Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
På herregården Kvistrup i Gimsing sogu tjente en arbejdsmand, der havde fået bygget et hus på en jordlod, som tilhørte gården. Der gik han så på dagleje om sommeren og arbejdede som tærsker om vinteren. Det skulde være på akkord, og så akkorderede han med herremanden om, at han skulde tærske der i ti år for de rugkjærner, der den første vinter fløj i...
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Tømmermanden Kroen Pallesen kom til en Skovbo og vilde prange om et skovlblad. Han vilde give 6 skilling, men manden forlangte 8 skilling. Ja, så vilde han også give det, dersom han vilde være fælles' om lidkjobet. Kræn Pallesen var netop den tid i Bilidt kro, og Skovboen kom kjørende der forbi med sine varer. Så gik han ind på den akkord. Kræn Pallesen...
På Amager sagde man i gamle dage om beboerne af Dragor, at de gik nede ved havnen og spejdede efter skibe, som mulig kunde strande. Kom der ét, råbte de begej Der kommer et skib, bare det vilde bolde en streg mere vest lig, så kunde det sættes fast på Køssen (en grund). Han er nok ladet med tælle og så er der måske hul i ham, at vi kunde ham berge på...
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: Har du nu kommet vand i bræudevinet? Han svarer ja. Så siger han til en anden ; Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Til en tredje siger han: Har du kommet vand i siruppen? Han siger...
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
Kristen Nielsen i Svendstrup kjøbte en del honning. Da han havde gjort indkjob en gang, kom Niels Li derind i det samme, og han kjøbte også honning. Så siger Kristen: Her kan du se min honning, hvor meget vil du nu give mig i tjeneste? A vil ski ikke give dig noget i tjeneste, svarede Niels, a vil ikke en gang give dig dine penge igjen. Kristen...
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
Kræn Buur, der var fra Ørsø i Dronninglund, han var efter sigende den sidste, der red træhesten i Dronninglund. Han var en stærk mand og slog ham sådan med næven, at han gik i stykker. Da ban så havde split ham ad og kom ned, tog han et stykke lægte af hesten og slog det i stykker på brigaderen, der stod ved siden af, med de ord, at det skulde komme til...
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
En gang strandede et skib ved Vesterstranden, og skipperen anordnede med Palle-Lars i Nørhalne. at han skulde føre skibet op på land. P.-L. satte strikker og tov på skibet og førte det op; men da skipperen så dette, vilde han ikke stå ved sin akkord. Herover blev P.-L. så vred, at han om natten skar strikkerne over, ng skibet gik i søen igjen. 9698 ved...
I Nørhalne boede for lang tid siden en kunstfærdig mand, som hed Palle-Lars. Han rejste den lade, som endnu findes ved Vang. Akkord med grevinden. Huggede nagler o. s. v., huggede skjorte til o. s. v. Det varede nu ikke længe, inden laden var rejst, men den blev ikke rejst på det samme sted, hvor den skulde stå. Da nu den dag kom, der var berammet til...
En mand i Orum blev enkemand, og da han forgjæves havde bejlet til en rig pige i Holstebro-egnen og til øn enke i Sønder herred, slog han sig til ro og tænkte, at nu kunde de komme og fri til ham. En tid efter modtog han et tilbud fra en mand i sognet, der havde en datter. Hun havde rigtignok et par børn, men de var tæt ved konfirmationsalderen, og...
Niels Bærtel tog Niels Jensens røde og og red ben og stjal lam, og oget måtte da bære det hjem. Tøjret havde han lavet om til bidsel, og han gjorde sig ikke en gang ulejlighed med at løse det op. Oget gik løs med det om morgenen og var blodig af deher stjålne lam. Han red over gjennem Yding skov eller sådant et sted hen og stjal dem. En gang var der dog...
Skov på Randrup ejede også en bitte herregård, der hedder Torsager, og den stjal de lidt efter lidt fra ham. Når de kom og sagde ham, at nu var der rejst et stykke igjen, så svarte han: Ja, lad dem nu tage det med, så skal jeg pinnede nok finde dem. Men han fandt dem aldrig. Da min fader en aften i et tordenskyl kom der forbi, tog han ind i laden, og...
Den første doktor, a véd af at sige på min egn, var doktor Jensen. Det er en 60 år siden, han kom der, og han nedsatte sig i Horup Molle og var en uhyre flink mand og hjalp mange fattige folk. Siden flyttede han til Levring. Han bekjendtgjorde, at hvis nogen vilde give ham en rdl. om året, vilde han komme og se til dem i sygdomstilfælde. Men folks snak...
Min fader Peder Albæk var kjørende sønder pa efter kram, og han havde én med sig. Det var blevet smuglet over Kongeåen, og nu skulde det fragtes videre nord på. Så får de læsset og havde stort læs, men kontrollørerne havde lige godt fået sporgen på det, og der blev et par sendt ud efter min fader. Den ene var en stor tamp og den stærkeste mand, der var...
