde haft bryllup,...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
En tjenestekarl henne i Lundsmark vilde en vinteraften gå fra den ene gård til til den anden, men gik vild, foldet var snefog. Om moigenen landede han ved Sonderhoved på Fanø. Så kom der en jæger ud at skyde, og da han så noget, der rorte sig ved en isbunke, vilde han have skudt den, for han antog, det var en ræv. Men da han kom lidt nærere til, kunde...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Der boede en mand og en kone i Arnborg, de havde et lille sted. Konen hed Pernille og blev i almindelighed antaget for at være den, der bar bukserne. Så en dag stod hun og var ved at kjærne lige midt på gulvet, og manden sad ved bordet og spiste grød. Hør, Pernille, siger han så helt langsomt, du kunde gjærne give mig lidt smør i mine grød. A skal...
Når i et selskab fire kommer til at sige farvel med hænderne over kors, er en af dem hemmelig forlovet. M. Mull.
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den...
Hvem der bider af et nyt stykke mad, inden han har spist det andet op, har en fastende ven på (ved) vejen. Mort. E.
Den 14de dag i oktober er den første vinterdag, da kvinderne skal rengjøre deres mælkekar. på det sommer- og vintermælken ikke kommer sammen, ti ellers haves dermed ingen lykke. J. B.
Ulvene havde taget et lille pattebarn og opfostret, og det pattede så længe, til det blev så stort, at det kunde gå ene i skoven. Så fik nogle folk fat i ham, og da de antog, at han nedstammede fra de omrejsendes, blev han sat ud i sognet som plejebarn. Til juleaften var karlen i den gård i Docer sogn, hvor han opholdt sig, ved at vande hestene. Så siger...
Jens Nielsens moder i Bjaruplund, Ane hedder hun. fortieller, at mens kun som barn var hjemme i Hårup og gik og vogtede kreaturer nede i heden ved Gudenå, så hun to store grå hunde komme svømmende over åen og løbe hen og tage en kalv, som de så splittede ad. Hun lob så stærkt hun kunde hjem og fortalte det, og da der kurt efter blev skudt to ulve i...
Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
Der påvises omkring ved huse og garde visse sten, f. eks. grundsten eller brosten i en port, som har den, som man antager, særegne egenskab at kunne bebude regnvejr, idet de, når sådant er i vente, slåes, bliver fugtigere på overfladen end andre.
Han antager, at Når man af samtlige kjærner i et æble udsøger den største, og pa passende made lægger den i jorden, sa vil der opvokse et træ, som uden forædling vod podning vil bære gode frugter. Man savner ikke eks. herpå. Filippasæblet tin Hundstrup på Fyén er i firserne fremkommen på denne måde. P. Jessen.
