St. Stefansmorgen skal man op før dag ved lys og have varmt øl. Det rode øl skulde minde om Stefans blod. Skallerup. Tb. Nybo.
En rævebælg er god at have i fårestien, den holder fårene friske. Erslev. H. Th. Nybo.
Bierne skal sværme først.-Hans; de, der sværmer efter st.-Ols, dem skal der ingen kube lægges til (de duer ikke til tillæg). Th. Nybo, Skallerup.
Fruedag skal æ foer ta æ lam ve si loer a taksi hosben fur engue oer. Der skal da være så meget græs, så fåret kan gå ud med lammet og sige tak for vinterføden. Skallerup. Th. Nybo.
Ser en frugtsommelig Kone sit eget Billede i Vand, da drukner Barnet. Lærer Th. Nybo, Vester-Assels, Mors. Tødsø S., Morsø Nørre H.
Hvis der falder en Bid Brød på Gulvet, må en frugtsommelig ikke tage den op, så vil Barnet komme til at æde Sand. H. Th. Nybo, Vester Assels, Mors.
Spiser man megen Fløde, bliver man grå i Ansigtet. Skallerup S., Morsø Sønder H. Th. Nybo.
Gårdmand Jens Smed fra Erslev og så en anden Mand var en Aften kj ørende vester på fra Byen. Da de så vilde hjem, kommer de fra Vejen og farer vild inde på Marken. Der gik Kjøretøjet i Stå, og de kunde ingen Vegne komme. De kikkede nu ind imellem Hestene og under Hovedlaget og så' da noget, der loftede sig så himmelhøjt foran Vognen; men de kunde ikke...
Har barnet lændeorm, hvilket kjendes på, at det lægger hovedet tilbage og krummer lænden ind ad, da sættes tommelfingrene foran i brysthulen, og de andre otte fingre samles om mulig i lænden, og man siger: Worm, est du her ind', så skal jeg dig overvind' med mine ti fingre og med de tolv gode Guds engle i navn G. F.s, G. S.s og G. H. Å.s. H. Tb. Nybo.
En kone i Serritslev i Vendsyssel kom ind til nogle børn, som var ene hjemme. Hun spurgte dem om, hvilken af deres høns der var den bedste til at lægge æg. De gik nemlig inde i stuen og lagde deres æg i hovedenden af sengen. Så fik hun det at vide. Siden vilde hønen nok op i reden, men der kom intet æg. Så opdagede husmoderen dette. »Hvad er der ved det...
Inden man tager fat på en nyfødt kalv, skal man grihe tre gange i møget bag ved koen, og kalven skal man svinge tre gange op over koen. Det er der lykke ved. Nogle siger, det måske stiltiende. Erslev. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_01172
Når en ko har kælvet, lægges en greb i stalddøren, den skulde koen gå over. Også bruges at stille en greb ved den ene side af døren og en skovl eller kost ved den anden, og der imellem skal så koen gå ind. Det er alt sammen godt at ajøre. Erslev. H. Th.""Nybo.
Det er godt, når en ko bar kælvet, at lade den gå over en greb. Dragstrup. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_01164
Til stankelbenene siger man: Møller, møller, mollermand! vis mæ, hwar mi kjærrest er, hellers rykker a både loer å bien a dæ. Så peger den med et ben i den retning, hvor kjæresten er. H. Th. Nybo.
Er man bange for, at et menueske skal forhekse éu, da må man se at få udtrukket tre strå over dette menneskes dør (af taget), da kau han ingen skade gjøre. Vester-Assels. H. Th. Nybo.
Man skal brænde afklippede negle, for at troldene ikke skal tage dem og beslå deres træsko med. 85354. H. Th. Nybo.
Når neglene er klippede, skal mau slå kors over fingrene for at hindre heksene i at skade vedkommende. Korset tegnedes med saksen tværs over hånden. Afklippede negle skal brændes.
Finder man noget, gjør man rettest i at spytte på det, inden man tager det til sig. for der kunde jo gjærne være ondt eller skidt ved det. Skallerup. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_00837
Man skal sætte eu synål fast i bunden af spanden tæt op til den ene side, det hindrer forhekselse. H. Th. Nybo.
