Tæt osten for Nisgård i Trunderup, Kværyidruy sogn, der nu tilhører P. Johansen, lå der for nogle år siden en lille toft, hvor der i sin tid lå et hus, og her i denne gamle have har man senere set en overnaturlig hvid ko gå omkring. Hvorfra den ko skulde hidrøre, véd man nu dog intet om. p. Jensen, Kværndrup.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Der er en gård i Søfelde, som nu tilhører Jens Hansen, hvor man især tidligere har mærket en hel del til spøgeri og sådan noget. Det gjorde støj der i gården på mange måder, men især har man ofte hørt nogen kjøre i gården, så det buldrede efter. For resten har det aldrig nogen sinde gjort folkene i gården noget. p. jensen.
Der boede en gang en kjæmpekvinde ovre på Langeland, og hun var bleven vred på en kjæmpekvinde, der boede her på Fyen. Nu var det sådan, at Kværndrup kirke tilhørte den fynske kjæmpekvinde, og så fandt den langelandske på at ville slå Kværndrup kirke ned for at gjøre hende fortræd. Hun tog derfor en mægtig stor sten i sit hårbånd og slyngede den af al...
En bulden finger helbreder man ved i 5 til 10 minutter at holde den i en kats øre. Det skal naturligvis gjøres i tavsked. P. Jensen.
At skade et lys er grumme slemt. En mand, som gik igjenuem skoven Nordtorp, der ligger omtrent osten for Trunclerup, så et lys brænde og gik hen og slog til det med sin stok. Straks kuude ban ikke slippe derfra igjen, men omsider kom han løs, og hans mund var da trukken skjæv om efter det ene øre, og han kom sig kun sent. p. Jensen.
I den gård, som nu tilhører Rasm. Christoffersen på Gislev-Holme mark, var der, før den blev bygget om, noget pusleri, som ingen véd nogen videre besked om. En fremmed kone, som engang lå der om natten, mærkede lidt til det. Hun lå nemlig i en indklædt seng med omhæng for (alkove), og bedst som hun lå, var der noget, der begyndte at ryste med omhængene,...
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
Vi kan fordrive den bekjendte kimen eller ringen for ørerne ved tre gange efter hinanden at gjentage: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Når vi har sagt det tredje gang, er det hørt op. P. jenSen.
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
I den gård, som nu tilhører Anders Pedersen, der bor i Volstrup, boede også hans farfader af samme navn, og han gik igjen. Forend han døde (han hængte sig i sengebåndet), var der nogen uenighed imellem ham og hans søn og kom over et føl, som den unge vilde have skulde gå til gavne, endskjøndt faderen sagde, det var ingen ting til, og at de hellere måtte...
Den gang Svenskerne var her det var nu i den barbariske (hedenske) tid ¦ var de nok en gang kommen noget i knibe, for de begrov deres afgud, som de førte med dem, nede i Broholms løkker. Denne afgud bestod i en guldhest med alt tilbehør af guld. For nogle år siden fandt man en grimetøjle og trendse af guld, som sagtens tilhørte guldhesten, men denne...
Der var to Høje, som lå lige ved Siden af hinanden, den ene var på den ene Side af Vejen, og den anden på den anden Side. Den ene var på Skjellets Mark, og den anden på Spræk-Jenses Mark. Den Høj, der tilhørte Spræk-Jens, var der Kartoffelkuler i, og så sad vi Høvrer i Læ i dem. Men der kunde vi sidde og høre, hvordan det smedede nede i Højen. Dorte...
Er barnet skjøgeseet, hvilket ikke har kunnet ske, når den frugtsommelige moder har haft forklæde for sig, da skal barnet drikke af en skohæl (af en lædersko), der tilhører en skjøge. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02120
Tæt vesten for VonUgàrd skal have stået en borg, hvoraf der endnu findes rudera og grave. Denne borg skal have tilhørt Hald i Dollerup pastorat og været et jagt- og lystslot. Sagnet siger, at Ranild Jonsen skal have boet der. vorde l1ber DATlCUS.
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Denne bog tilhører mig N. N. med rette, ingen må med mig om den trætte, den haver blade, men intet liv.
Øst for Mjang Sø er en stor Eng, som tilhører Domænegården Venlemine. Pier i Engen findes en stor med store Ege bevogset Høj, hvori efter Sagnet 6 Konger skal være begravede.
I Åst By, Lindeballe Sogn, ligger Rudera af en Kirke, Åst Kirke med tilhørende Kirkegård. Hvor Præsten boede, ved jeg ikke. Lindeballe S., Tørrild H. Landinspektør Kidde, Vejle.
da.etk.DSnr_03_0_00384
De, der går i den sorte skole, løber ud af den, når de er færdige; ti den, der kommer sidst ud, tilhører Fanden. Således var der en gang en præst, der kom sidst ud, men han var så klog at sige Fanden, at han kunde først tage hans skygge, og med den måtte han lade sig nøje. Præsten havde derefter ingen skygge, og Fanden tog den ofte på og gik omkring med...
