Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Valdemar Lykke vilde indhegne den Mark, i den Tid Præsten var i Lyby Kirke. Han bandt en Spade i Hestens Hale. Præsten måtte til at holde op i Prækenen. Den Grob er der mange, der har snakket om. Lykke ligger begravet i Kloster Kirke. De siger, te han er kommen kj ørende med fire for ind på Gården. Jon Kristensen, Hestbæk. Grinderslev S., Salling Nørre H.
Rcerup mark er fuld af ene dværge. De døjede svært med dem til Mads Limes, og deres børn blev så sølle; nogne blev blinde, og nogne gik fra forstanden. Der kom en sort hund derud om aftenen, men der var ingen, der kunde se dem andre end dem selv. Så havde de bud nede ved Maren Hånning, og da blev det nok stilt. A har talt med manden og sagt, at det var...
De har set, at bjærgfolkene har lagt deres sølv og guld ud at soles, der ude på Hvirvelbakke. En gammel mand, Kræn Boel, kom fra Ytrup eu aften, og han så, de kom kjorende med fire heste for en kane og flere hunde kom farende rundt omkring fra Hvirvelbakke op gjennem den dal, der går op ad Ytrup. Jon Kristensen, Hestbæk.
Der er en høj her vesten for vor gård i Hestbæk i Bybjærg, den hedder Neshøj, og nu er den sløjfet. Der skal have boet en dværg i, og ejeren i gården han brugte et år at grave grøntørv af den; men så juleaften derefter, da konen kom ud ad kjøkkenet, da sad bjærgmanden der ude med hans kone og hans børn, de kunde ikke hæle sig for kuld i højen, for manden...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
