Der kom en mand til Ludvig Christian Muller og vilde have en dreng konfirmeret hos ham. Som han nu stod og forrettede sit ærende, stod han med bart hoved, og han traf endda præsten ude i gården eller i haven. Muller afbryder ham : Sæt på hovedet. Men manden bliver ved: A vilde gjærne have ham konfirmeret til påske. Muller siger det anden og tredje...
De havde en degn i Gylling, der hed Søren Vester, han var en god selskabsbroder og var derfor meget afholdt. Så blev han ved et gilde smittet af tyfus og døde deraf. Beboerne havde så meget tilovers for ham, at de hentede en doktor i Horsens, der skulde være en af de grummeste. Han kom og skrev en recept, hvorpå stod: Dråber til røgning, men de læste:...
Det år slaverne brød ud, var der også rædsel for dem her. En lystig broder, Smed-Jakob, krøb op i kirketårnet for at holde udkik. Byen Lerdrup, som ligger en fjerdingvej herfra, kan ses fra tårnet, og da de nu råbte til ham: Kan du se noget, Jakob?" svarte han: Nej, a kan ikke se for Ma' Polds, hun står der ovre ved Lerdrup og breder sig'". Ma' Polds...
Den gamle Niels Snedker her fra Gylling var ovre i Lerdrup at tage mål af kisten til en gammel degnekone, der var død der. Da han gik tilbage, fulgte liglammet ham helt hen til kirkegården. Der kom han til at gnide i sit ene øje, og da var det et snefnug, der havde sat sig der. Pastor O. Møller, GyUing.
Vi havde en smugkro her i Gylling. Det var mens Jørgen Just var stodderkonge i byen. En dag havde han fået fingre i en drabant, som han gik og drev forved sig. Da han nu kommer til kroen, siger han til den anden: Nu stæer du her, til a kommer igjen. Dermed går han ind i kroen og får sig en styrkning, og imens står den anden nok så stivt der ude. Se, da...
Der var en port i Odder præstegård, som ikke kunde lukkes, og det står i forbindelse med dødninghovedet, der lå inde ved remmen på loftet. Søren Kusk kom en aften kjørende fra Århus med den gamle pastor Ingerslev, og da det blev for sent for dem at komme her hjem til Gylling, så kjørte de ind i Odder præstegård og blev der om natten. De kjørte i en...
Der er nogle her (Gylling), de kalder Åtrismænd (Ærterismænd). De er lange og smalle som et læssetræ. En sådan mand lagde sig over en bæk, sådan at folk kunde gå over på ham, men når de er midt på ham, springer han op, og folkene falder i vandet. Det slår han en skvalder op af. Pastor Otto Møller, Gylling. kan være i hasselnødder, er gåede helt igjennem...
Svend Feldings træ, som han havde bundet sin hest ved, det stod nede ved Bilsbæk, men blev hugget om forrige efterår, der var mange jærnringe ind i det. Svend boede i et hus tæt ved bækken. Søren Kusk sagde, at vandet i den bæk er det letteste i verden. Pastor Møller, Gylling.
Ane Mogensdatter, der varopfødti Gylling skov, fortalte, at hendes oldemoder en gang som lille pige skulde gå et ærende til en nabogård, og da kom der en bitte kone til hende, og det var naturligvis en dværgkone. Hun vilde liste hende med sig, men pigen holdt sig fast ved et gjærde, og det kunde bjærgkonen ikke rykke hende fra. Endelig slap hun fra konen...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
