78 datasets found
Place of Narration: Hove ved Lemvig
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? — 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_06_0_00833
“Niels!” så æ kowen, “no æ wå anker tårn ijæn”. — “Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ”. — “Peer”, så en ajen kowen, “no hår wi et mejer brææwin ijæn”. — “Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert”. J. Gr. Pinholt, Trans.
da.etk.JAT_06_0_00757
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: “Æsi” (o: Eskild). “Hvad behager?” sagde præsten. “Æsi. Æsi!” sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. “Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder?” — “Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!”
da.etk.JAT_06_0_00674
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01634
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01628
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01600
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01070
Vand, der er brugt ved hjemmedåbeu, hældes ud i dammen, bronden eller en andeu vandsamliug. Eller på steder, hvor det snart kan sive i jorden. Uet må ikke kastes ud som andet vand. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00869
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00777
Man må aldrig lave vuggen i stand, før barnet er født, ti så lever det ikke længe. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00773
Der må ikke ske standsning i et brudefølge, for så bliver ægteskabet ikke lykkeligt. Især er det slemt varsel, om brudevoguen kommer til at stoppe. J. G. Pinholt.
Ægtefolk må ikke have hvedehalm i sengen, for så får deres børn rødt hår. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00596
Klor den venstre hånd inden i, kan man snart vente en gave. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00457
Klor den højre side af næsen, kommer der fremmede mandfolk; klør den venstre, bliver det kvindfolk, og klør det lige midt på næsen, kan man belave sig på besøg af begge kjøn. j. g. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00438
En stor næse, en stor forstand. J. g. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00433
Når en kvinde har en spids næse og en skarp hage, er det et sikkert tegn på, at hun har et arrigt sind. j. g. P.
da.etk.JAT_03_0_00432
Har man uheld med tillægskalve. skal man ridse ib'ii nyfødte kalv så meget i uret, at der kummer nogle draber blod, og dem lader man dryppe i den forste mælk, som kaivon får at drikke. ,J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_01_0_01199
Når det blæser pa Blassi dag. vil det slå bygget af. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_01_0_00629
Er det så stærk blæst Kyndelmisse dag, at det kan blæse en tot lyng fra møddingen, må man straks gå op på kornog kogulvene, ti så kommer foråret tidlig. j. G. Piubolt.