Der er en mand i Lyngby sogn, de kalder Døve-K*-æn, men han er ikke mere døv end et andet menneske. Det navn har han fået på følgende måde. Hans faders moder var kommen i tanker om at ville gjøre hendes søn fri for kongens tjeneste, han hed ellers Kræn Kusk, og så gik hun ned til en prokurator Vesterby i Hjørring og rådførte sig med ham. Han rådede hende...
Anders Skiivers får i Bubjærg kunde en gang ikke få lam. Så fik han en klog mand til at se på dem. Den kloge mand mente nok, at han skulde få råd for det. Men endelig oplyste Anders Skriver ham om, at det var lutter heder. Niels Mikael Mikkelsen, Lyngby v. Løkken.
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Der var en Strandfoged i Rubjærg Sogn, der hed Anders Skriver, og han var synsk. Tidligere havde han drevet omkring som Kniplingskræmmer på Hamborg. Han påstod, at han kunde se Ligskarer. En Gang han gik ved Stranden om Natten, så' han et Skib lige ud for sig, og han kunde da skjønne, at der inden ret lang Tid skulde foregå en Stranding. Samme År...
Hals Præst var i Lyngby en gang at kurere, mens SortPeder var en dreng. Da præsten var gået ud, lå en bog på bordet, og den stjal drengen sig til at læse i. Der så han, at det var godt at smøre Teglstensolje på krogene for at fange mange fisk. Siden har han brugt det råd. Ellers skal Dyvelsdræk heller ikke være så dårligt. Kristen Søndermark, Lyngby.
En mand, der boede her ved kirken, de kaldte ham Hans Kobber, han gik en dag nede ved stranden, og da var der kommen en dødning i land, han havde nogle guldringe på hans fingre, men Hans kunde ikke få dem af, for fingrene var frosne. Så tog han dødningen med sig hjem og satte ham op mod hans kakkelovn. Hans kone skjændte over det og vilde ikke have ham...
En skrædder her oppe fra Tistedkanten eller fra Tyland gik omkring og vilde kjøbe rav. Så kom han til et sted, hvor han lagde mærke til et fad, der stod ude i gården, og som de havde at give deres ællinger af. Han spurgte, om de vilde sælge det, men det sagde de nej til, for et stenfad slog ællingerne i stykker, og det her havde de haft i mange år. Det...
da.etk.DS_04_0_00605
Frederik Kjær gik og gjorde spektakler i Kloster. De fik da bud efter præsten i Vrensted, og ban skulde da kappes med gjengangeren ned til Munkbro. Frederik Kjær skulde bryde iorden med knæerne, men præsten måtte kjore ovenpå. Præsten ;om forst til stedet, og så gav den anden et stort vræl af sig. Ellers siges der, at ban or nedmanet uden for Norreport...
Rubjærg by skal i gammel tid have ligget på Rubjærg knude. Men sandet er føget hen over marken, og ligene, der begraves på kirkegården, skal ned i "den grå jord". Det er altid gravkasternes bestemmelse, og de kaster altid helt ned under sandet. kristen søndermark, lyncby.
da.etk.DS_03_0_02038
Rubjærg kirke ligger nu helt ene. Rubjærg by, som var meget stor, skal have ligget nordvest for kirken, og på pladsen vises en stor engstrækning med et flere alen tykt martørvlag med tykt sandlag oven over. Denne by skal være det nuværende Ulstrup. Den nuværende mands bedstefader i en af Ulstrupgårdene fortalte, at han som dreng havde været med til at...
Der boede én i Løkken, de kaldte Niels Møller. Han var af en rig familie, men var ellers fattig, mens han boede her. A har hørt, at der blev givet ham en kirke oppe i Han herred i faddergave. kristen søndermark, lyncby.
da.etk.DS_03_0_01482
Fruen på Kloster gjorde akkord med en tømrer om at bygge sig en lade. Han vilde hugge alle trænaglerne først. Da fruen så det, sagde hun: "Kan du regne ud, hvor mange der skal til?" Ja, det kunde han nok. Så vilde hun give ham lærred til en skjorte, hvis tallet passede. Men hun stjal en nagle fra ham. Han vilde hugge skjorten med ét hug. kristen...
En mejeribestyrer på Kloster, som var fra Lolland, fortalte mig, at byen Nakskov en gang skal synke. Derfor må der aldrig blive holdt marked i den by, og de mange mennesker ikke blive udsat for døden. kristen søndermark, lvngby.
da.etk.DS_03_0_01449
Der er en hellig kjååld sønden for Hjørring i Vandsted bakker. Folk rejste dertil st. Hans aften med syge og svage børn og badede dem deri. Også gamle folk kom der for forskjellige sygdomme. Nogle blev badede, og andre skulde have vandet i dem. De gav sådan frivillige gaver for at benytte kjelden, og disse blev udddelte ti! iattige børn. kr. søndermark,...
Her sønder på er en kirke, det var den første, der byggedes i den egn. Sognemændene gjorde akkord med bygmesteren om arbejdet, og den gik ud på, at hvis han ikke kunde blive færdig til en vis tid, skulde han af med hans liv. Så begyndte han, men blev snart klog på, at han ikke kunde blive færdig. Som han nu helt harmslagen gik ude om natten, kom der en...
I Børglum kirke osten for indgangen fra gården findes i selve hovedskibets ydremur en figur indhugget i en slags rød sten, der forestiller en abe. I hvor tit man kalkede den over, beholdt den dog sin røde farve, og nu har man i den senere tid undladt at overkalke den. Under denne sten siges at være indmuret en skat, hvorfor klosteret igjen kan bygges op,...
