Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
103 datasets found
Danish Keywords: anlægge
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen — til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
da.etk.JAT_06_0_01228
Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved...
da.etk.JAT_06_0_00012
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
da.etk.JAT_02_0_00105
Pastor Bisted i Husby var endnu i sin alderdom kraftig og livlig. Det var en fuldstændig fejl hylde, han var kommen pa. Han skulde aldrig have været præst, og dette erkjendte han også med sorg, især når han horte en levende forkyndelse af en anden præst. Han vilde også helst undgå at præke, og Husby kirke stod tit tom, især om vinteren, nar der var...
da.etk.JAH_06_0_00853
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
da.etk.JAH_06_0_00788
På Havredal hede boede en Kartoffeltysker, som havde anlagt en kålhave. Nu traf det sig, at hans nabo havde et svin, som af og til besøgte haven. Manden lod svinets ejer vide, at når det kom der igjen, jog han hans hund efter det. Der skete nu intet værre, end at grisen kom igjen, hunden løb efter den og bed dens hale af. Ejeren vilde ikke lade det gå...
da.etk.JAH_06_0_00482
Kjeld Langkjær var en svær, kraftig bygget mand, meget grim af udseende og sine 3 alen høj, med en meget fremtrædende næse og et svært underbid. På hans egn var han en særlig fremtrædende mand, havde et stort landbrug, havde anlagt et hammer- og stampeværk samt farveri, som dreves ved vandkraft. Desuden havde han bygget Tornvig molle i Arnborg, Langkjær...
da.etk.JAH_06_0_00193
“Det går ud og ind ligesom kong Vallemos's rumpe”, siger folk i Øst- og Midtsjælland om noget, der bugter sig uskjønt. Efter de gamles sigende kom nævnte udtryk frem i Valdemar Atterdags tid, da han fra Nordsjællaud til Vordingborg anlagde en landevej gjennem den østlige del af øen. Vejen bugtede sig uden om hindringer som bakker og moser og blev af folk...
da.etk.JAH_05_0_00271
Forhen var der mange store ørreder i aløbene, men siden der er blevet anlagt lagsegarde, stampmøller, sluseværker o. s. v., er ørrederne forsvundne. Da kunde man i den tid, de legede, lægge sig ned på brinkerne, række armene ind og klø dem under maven, og så kunde man også smide dem op på land. Ørrederne lavede sig med finnerne huller i sandet, mens de...
da.etk.JAH_05_0_00123
For en 60 år siden var der en møller i Dollerup mølle, de kaldte Per Møller. Han var blot ejer af en ko, og han bandt møllehjulet sammen med reb. Nogle år efter solgte han den til Jens Kristian Jensen, der ombyggede møllen og anlagde en spindefabrik der. Han udvidede mølledammen, kjøbte snart al byens enge til den, og nu er alt i stor flor. Skj ær bæk...
da.etk.JAH_05_0_00011
Tre mil sønden for Flensborg ligger Strugsdorf og Bøl. Disse sogne kom en gang i strid om et føl, som en mand i det ene sogn havde slået ihjel. De skulde nemlig gå ud til en lystskov mellem Strugsdorf og Tumby præstland på Strugsdorf mark, hvor der stod to egetræer. Bøl fik den dom, at de skulde slå en knude på det ene, og Strugsdorf den, at de skulde...
Levetzau på Restrup vilde anlægge en gård på nogle hedelodder ved Hornum Trant, og den skulde være en hovedgård og kaldes Hornumgård, og Hornum og Estrup skulde gjore hove til den, og tienderne fra de byer skulde også lægges til den. Han fik også en del af gården opbygget. Men da stod der en termin ham for, og han skulde over til Kjøbenhavn at klare den....
da.etk.JAH_02_0_00315
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
da.etk.JAH_02_0_00235
Røverstuebæk er ovre på Kolonien ved fattiggården. Der er en udgravning, hvor man har antaget, at der forhen har været rovere, men det er nok en ulvegrav. Det har hort til Vinderslevgård, og de drev derud med kreaturerne. Derfor anlagde de en ulvegrav her. J. P. Åbo, Engesvang.
I den store kvægsyge døde alle staldstude på Kjeldgård, og de blev kastede ned i en stor kule uden for gården, hvor haven senere blev anlagt. Træerne star ualmindelig frodig, hvor kulen er. Hver morgen blev de stude, der var dode, kjorte hen til kulen, men til sidst havde de ingen til at kjore dem bort med. Md. Elisa M. Brask, Junget.
I Nyskov i Vamdrup boede for omtrent en fyrretyve År siden en Mand, der hed Jeppe Påskesen, og han og hans Kone var meget ilde lidt af Beboerne der omkring. Alle Naboerne havde kun én Mening om dem, og det var, at Konen var god til at hegse og drev det i stor Stil. På en Naboejendom boede Jørgen Hansen Brag, og han havde Ulykke med sine Kreaturer både på...
Det var i den Tid, da Jernbanen blev anlagt her i Egnen, da kom der en Sjællænder her over og arbejdede ved Banen. Han var nok bleven skilt ved Konen der ovre, efter hvad vi kunde forstå, og nogle vilde også fortælle, han havde gjort falsk Ed en Gang. Han sad så til Leje hos os — det var den Gang, vi var ved Møllen — og havde et Kammer der ovre i Møllen....
På en af Gjæstgivergårdene i Ringkjøbing er et Kammer, hvor ingen kan ligge om Natten for Spøgeri. En Aften sildig kommer en Vognmand Christensen fra Lemvig til Byen — det var, før Banen blev anlagt —, og han kommer kjørende til den Gjæstgivergård og vil losere der om Natten med sin Befordring. Men den Aften havde der netop været et større Møde, så...
Min Fader var Kusk ved den gamle Søltoft, inden han blev gift og kom til at bo i Vejle. Han boede den Gang et Sted oppe i Jylland, men han ejede også Haraldskjær. Så kom han en Aften kj Lirende til Gården helt uventet, og min Fader var jo Kusk for ham dertil. Der var mange Gjæster, og derfor var der kun et eneste Værelse ledigt, som min Fader skulde...
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
35