Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den dag biskop Bloch i Viborg havde bryllup, gjorde han et lille løb op i sit studerekammer, og der faldt han i nogle papirer og blev siddende, indtil tjeneren kom og skulde hilse fra bispinden, om han ikke snart kom ned. Bispinden, hvem er det? udbrød han. Ja, det var da hans brud. Det er jo sandt, jeg holder bryllup i dag. En aften havde han ledt...
Pastor Lund i Levring kaldtes Jødepræsten for hans udseendes skyld. De skyldte også for, at hans virkelige fader var en Jøde. Der er jo ikke langt imellem Levring og Hørup kirker og ikke langt at kjøre, men han sagde dog jævnlig i Hørup kirke, når han bekjendtgjorde forsteller sidsttjeneste: Men det er ikke sagt, jeg kan komme til bestemt tid, for vejen...
Degnen Schaltx i Vindum havde en gang sagt noget om stiftamtmanden. Det blev indberettet til ham, og han lod et brev skrive til ham og satte sit navn under, hvori han tilsagde ham at møde på kontoret en bestemt dag. Men han kom ikke. Så lod amtmanden ham tilsige gjennem herredsfogden og sognefogden. Nu kom han. Så siger Schønheider: Men min gode mand,...
da.etk.JAH_06_0_00643
Jakob Mejersen, der var skoleholder i Bedehøj (kolonien Kristianshøj), kom der 1788 og døde 1797. Hans enke døde mange år efter i Kragelund fattigbus. Han var af og til sindsforvirret, og de havde det yderst småt. Hans kone skulde somme tider ud at tigge, og når hun gik, så sagde han: A, vil du ikke binde migu. Så bandt hun ham, og der lå han, til hun...
da.etk.JAH_06_0_00625
1826 rejste kong Frederik VI fra Viborg til Ringkjobing. Han tog da om ad Grønhøj, Havredal og Kristianshøj, og så vilde han også ind og se skolen det sidstnævnte sted. Nu var indbyrdes-undervisning kongens kjæphest, og da læreren, Anders Villumsen, fik det at høre, blev der jo en hurlumhej. Han kjendte intet til indbyrdesundervisning og gik da over til...
I Kristianshøj skole var bordbenene egepæle, der var gravede ned i jorden. Læreren sad oppe ved den ene side af bordet nær ved enden, og der var et lille rum underneden, hvor han kunde stikke riset ind. På bænken, bvor han skulde sidde, var der fastslået eot sælhundeskind. J. P. Åbo, Engesvang.
Alle præster på Frisenborg gods havde for skik at komme og ønske greven på Prisenborg et lyksaligt nytår. Da de nu en gang atter mødte i grevens audientssal, holdt hr. Mikkel i Hovlbjærg sig lidt tilbage. Så snart greven trådte ind acl døren, så stimlede de sammen om ham for at kysse ham på hånden og fremføre deres blomstrende ønsker. Den ene kunde ikke...
Herredsfoged Holm i Dalsgård sagde en dag til sognefogden fra Engesvang: De har jo en hel mængde sten ude i Deres egn. Jeg kommer til at have en stenhugger derud, for at han kan tildanne mig en del grundsten og trappesten. Jeg skal nemlig til at bygge min gård om. Dertil svarede sognefogden: Jeg kan sige Dem, hvordan De kan komme meget lettere fra...
Jeg kan huske don tredje kirke i Vihnrij. Den stod der, hvor nu Tauseus minde er, og kaldtes Gråbrødre kirke. Men i min ungdom brugtes den til vognskur og til at tørre tobaksblade i, for man sagde, at der var for mange kirker i byen, og der var endogså tale om at rive domkirken ned, da den ingen nytte var til. Prækestolen stod nede på gulvet, og en dag...
En sognefoged i Sinding, der hed Peder Nielsen, og nylig var kommen til bestillingen, kunde ikke læse amtmandens navn. Han skrev udenpå et brev til ham: Hr. Høj Hans Høønree". Måske havde han set på et brev, at der stod: Højvelbårne Hr. Schønheider. J. P. Åbo. Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00075
Degnen i Karup, der var der omkring ved 1824, havde 4 embeder. Han var skolelærer, kirkesanger, sognefoged og lægdsmand, og sa havde han endda ikke skrivematerialier i huset og kunde slet ikke skrive for sig, blot kradse sit navn op og så en lille smule mere. Han var så fnattet, at det var forskrækkelig. J. P. Åbo, Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00074
Den gamle Moselundgård, der lå lige nede ved mosen, var så gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en egedør så lav, at et almindeligt menneske skulde bukke sig for at gå gjennem den. Der var en stenpikket lille forstue. Derfra kom man ind i skorstensstuen med det åbne ildsted, hvor familien sad og arbejdede ved lysebillingerne. Der var en...
Røverstuebæk er ovre på Kolonien ved fattiggården. Der er en udgravning, hvor man har antaget, at der forhen har været rovere, men det er nok en ulvegrav. Det har hort til Vinderslevgård, og de drev derud med kreaturerne. Derfor anlagde de en ulvegrav her. J. P. Åbo, Engesvang.
I Firehusene tjente en dreng for fårehyrde. De sagde til ham, at når han så ulven komme der ude i heden, skulde han give sig til at råbe for at forskrække den. Nu døjede han jo en del med at holde fårene sammen og måtte rende meget omkring efter det, hvad han naturligvis var kjed af. Sa tænkte han, da han så ulven: Håhå, lad den kun tage et, så har a...
Grønbæk præstegårds skov blæste oni i en storm altsammen. Det blev solgt til Randers og Århus, og for pengene, der kom ind, byggede provst Hurtigkarl præstegården op. Lærer J. P. Åbo. Engesvang.
1759 blev kolonierne her anlagte. Hederne blev taget fra ejerne uden videre, og de fik ikke nogen erstatning. Firhusene o. s. v. har bort her til Engesvang. Da kommissionen var her, vilde beboerne ikke unde dem husly, da de var forbitrede på dem. Det skal de rigtig nok komme til at bøde for, sagde kommissions-medlemmerne, og så satte de skjellene tæt...
Hr. Gede var præst her 185973. I et hus i Mosehind boede Thomas Klode, og han led af en sådan forunderlig sygdom. Han kunde ikke arbejde, men stod halve dage uden for sit hus med ryggen op mod døren og stirrede over på lyngbakkerne. Det var endda et sted, hvor der kun kom få forbi. Endelig blev han sengeliggende. Folk sagde, at han ikke kunde dø, for...
Nogle mænd vilde grave skatten op af Dagbjærg Dejs. Da de kom nær til den, stod hele byen i lys lue. Så smed de redskaberne for at redde, men da de kom hjem, var alt i orden. Næste aften skulde de så til at arbejde igjen. Da kom der en karet med seks heste for og holdt uden for højen og spurgte om vej, jeg husker ikke, hvorhen. De spurgte flere gange,...
