31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: Broager
I Sønderborg boede en fattig Greve, som bejlede til Prinsessen på Sønderborg Slot. Hun elskede ham også, men Prinsessens Fader blev vred på ham og truede med at lade ham henrette. Førend han blev ført ud til Retterstedet, havde Prinsessen sagt til ham, at hvis han blev benådet, skulde han hejse et hvidt Klæde i Vejret; men blev han halshugget, skulde han...
da.etk.DSnr_04_0_00026
I Broager Kirkes Våbenhus står en Træfigur, der fremstiller St. Jørgens Kamp med Dragen og er i overnaturlig Størrelse. Den har forhen været oppe på Kirkens Hvælvinger, og der fortælles, at da Svenskerne hærgede Landet i 1658, skal de have sønderslået den, fordi de troede i dens Indre at finde store Skatte. Stumperne blev da smidt derop, og Dragen var...
da.etk.DSnr_03_0_00328
På Broager Land boede en Ridder, som skulde i Krig, men forinden sagde han til sin Hustru, at hvis de blev velsignede med en Son. mens han var borte, skulde hun bygge en Kirke med ét Tårn, men hvis det blev en Datter, skulde hun sætte et Spir på Kirken. Da han kom tilbage fra Krigen, så han langt borte, at Kirken var der med to Tårne, og det blev han...
da.etk.DSnr_03_0_00247
Ovre på Fyen boede der en Troldkvinde, som var meget vred over alle de Kirker, der blev bygget. Da hun en Gang så over imod Sundeved fik hun Øje på Broager Kirke, som den Gang blev bygget. Men da hun troede, at det var en Ridderborg, brød hun sig ikke derom. En Søndag kom hun så til at lytte til Klokkeringningen og hørte også Klokkerne i Broager Kirke....
I gammel tid havde de her ager om ager. Så er der en løkke eller et stykke, som de endnu til dags kalder »det forsvorne stykke.» Det kom deraf, at en mand fyldte sine træsko med jord og stod på det og sværgede, at det var hans jord, men det var det jo ikke. Det ligger vest for Broager by. En gammel kone, Marie Kirstine Kordtsen, siger, at hendes moder...
da.etk.DS_06_0_00109
I mellem Bov og Flensborg er en gård, som hedder 01lemerstowt (Valdemarstoft). Der har en gang været en kongeborg, hvor kong Valdemar skal have haft sit sæde. Senere blev det til et stort gjæstgiveri, hvor der på én nat har været indstaldet flere hundrede heste, da den gamle oksevej går lige forbi. Den gjæstgiver var så gjerrig, at når folk og drivere...
Iæ Knæk, en gård i Smøle, er der spøgeri. En landpranger tillige med nogle flere, der gik på grævlingjagt, fortalte, at han så et stort dyr, der skred ganske langsomt over et gjærde, mens hundene peb. De andre så det også. En skal være bleven slået ihjel der, og den myrdede skal være bleven smidt ned i en dam, der er tæt ved. ane marie margrete andersen.
da.etk.DS_05_0_00095
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
Han skjælder så brat. Marie Bech, Ø.-Lindet.
da.etk.JAT_06_0_01310
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
da.etk.JAT_06_0_01309
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
da.etk.JAT_06_0_01306
Vi tow ham liig po geverben foivå: med en trumf. Vindelev.
da.etk.JAT_06_0_01305
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01304
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
da.etk.JAT_06_0_01300
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01299