I Fjellerup boede en mand, som gav sig af med at lære trolddomskunster, og da han var et godt hoved, gjorde han god fremgang, flan havde allerede læst de første syv kapitler af den slemme bog og taget to eksaminer. Men så fik præsten at vide, hvordan det var fat med manden, og da han nu mærkede, at det var på den højeste tid, om den anden skulde reddes,...
På samme gård, hvor Stærke-Mads boede, gik der et gjenfærd, som kaldtes den grønne mand. Det kom op af en grøft nede vest for gården, gik hver aften gjennem forstue og kjøkken, hen til skorstenen, tændte piben og kastede ildtangen med stort rabalder på skjødstenen, forsvandt så gjennem bryggers og torveport og fortsatte vejen øst på op ad forten og ned i...
Ved Dystrup sø ligger en lille høj, der kaldes Præstehøj, og i den skal en præst være begravet. Lidt ovenfor ligger en sig, der kaldes Hestesig. Præsten sees at vandre på vejen med hovedet under armen, og hesten går ligeledes hovedløs og græsser i engen, og flere har set den der. 1. v. nissen, ramten.
Man brugte fødselshinden om kalve til at dække sår med. Man tog den straks, når kalven var født, og klæbede den til den indvendige side af stalddøren. For en 30, 40 år siden, inden hæfteplaster blev almindelig, så man jævnlig sådanne binder på stalddørene. Kvinden, der fandtes i mosen ved Ramten, havde en sådan hinde i den ene lomme, og dette lig var dog...
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
I Lindet skov var der en skovrider, der hed Svend, flan havde så stor en flok børn, at han hver aften måtte tælle dem ind. En aften var der blevet ét af dem borte og ved at se nøjere efter viste det sig, at det var det næstmindste. Efter lang søgen fandt de ham, han var nemlig trimlet ind under en slagbænk og lå og sov. Ved samme tid huserede nogle...
En studepranger red ved aftenstide ind i en berygtet skov, hvor stimænd i mange år havde brandskattet de rejsende. Som han red stille og lydløs i det dybe sand, fik han øje på en mand i krattet og skjønnede straks, at det var en rover. »Hej, landsmand 1« råbte han, »kan du vise mig på ret vej tilise, når vi kommer uden for skoven.« Manden kom, og...
Forhen stod våbenhusdøren altid åben, for at vejfarende folk kunde gå der ind og forrette en bøn. De udhvilede sig også på ligbåren, som altid henstod der, og spiste deres medbragte meldmad. I begyndelsen af dette århundrede blev denne skik afskaffet, og døren lukket. Grunden dertil var nærmesten mængde indbrud og røverier i kirkerne omkring Kongeåen og...
På gården Helstrup, Skjød, findes endnu spor af grave, og det har i ældre tid været en gård, som ejedes af adelige. Eu frue, som boede der, var noget heftig, og da 8hun en gang vilde i kirke i Skjød, havde hun bestilt en munk i Århus til at forrette messen. På vejen blev hans hest sky, men han blev dog ved at fremskynde ridtet. Da han kom til Hestvad...
Osten for Arrild nede ved åen ligger ruiner af et slot på to holme med volde og grave. På den sydvestlige af holmene har der stået en stor og fast bygning, og vest derfor bar været et parkanlæg med store fiskedamme, som sees enduu. Disse kaldes endnu Movrits Podebuskes fiskedamme. Borgeu har heddet Arens borg og tilhørte Podebuskerne, som ejede...
Marstig boede på Høgholm, og den bygte ban der i et stort morads. Han ejede og Bjørnkjær ved Æbeltoft og Helgenæs og Mollerup. Men ban boede ikke på Mollerup. Han kom i spektakel med kongen om sin kone, men da ban så bavde slået kongen ihjel, så bygte ban Dragsmur, tværs over landtangen fra Æbeltoft vig og til Århus-bugten. På Hjelm havde ban før den tid...
På vejen ved Segeberg ligger en stor sten, og deri ståi aftrykt en hestefod med beslag. Der holdt drouning Margrete en gang, da hun var omringet af fjenderne, og hendes hest stod med det ene forben på stenen. Hun erklærede nu, at det var hende lige så umuligt at komme herfra, som at hestens fod kunde synke i den sten. Men da hestens fod pludselig sank,...
I Tvehøje på Døstrup mark er en stor skat begravet. Da de fire gårdmænd i Døstrup by en gang havde fået i sinde at grave skatten op, drog de derop og kom så vidt, at de kom til en stor kobberkjedel fuld af sølv og guld. Men da de vil trække den op, seer de, at alle fire gårde står i lys lue. Mens de så efter det og begyndte at løbe, så lukkedes højen...
En søn og to døtre af slægten Juel blev fortrængt fra Mejlgård af en slægtning (farbroder?) Da de skulde rejse og tog afsked med hinanden, plantede drengen en cg og søstrene hver en bøg og satte hinanden stævne der, når de kom tilbage igjen. Men det skete ikke. Egen holder sig frisk endnu, og den ene bøg, men den anden er ved at rådne væk. De kaldes de...
Osten for kjærstrækningen fra Kolindsund, ad Buskehuset, Emmelev, Veggerslev og syd for Benzon skov er den landstrækning, som kaldes Udenkjærs, og det omfatter Grenå, GI.-sogn, Villersø, Veggerslev, Voldby, Karlby og Hammelev. Ad den lavning har Kolindsund forhen haft sit udløb. Først byggede man Emmelev vase, hvorved vandet blev tvunget til at tage en...
Skovgård slot lå i Nørager sogn. Der findes en stor voldgrav, og der cr endnu betydelige murlevninger. Slottet har haft fire tårne, hvis grund endnu sees. Her boede Kaj Lykke, og da han tog dronningen med vold, kom kongen selv herover med en stor hær og lagde helt slottet øde. Kaj Lykke måtte flygte til Tyskland. Han var ellers rig, men kongen tog alle...
Der var en hellig kilde i Udby, Rugsø herred, og en i Thorsager. De syge kom der hver st. Hans nat, og de fik alle lægedom der, indtil en mand tog sig på at vaske en blind hest. . De skulde have en ny lerskål at øse med og en ny træske at søbe det med. Begge dele tilligemed en gave blev smidt i kilden. En nu troende mand har som dreng ragt penge op af...
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
Ved Ørum kirke har været en kirkelade. Den blev stjålen bort, og de sidste rester forsvandt ved 1858, 59. Man ser spor af de gamle færdselsveje ned til Ørum fra alle sider. 1 laden hængte en lygte og brændte hver nat. Herremanden skulde levere brænde til arnestedet, som fandtes i den. De rejsende tog derind og logerede om natten, spiste maden af...
Ved Orbæk mellem Hyllested og Hyllested skovgårde lå for en 30 år siden en sten med en glat sideflade foroven og en dyb skure i siden. Stenen kaldes Fandens Hvæssesten, for han havde slebet sin barberkniv på sidefladen, og da han var færdig med slibningen, så prøvede han kniven i stenens side, og derved fremkom skåret. nissen, ramten.
