En mand og en kone var kjørende til Frederikshavn. Ude i det østre af Tværsted, hvor Tværsted mose ug Tværsted remmer findes, der var den gang endnu ulve. Den gang de kjørte tilbage over remmene, var det bleven aften, og sa hører manden en ulv, der tut. Nå, nioer . siger han. nu har vi ulvene, og vi kan int redde os fra dem*. Han havde et og og en...
Marta Tågeholt her i Sindal var ovre at besøge Munkskrædderens Kone, og så skulde hun gjøre Gjengjæld, men da blev hendes Grise syge. Marta fik nu Bud efter Hals Præstes Enke, og hun sagde, at de var forheksede, og den første, der kom ind ad Døren, den var Skyld i det. Så kom Munkskrædderens Kone først, og Marta spyttede hende ind i Ansigtet og forbød...
Ejeren af Gården Eskjær i Mosbjærg, Peder Krogholm, var Dobbeltgjænger. Folk kunde gå ude i Skoven og se ham der, og samtidig kunde man og se ham hjemme i Gården. Mosbjerg S., Horns H. Peder Kr. Sørensen, Bindslev.
da.etk.DSnr_06_0_00004
Der gik stadig Rygter om, at der gik Spøgeri i Uggerby Kro. Det vilde min Fader nu ikke tro, han blev ved at sige nej til, hvad de fortalte, det paste ikke, og hvor mange der kom og fortalte, de havde hørt det den Nat og det den Nat. så blev han ved at sige: »Det passer int.« Nu fik de det sådan med Væggetøj der i Kroen, og Konen og Manden og Barnet de...
Efter Syndfloden var der en Mand, der gik ud på en høj Bakke og stod og så tænkte ved sig selv: »Nu er a ene Mand i den hele vide Verden, hvordan vil det nu gå.« Men da så han, det røgte ud fra en bitte Rønne, og det gik han efter. Så kom han til et Kvindfolk og kom til at bo ved hende. De kom til Hobe foruden Præst og Degn, og fra dem stammer så...
Der var en Stranding ved Tværsted, og der drev da et og andet i Land. Så var der to eller tre Brødre med Kusk til Navn, der bjærgede en Skibskiste og en Pakke så stor som et Sædeknippe. Kisten véd a ikke, om der var noget værdifuldt i, men i Pakken var der nok Penge og Værdipapirer, og det hed sig, at de delte Pengene, men Papirerne har de vel brændt, og...
Peder Olesen i Vester-Klit, Tværsted Sogn, var Strandfoged og kom tit ned til Stranden. Den Gang strandede der jo tit noget. Så var der strandet et Skib, da han en Dag atter var der nede, og en Mand var kommen halvdød i Land. Han var i et Par gode Støvler, og da Per Olesen så dem, gav han sig til at trække dem af Manden. Det gik godt nok med den ene, men...
På Gården Stensbæk i Bindslev Sogn har der fra gammel Tid ligget et Bølhoved på Banen over Kreaturerne, og det må ikke komme væk. Så snart som det kommer af Vejen, kan Kreaturerne ikke være i Stalden. Der var en Mejeriforpagter Buch, som smed det ud og grav det ned i Jorden, men han måtte grave det op igjen, for der blev sådan Anstalt på Kreaturerne, de...
Nede i Skjærum ved et Sted, der kaldes Katsig, er der i Siden af en Bakke et Væld, der kaldes den hellige Kjålde. Der har fra ældgammel Tid været valfartet til den St. Hans Aften med syge Folk og særlig Børn, der havde én eller anden Skavank. De skulde så vaskes i det Vand, og for at det ret skulde gjøre Virkning, skulde de have et Sæt Extratøj med...
Sybille har spået, at når Mandfolk bliver lige så blå som Akkelejer, og Kvindfolk lige så brogede som en Skade, så er det imod Verdens Ende. Mette Sofie Larsdatter, Bindslev.
Den Gang Moses lå under Tornebusken, var der jo ingen Roser. Så gik der et lille Lam og græssede ved den Busk, og da blev der en lille Tot Uld hængende fast på Grenene. Det så en Nattergal, og hun spørger så, om hun måtte ikke. tage den Tot Uld og lune sin Rede med, så skulde der fra den Dag vogse Roser på Tornebusken. Siden den Tid har der altså været...
Den Gang Vorherre og Sant-Peder de gik omkring og delte Ønsker ud, da kom de et Sted ind, hvor Konen lå i Sengen og lå og græd. »Hvad græder du for?« siger Vorherre. »A græder for mit lille spæde Barn, der er rendt fra mig, og a kan ikke rejse mig og finde det.« »Gå du ud og find det,« siger Vorherre til Sant-Peder, »så skal vi nok danne det sådan for...
En kjælling, formodentlig fra Tværsted. var berygtet for at kunne noget mere end hendes Fadervor, og en vinter, det var strængt vejr og dygtig med is, betalte de hende nogle penge, for at hun skulde skille dem af med ulvene. Så samlede hun dem og red over til Norge med dem på is. Hun samlede dem i Remmene, for der havde de jo deres tilhold. Peder Krist....
