Der var et par karle på Hersomgård, som det blev bestemt med, at nu skulde de giftes. Herren tykte, at de havde tjent der længe nok, og han havde et par piger og et par gårde udset til dem, men det var de ikke fornøjet med, og de blev enige om med hinanden at desertere en nat. For at komme hurtig af sted vilde de hver sætte dem på en hest af mandens. De...
Gårdspladsen til den gamle Hvolrisgàrd er her neden for min gård. Der er to fiskedamme, den ene kaldes Svenddam, den anden Gammelgårds dam. Den ene skal have ligget inde i gården, og den er nu næsten helt groet sammen. Den anden er dyb, og der skal stuehuset være sunken. På det sted, hvor der har været kjældere, er der endnu to grønne huller. Midt...
De bjælker, som ligger i vor kirke, skal være fældede i nogle bakker, som kaldes Nørskov. Der var spor af skov i min drengetid, da der sad svære rødder i jorden. Det er her vesten for byen. Der er lidt purl der endnu i de bakker, der kaldes Norskov kratbakker. morten welsen, bjærcegrav.
Der er en høj på vor ejendom, der kaldes Hestehøj, og der har også dumret der inde, men ingen har set bjærgfolk der. Der imod har de set et lys, der bar stået og brændt på den, og når de kom i nærheden, blev det henne. A har også selv set det lys og gået efter det. Det er ikke uden tre uger siden, vor søn kom hjem og sagde, at nu var der lys igjen....
da.etk.DS_01_0_01158
Vi har en høj nede i vort kjær, den kaldes Brohøj og ligger i nærheden af Løvelbro. Så var min moder en eftermiddag gået over til Løvelbro. og da hun skulde hjem, gik krokonen og et par af hendes døtre med hende på veje. Så siger den ene af tøserne til hendes moder, om hun ikke måtte rende over til de børn, der rendte og dandsede ovre på højen. "Nej, det...
Min fader har sagt, at det egetømmer, der er i den her gård, det er skovet i Havgårds bakker. Når de andre folk kjørte i skoven efter træ, så kjørte manden her ved nattetider over i de bakker og fældede egetræer og kjørte hjem og dannede til og byggede af. Han stjal dem naturligvis. Det skov hørte vel til Gammelgård (Hvoiris). Når de så snakkede med ham...
da.etk.DS_03_0_01989
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
