Fanden gik til Vorherre og spurgte ham, om han måtte ikke skabe en Jomfru. Vorherre sagde jo. Men da hun nu var skabt, og han kom med den og vilde have den præsenteret, var den i den Lignelse som deher Store Skruptusser. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DSnr_02_G_00001
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
Di kommer så smækkes siges om kjøbstadpigernes træsko. Jørgen Villadsen, Ramsing.
da.etk.JAT_06_0_01294