Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....
En mølleforpagter i Harler mølle havde faet vel stort et læs på og knækkede en vognarm. Så sagde han til en dreng: Løb op til Peder Hjulmand og sig ham, at han skal komme herned med øgse og sav, a har fået en arm i stykker". Drengen løber og forretter det sådan: I skulde komme ned til forpagteren, han har fået en arm i stykker". Du går fejl, min...
I en gård i Tusse kom de til at snakke om en aften, at de turde ikke gå over en bro uden for byen. Så var der en pige, hun sagde, at hun turde, og det blev til et væddemål, hun skulde gå ud til en udflyttergård at hente en flaske brændevin. Hun tog en lang kniv med, og da hun kom til broen, stod et langt hvidt spøgelse midt på broen og havde et langt...
En mand, der hedder Adam, har lejet et stykke af Refshale ejendom. Så siger Kristen Borggård til ham: Det er ikke så rigtig på den plet jord, for der går én [på fire der ovre, og folk mener, at det er Kristen Degn. der går igjen. Kr. Degn var forhen ejer af Refshale. Så vilde Adam op og se efter. Da han var kommen ned i dalen, så lægger han sig også...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
Nogle folk, der vilde til Bække marked, var om morgenen inde hos Kjeld Langkjær i hans kjøbmandsbutik, og fik nogle penge byttede. Da lagde de mærke til, hvor han havde pengeskuffen. På tilbagevejen fra markedet, hen sidst på natten, kom de atter ind og forlangte, at han skulde udlevere dem hans penge. De gjennempryglede konen i et bundt båndjærn, men...
For omtrent hundrede år siden strandede et russisk krigsskib udfor Bovbjerg, og de fleste af mandskabet blev frelste, deriblandt en russisk prins. De gik så med landevejen til Struer fra det sted, hvor de var strandede. På vejen gjennem Nørre-Kissum kom de forbi kirken, og den gang var tårnet så højt, at det tjente som sømærke. Men kort efter faldt der...
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv...
Det var i 1807, da Engelskmændene strandede her for æ vestre side, da drev der mange døde i land, og dem, der ikke var helt døde, dem slog de ihjel. Der var en mand, som lagde sig ned til stranden og vilde vide. om det også var sådan. Kort efter kommer der en kone, og hun skjønnede nok, at han var ikke rigtig død. Så siger hun: Nej, han er ikke ret død,...
da.etk.JAH_05_0_00752
Snakken gik, at de hellere vilde strande ved Tyrki end her. Når der kom folk i land, og de tykte, de ikke var rigtig døde, sagde de, at de skulde nok have et knep af deres øgse. Kapitainen på et skib sagde, at det var ham det samme, enten der blev noget reddet eller ej, for han fik ikke noget af det alligevel. Han havde jo hørt deher gamle rygter om, at...
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: A tykkes, din fader og moder har så travlt. ...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
Lavst Vinter fra Serup var sådan en modig og stærk mand. Det træffede sig i hans unge dage, at der var kirketyve i egnen, og de stjal også i Serup kirke. Så gik han et par dage efter med hans øgse ned i skoven og vilde til at snede nogle træer. Da fik han at se, at der var en mand inde i en tykning, og gik da hen og testede ham an. Han skulde komme ud...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
Den første agerumlade, der blev bygget her på egnen, var ved Kobbel i Lem sogn. Den blev tilhugget i Norge og sejlet til Lemvig, men den svend, som havde tilhugget den, syntes ikke om, at han ikke skulde med for at sætte den op. Han ombyttede da mærkerne på træet, så at mesteren, som selv var her ovre for at lede opførelsen, ikke kunde tinde rede i det....
