I Dørup kunde man gå inde i husene gjennem hele byen. Så en dag, da folkene var i engen, kom en hel flok Tatere, og da en pige så det i tide, lob hun hjem og fortalte kvindfolkene om besøget, de kunde vente dem. De bandt så dørklinkerne fast. Forst begyndte Taterne ved den ene dør. Der stod kvinderne indenfor, og eftersom Taterne flyttede sig, flyttede...
Kjøbmandskarlen kommer til en enke, der var inde at kjøbe sager til hendes mands begravelse, og slår ud om frieri til hende. Men hun svarede: "Der var en ved mig tredjedagen efter hans død, men det var sku for silde." Lærer Meldgård, Bjedstrup.
En kone fulgte sin døde mand til jorden. Da de gik ud af kirken med liget, tog nøglen i hendes kjole, og så troede hun, det var en frier, der rykkede i hendes kjole. Hun hviskede da: "A ka sku it, for a hå låwed wå kåel et." Lærer Meldgård, Bjedstrup.
Min bedstefader var kaldt ned til Vesterhavet for at mane noget spøgeri bort. I en mands stue der turde ingen ligge om natten, og der blev stadig hver nat slået to ruder ud, om også der var sat nye ind. Han lægger sig op i sengen, men kunde ikke sove. Da klokken slog tolv, hørte han en klirrende lyd, og de to ruder sprang. Ind af hullet viklede sig noget...
I Per Meldgårds gård i Hvinningdal havde de en pige, som kunde se noget, og en aften, hun havde været ude at malke, kom hun ind og sagde, at der snart vilde komme lig fra gården. Faderen og broderen lo af det. «Hvoraf véd du det? sagde de. Jo, for der holdt et helt tog af vogne ude i gården, og «a kan sige jer, hvilke heste der skal trække liget til...
Mens jeg var lærer i Emborg, boede jeg hos en mand i byen. En eftermiddag, jeg havde lukket skolen af, og gik om til mit logi, kom et par småpiger og sagde: «Der sidder en mand omme i skolen og skriver. Jeg gik tilbage, men doren var låset, og der var ingen. Så tænkte jeg, om skyggen af et træ kunde have falflet ind og således skuffet pigerne. Jeg så...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
