De havde en holk i Skivholnie og en i Herskind. Der lob vandet ud af den og helt neden ud af byen i en rende. Der var kun én i hver af de byer. Der kunde ikke laves holke i andre byer, end hvor der var vældvand, men byerne blev jo også fra gammel tid særlig lagt på sådanne steder. Hans Nielsen Smed, Skjørring.
Vi havde en skoleholder i Hårup, der også holdt skole i Skjellerup, en uge hvert sted. Han flyttede jo stadig imellem de to byer, og skolebørnene skulde bære sagerne og bøgerne, når han flyttede. Der var lejet en stue til skole hvert af stederne, og der fik han gjærne hans kost. Vi lærte lige så meget, som de lærer endnu, for han var en dygtig lærer, om...
Manden i den største gård i Skjellerup var også landmåler, han hed Lavst Meldgård. Han havde lært det ved landinspektør Sørensen i Laven Hovgård, men havde jo ingen egsamen taget. Så drog han ud, hvor de vilde have ham at stykke jord ud og måle op. Når han så havde målt op og tegnet kortet, skulde han hen til Sørensen og have hans underskrift, ellers...
Der var eji i Store-Ring, der hed Kristen Skovfoged, han havde lært sig selv at være uhrmager. Hans Smed, Skjørring.
Der var en sandflugt i Silkeborg hede, og når det blæste noget, og vi skolebørn kom der forbi, skulde vi formelig holde for vore øjne, sådan blæste og knøg det med sandet. Så skulde det dæmpes, og 18 kirkesogne blev tilsagt at gjøre en dags arbejde med at plante strandhavre. Siden fandt de på at plante træer, og nu er der en skov af store graner. A var...
Mathias Stumpentå var gift med Maren Marie, der skal have været en præstedatter. Han var den villeste til at fiske, a har set, især til at fange ørreder. Han havde en medegaj at fange dem med, kastede den ud, hvor der var et hol, og kunde der trække dem op. Hans kone var så god til at spå, især i kaffegrums, for kaffe vilde hun så gjære have, men også i...
Der var en omløber, de kaldte Henrik med næsen eller Henrik med liren. Han gik med en lire, som han havde selv lavet. Det var ikke en lirekasse, som vi nu har dem; men hans kasse var meget lang, og indeni den var tre strenge. Så var der et hjul, som snurrede på strengene, når det blev drejet ved et sno, der var anbragt udenpå kassen. Det hjul smurte ban...
De gik i gammel tid i brevrejse fra den ene by til den anden. De bavde en kjæp, og der var alle mændenes navne udgravede på. Så snart en mand havde gjort en rejse, blev den flyttet til hans nabo, og sådan gik den om, til den kom til den første igjen. Det var husmændene, der udførte de rejser. Men så var min fader en gang i Skanderborg, og da spurgte han...
A var vogsen, inden a kom til Skanderborg eller Århus, for vi kom aldrig til kjøbstad. Den eneste fornøjelse, vi unge havde, var at tage til Ry marked, og der var endda en lang vej dertil, da vi skulde om ad Alling og så færges over åen. Der kom alle tjenestefolkene med deres løn og kjøbte vadmel og lærred til stribetøj. De gik med hele store stykker...
A kan lige huske, de brændte mile. Det skulde sådan ligge og svæle hen; det måtte ikke luebrænde, men skulde lurebrænde. Hans Smed, Skjørring.
da.etk.JAH_05_0_00029
A var smed og dyrlæge i Skivholme i 28 år. Min løn var 1 skp. bygsæde ">g 1 skp. havresæde af hver mand og så 2 skp. ren rug af hver, og desuden havde a et lille engskifte, hvorpå der avledes to læs hø og så græsning til to køer, nemlig to skp. grønland af hver mand. Endelig fik a jo gjærne kosten, hvor a smedede for dem. De skulde selv lægge alle...
I min barndom fik de ikke brød den halve tid, for de avlede så lidt rug. A gik en dag og bed på et stykke ene brød. Så kom Niels Mortensen fra SkjellerupNygårde til mig og sagde: "Hvordan smager det?" "Det smager godt", svarer a, "når en er sulten". "Ja, det er sandt, nu har a ikke smagt brød de sidste 14 dage nærere end i går, a var henne at plove...
Skivholme skov var grevens. Nar bonderne kunde se dem haw til (se deres snit), vilde de gjærne tage dem en bøg i hans skov. Men de skulde jo give skovfogden en lille kjendelse, og så så han gjennem fingre med dem. En gang var de der nede efter en bøg. Da kom forpagteren på Lyngballe til dem det er en herregård, der tilhørte greven og nu var de rædde,...
En Eftermiddag kom a gående tværs over en Mands Mark her i Egnen, men a vil ikke sige, hvem Manden er. Da kommer Manden skridende lige forbi mig, og han går og bakker på hans Pibe, a kunde se ham lige så tydelig. Han så ligefrem og ikke om til den Side, a gik ved, og så havde han sådan et skummelt Øjesyn (gik så skummel). A paste også min Tur og sagde...
Jens Gammelgård havde et Hus her, der først var bygget til hans Stifsøn. Det var en bitte, værkbrødt én, og han var Urmager og sad dor i Huset og ernærede sig ved Professionen. Det Hus var bygget over nogle gamle Mergelgrave, og så var det indrettet til tre Familier, men Urmageren boede i den østre Ende. I det Hus var der altid Spøgeri. Det kom altid op...
For en Del År siden ¦ det kan vel være 16 År da var mig og min Mand tagen op til Viborg til et Dyrskue, og Kristen Østergård her inde, han var med, for han havde en Hingst på Dyrskuet. Så tog vi ind hos en Kjøbmand Brændstrup, der boede i Slagter Krones Gård, og der var to Senge i den Stue, som vi lå i. Den ene ia Kristen Østergård i, og den stod...
Min Søster hun hed Barbra og tjente et Sted på Årslev Mark. Manden hed Lars Nielsen, men han havde hængt sig selv, og Konen hun hed Gitte. Det var så tit galt i den Gård, for Manden gik jo igjen. En Morgen tidlig kom min Søster hjem fra Legestue, og så siger Konen til hende: »Nu kan du malke, og så må du gå i din Seng.« Hun gik også ud i Nødset og...
Der var en Snedker her ovre i Byen, hans Kone hed Mariane, og hun var en Degnedatter fra Hadbjærg. Hun fortalte mig, te der var en Gårdmandskone der ovre i Hadbjærg, som gik og stjal så meget i Århus; og hendes Mand vidste slet ikke af det. Det blev hende så overbevist, for de tog hende ved det der ude, og der blev fesenteret der hjemme i Gården. De...
A har tit drømt om noget, og bag efter kommer det til at passe. A kunde lige så tydelig se det, som det var ved hjemlys Dag. Ja, Manden han sidder og bekræfter det, så De kan nok skjønne, det passer, hvad a fortæller Dem. Men a har ikke sådan drømt i de sidste År, for nu bliver a jo ældre. Ja, det er nu ikke rart at tumle med sådant noget. A drømte, te...
Når a drømmer om Æg, så passerer der altid noget sørgeligt med mig. I Går Nat drømte a, a var ude i Laden, og der stod to Halmbrøndinger i et Hjørne. Så lå der så mange Æg ved dem, og a holdt mit Forklæde op og fik det så fuldt af Æg. Men så fik vi Brev i Går, te min Søn, der boer i Grotrup i Todbjærg, han har en Datter, der havde fået Difteritis, og det...
