Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
41 datasets found
Danish Keywords: åbning
Provsten i Malt herred havde bispevisitats, og der var pastor Heinsen til stede. Men ved bordet nød han næsten intet. “Hvorfor spiser De ikke?” sagde provsten. “Nej, tuseud tak, jeg har sådan en dårlig mave, jeg har såmænd ikke haft åbning i fjorten dage”. Så tager lærer Tjellesen ordet og siger: “Dersom det skulde lykkes Dem, hr. pastor, at få åbning en...
da.etk.JAT_06_0_00682
Pastor Heinsen sagde en dag på stolen i Brørup kirke : Der ovre i Lindknud sogn døer folk i tusendvis af hunger. Siden gav degnen Tjeliesen sig i snak med ham og bemærker da: “Hvordan kan De dog sige det, der er jo ikke en gang tuseudo ruenuesker i sognet”. — >Véd det nok, men Tær overbevist om, at når jeg siger det, så doer folk i tusendvis af...
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
da.etk.JAT_05_0_00247
En herremand her omkring havde en ven i Tyskland, som sendte ham et par kartofler -- de første, som var sete her omkring — med fuld anvisning på, hvordan han skulde plante dem. De groede også godt nok, og hen ad sommeren bar de dejlige kartoffelæbler. Da herremanden syntes, at nu måtte de være tjenlige til at spise, indbod han nogle af omegnens herremænd...
da.etk.JAT_03_0_00126
Her i sognet er mangel på brænde, og den er på ingen måde at afhjælpe. Yel graves nogle torv på den hede imellem kirken og Bjærggård, såsom der er lidt lyngspring, men samme er noget usselt brændsel. Det bruges og derfor alene til at bage ved, hvormed de bærer sig således ad. Man oprejser af bemaldte sandtorv en rund stak eller :ikrue i bagerovnen, som...
da.etk.JAT_03_0_00049
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
da.etk.JAH_05_0_00416
En mand der vilde lade mure en ny bagerovn i den modsatte ende af stuehuset, blev af mureren spurgt om, hvor vid åbningen skulde være. "Ligesom den gamle, nu skal jeg komme med mål," og så gik han over til den gamle ovn og målte den ved at udstrække armene over hullet. Han gik da tilbage med de udstrakte arme, men jo længere han gik, jo mere åbnede han...
da.etk.JAH_03_0_00036
A kan huske, der var ikke skorstene på nogen beboelseslejlighed. Der var en hvælving over ildstedet, som var banket sammen af råt ler. for at luen ikke skulde slå op og gjore skade. Røgen gik så ud i stuen og alle steder, for der var ingen huller i hvælvingen, hvor den kunde trække op. Bagerovnen blev sat sådan op. Forst lagde de hedetorv sammen på arnen...
da.etk.JAH_03_0_00021
I Mern, Sjælland, havde de en havrebod. Der blev gravet 6 søtter ned i jorden, og et par alen oven for jorden blev der pi dem lagt ladestænger, som kaldtes stængetræer. Der satte de havren oppe ovenpå det lad, og for at musene ikke skulde kravle derop brugte de at vikle hårtøjr (hårreb) om støtterm. I samme hjørne af gården, som havreboden stod, var de...
Egvad Kirke. En Bygmester havde lovet at opføre Kirken til en bestemt Tid, men havde mange Uheld ved Arbejdet og så sig ikke i Stand til at holde sit Løfte. Da han en Aften gik og klagede sig for, hvordan han skulde bære sig ad, kom han til en lille grå Mand, som tiltalte ham og blev enig med ham om at udføre Arbejdet på den Betingelse, at hvis han kunde...
da.etk.DSnr_03_0_00541
Det ansees for et godt helbredelsesmiddel, når et barn er forgjort, at lade det sove i præstens messeskjorte. Flere gange udlånte degnen i Lendum skjorten i nævnte øjemed, men til sidst nægtede han det, sandsynligvis fordi han så skulde vaske deu hyppigere. Det brugtes også at tage to torv af den sidste grav på kirkegården og sætte dem oprejst mod...
En kone i Kjærtemincle kunde i lang tid ikke få smør. Da fik hun det råd, at hun en søndag uuder gudstjenesten skulde sætte en potte med fløde over ilden at koge, og lukke vel alle vinduer og døre og sætte alle kroge på, så skulde det nok vise sig, hvem der var heksen. Som sagt så gjort. Da fløden nu begyndte at koge, blev der banket stærkt på døren, men...
da.etk.DS_07_0_01395
St. Hans aften lægger enhver fornuftig husmoder gråboner alle vegne i huset, fornemmelig tre over hver åbning i huset, for at afværge forgjørelse. Nik. Chr.
På Als fortalte en gammel mand mig, at han i sin ungdom tillige med andre lå og spiste meldmad på en herregårds mark. Man lagde nu mærke til en snog, der kom op af sit hul og lob et stykke til siden. »Den skal ikke komme i det hul tiere!« råbte en skøjen knægt iblandt folkene, og lob så til og stoppede en sten i. Lidt efter, da alt var blevet roligt...
En gammel degn i Testrup, der hed Jørgensen, kunde stille ild. Forend Skuclderløse blev udskiftet, lå alle 20 gårde samlede, og så blev der ildløs, og det meste af byen brændte. De kunde ikke få ilden slukket, men så gik Jørgensen ind i en kjætte (smal åbning mellem to gårde) ad kjætteløven (lågen) og mumlede. Da kom ilden ikke længere. p. Nielsen,...
da.etk.DS_06_0_01211
På gården Bedholm i Jetsmark sogn var der i ældre tid meget med kortspil, nattesæde og andre unoder, som hermed fulgte. En aften, som de sad ved bordet og spillede, medens det gik meget vildt til med banden og sværgen, blev der banket på duren. Efter at én af spillerne havde råbt: »Kom ind!« trådte en fremmed mandsperson ind i stueu, og han kom efter...
da.etk.DS_06_0_00475
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
Der er et lille rum (eller værelse) nede i kjælderen på Kjærgård. Det er nu helt tilmuret, men der er en lille åbning ind ved siden, og når den tilmures, bliver der atter åbning. Forsøget er atter og atter blevet gjort. Derinde skal en jomfru have begravet et barn, som hun havde dræbt. Andre fortæller, at hun også dræbte det der inde. Hun bliver ved at...
Der tjente en karl hos min fader i Vindeby, Lolland, som pludselig blev syg og døde. Der blev holdt auktion over hans ejendele, og en tjenestedreng af byen kjøbte hans klædeskab. Karlen havde været sparsommelig og flittig og havde samlet en del penge, som han havde gjemt mange sære steder, da han al tid var bange for, at de skulde blive stjålne fra ham....
Palle Smeds råd for kolik: Man borttager jord ved et hyldetræ, skjærer rødder af ned ad (ej op, ti så skal man vomere derefter), vasker dem af, småskjærer og knuser dem, og derefter afvrider saften, så meget som 1 til 2 fingerbøl fulde, som tages ind tillige med brændevin. Ved at bruge dette rad fåes stærk åbning og ej kolik mere. c. Schade.
da.etk.DS_04_0_01959
35