Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
59 datasets found
Danish Keywords: æfor
Folkene i Ejerting og Rødding hugger træ op og kjører hen og sælger til markederne. Sådan havde deher skovboere en gang været til marked i Varde med trætøj, det var i efteråret ved novembers tid, og det var mørkt, da de kjørte hjem igjen. De skulde om ved Kalvslund kirke, og i det samme de kjørte der forbi, kom der en stor byge. De var flere vogne i...
Der var en klog mand i Bjerre, der kaldtes Jørgen Bilidt, han boede tæt ved kroen. De søgte altid til ham, når deres køer slog mælken af, og de ikke kunde kjærne smør. Så var deten gårdmand i samme sogn, og han havde en ko, som lige med ét holdt op med at give mælk og æde, og konen var da sikker på, at den var forhekset. Hun vilde så have Bilidt hentet,...
da.etk.JAT_06_0_00219
En dag var et par bønder på vej til stads, den ene var ridende, og den anden til fods. Fodgjængeren havde en kurv æg, som der skulde svares sise af, men den anden havde ingen ting. Fyren vilde nok have dem smuglet ind, men han vidste ikke, hvordan han skulde bære sig ad med det. “Det kan du sagtens”, siger den ridende, “du kan få dem i din hat, og når du...
da.etk.JAT_05_0_00404
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
da.etk.JAT_05_0_00084
Mads Tyklund skulde en gang rendes med et par unge karle over Hampen sø. Det var naturligvis om vinteren i frost. Han lod dem lobe æfor ud og kom selv et lille stykke bag efter. Så trådte han nogle rigtig hårde fcrad, og for hver gang slog han en ordentlig stor sk . . , te det rungede hen over soen, og isen bragede dygtig. Der over kom de til at grinne,...
da.etk.JAT_02_0_00189
Den gang der var molletvang, da kunde molleren ordre alle dem, der stod under hans mølle, til at kjøre til Åbentå, eller hvor som helst han vilde, med hans korn, og de skulde også kjøre til hans mølle og få møllet. Siden blev det ordnet sådan, at når de vilde ikke det, så kunde de betale. De skulde også rense mølledammen. Folkene her bøtte under Hellevad...
da.etk.JAT_02_0_00040
Jeg kjørte en dag med Niels Hundepenge. Så gik der et fruentimmer forved os hen ad vejen. Niels siger: „Om védu hvad, Peder, da er det en kjøn pige, sikken figur og gang". Da vi kom på siden af hende, var hun koparret og grim. Så siger han: „Hør, min pige, var du lige så kjøn æfor, som du er æbag, så havde a lyst til at kysse dig". — „Ja, synes du det,"...
En mand drillede en pige med, at hun ikke lignede sin moder. Hun sagde: „Jo gjør a så". — „Nej, du gjør ikke". — „Jo, æfor på ligner a min moder, og æbag på ligner a hele familien". Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.JAH_06_0_00550
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
Der var en mand, der var meget dristig, han mente med sig selv, han var aldrig ræd for nogen slags spøgelse, og det pratede han af både tidlig og silde, te ban turde gå, hvor det skulde være, alt sådan noget skidt det havde intet ærende, det måtte vige for ham. Men der var en hel del mænd, som mente, at hans drist det var ikke mere end til husbehov, og...
da.etk.JAH_06_0_00323
Det var en aften, en tjenestekarl og en husmand, der havde været nede at slå i engene imellem Tim og He, de gik og vilde hjem. Da kommer de op i en hulvej, hvor der havde ord for at gå spøgelser, og som de nu sådan går med deres holeer på nakken, så ser de også noget stort hvidt noget komme lige imod dem fra bakkerne. Karlen bliver bange og vil til at...
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: “De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
da.etk.JAH_06_0_00284
Der kom en stoddermand ind i Randbøl kro, og han havde bundet det ene ben tilbage, så det forestillede, at han var en krøbling, endda han var en stor, stærk karl. Så havde han jo fået sig nogle skillinger tigget sammen og sad nu og drak en pægl brændevin der inde i kroen. I det samme, som han sidder der, kommer der en stude- eller hestekjøbmand derind,...
da.etk.JAH_05_0_00496
Kontrolløren kom her til Barslund, og så skulde Niels løbe over til naboens for at lade dem det vide. Han løb med det bare hoved. Niels siger så til manden, at nu skulde han lade hans søn komme på en hest og ride ud til Hoven mølle for at sige dem det. “Det kan ikke blive til noget”, siger manden, “du skal på hesten”. Så kommer Niels også på den og skal...
da.etk.JAH_05_0_00159
Der var to piger, der blev i en kalkgrav ved Bryrup. De to piger og så en kone de kom om morgenen og skulde til at bære bleger op. Men graven så så sær ud, og der var så mange revner i den. “Ja, det må vel ikke betyde noget,” siger konen, og de kommer da ned i graven, især pigerne, for de var jo æfor af. Da konen var kommen halvvejen ned, så råber hun:...
I Øster-Han herred red vi om fastelavn og slog en kat eller kok af en tonde. Når kokken slap ud, sagde den: “Håhå!” Drengene brugte også at slå en gryde i stykker. Den. der blev konge, var helt hvid og med et rødt bånd omkring livet, og så havde han jo stads i hatten, red på højre side æfor og havde alt frit i gildet. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
da.etk.JAH_04_0_00126
Der boede en mand ikke svar langt fra kirken, han havde en enøjet kone, de kaldte Ma' Bundester. Præstens heste stod altid der omme, når han var til sogne, og kirkenøglen hængte der. Så havde hun for skik at tage nøglen hver aften og gå op til kirken og falde ned på knæfaldet og bede. Det var jo ingen slem skik. En aften listede karlen sig om ved hende...
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
da.etk.JAH_02_0_00240
Der var en skovfoged, der hed Jens Rebild i Espelund, som nu ellers til daglig kaldes Skovhuset. Han havde lokket en pige, maske hans egen kone havde fået ham til det, for hun fulgte selv med hende til kirken og lukkede kirkedøren op for hende, da hun kom og skulde tage imod skrifte. Der var så mange folk i kirke og vilde høre, hvordan præsten kunde...
En gang, de kjørte korn ind på Viskum, skulde de skynde dem, og så gjorde de hul på taget og puttede det ind i det hul. Der kunde de nemt blive af med det. Men det faldt jo ud i haven, og så var det lige nær. De fløj jo og var færdige at splitte hinanden ad ved høstarbejdet. Hostkarlene kunde bedre klare dem end optagerne, for kornet var tyndt. Men de...
da.etk.JAH_02_0_00038
35