A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
Der var en gammel Kone i Skovby, de kaldte Ma Svottes, hun var Moder til Hans Svot, og hende var a lige så ræd for som en Hare for en Hund. A gik jo meget i Skoven og samlede rådne Pinde, og det gjorde hun også. Men a turde ikke følges med hende og heller ikke gå fra hende. A stræbte at samle Pinde, til a svedte, men det kunde være det samme, hvor meget...
Folk har fortalt, at der er sat en Kiste fuld af Penge ned i Stilling Sø omme ved Gram-Siden. Den skal være sat ned i Ufredstid, og den samme Gang blev der gravet et Sølvtaffel ned i Marselisborg Skov. Som et Mærke var der oven over bleven lagt en Sten, hvorpå der var indhugget en Hestesko. Mange har forsøgt at finde Stedet og Stenen, men hidtil har det...
Der har været en hellig Kjelde i Vester-Mølle Skov tæt ved Skanderborg. Det er et lille Korn nord for Over Mølle. St. Hans Aften kom der til alle, der fejlede noget, lamme og øjensvage, og de kom endog langvejs fra. Rasmine Kirkegård, Jegsen. Fruering S., Hjelmslev H.
da.etk.DSnr_03_0_00619
En Karl og en Pige kom til hinanden i Skoven, og de bliver ens om at følges til næste By. Da de kom midt ind i Skoven, kom det ham for, han skulde skabes om, og så flyer han hende Kjæppen, han gik med, og siger: Hun skulde banke det i den, så længe der var Stumper af den, hvis der kom noget efter hende. Så gik han, og da kom der en Ulv og rev hendes...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
