I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Lige ost for Oldrup er en Sump, som kaldes Provstens Hul, og det skal have Navn af, at en Provst en Gang kjørte der ud i og sank med sin Karet og 6 Heste for. Hundslund S., Hads H. Lærer P. M. Pedersen, Sørup Højskole.
Et Par Dage før min Bedstefader døde, hørte min Moder uden for Vinduet tre Trin, og hun antog det da for et Varsel for hans Død. Hun så' ikke efter det, for hun vidste nok, hvad det var. Lærer P. M. Pedersen, Sørup v. Svendborg.
Mens jeg som Barn var hjemme i Sødrup tæt ved Oldrup, var vi en Dag ude i Haven, og da kom der en Ugle og satte sig i et Æbletræ der ude. Det gjorde et uhyggeligt Indtryk på os, både fordi det var om Dagen, og dernæst, fordi det var meget sjældent, vi så, Ugler der i Byen. Det var da den første Ugle, jeg har set. Da vi Børn så siden kom ind, var min...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
