Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Der blev bagt (og bliver endnu) en hel del brod og kager til jul: Bugbrød, hvedebrød, æggekage, urtbrod o. s. v. Urtbrød blev lagt i urt af juleøllet og bagt i store, flade kager, omtrent to tommer tykke, æggekage blev lagt i æg og flode og var af samme tykkelse som urtbrod, og begge slags var så store, at de netop kunde gå gjennem ovnsmundingen. Da brød...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
Melgrød var en almindelig ret på landet for 40 siden. Den blev kun sjælden kogt i mælk og lavedes af temset rugmel. Når møllesækken kom hjem til en bagning, tog konen uden videre af sækken, strøede i den kogende gryde med venstre hånd. medens hun rørte med trenen i den højre. En sådan grød kaldes nogle steder i Ribe-egnen for grød i bar skjorte....
A kan huske kjæltringerne. De drev i flokke og havde store hunde med dem. Det var noget Satans tøj. De fiskede omkring i bække og åer. Kvindfolkene gik med knægtene på ryggen i en gammel sæk med stropper i. De sloges, både karlfolk og kvindfolk, for kanske de var to om én og én om to, de var vel ægteviede på polsk. A har set, de har ligget her ude i...
I Vest-Himmerland får de trinde kartofler med en æggekage til. Denne er lavet som en anden æggekage med lidt ibagt flæsk, og så får de ikke ikke anden sul til kartoflerne, ja, end ikke en gang dyppelse. Kartoflerne bliver hældt af på bordet, og enhver skal selv pille sine. E. T. Kristensen.
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
Mester Lavst var præst for Åstrup og Starup sogne. Han var en grov klog mand, ti ban kunde både mane, vise igjen og gjøre mange ting, som andre ikke kunde. En gang, han kjørte til sogns, så han en hyrdedreng, som lå og legede ved en stor sten, der lå tæt ved vejen. Mester Lavst sagde til drengen: v>Vidste du, hvad der er under den sten, lige så godt...
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
Min faders bedstefader pløjede på en mark. Et sted fornam han en stærk hede, og det lugtede, som om det kunde være bagevarme, men oven på jorden lå bageredskaber o. s. v. Hen op imod middag stod der en tinskål med to ører på af dem, vi kaldte spiseskåler i forrige tider, fuld af sød vælling, og der lå en sølvske ved siden af. På en tallerken var der et...
