31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: Barholdt Vendsyssel
De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte,...
Der er en Høj ved Lars Møllers Gård en lille Fjerdingvej i Sydøst for Vennebjærg Kirke, og den var de ved at føre væk, men kunde så ikke være i Gården, og nu pynter de den op med et Læs Grøntørv hvert År og har gjort den i Stand igjen. Johanne Katrine Madsdatter, Barsholt.
I Lyngby Torp ved Lokken gik manden fra viddet. Der gik en kat og skravlede der, og de kunde ikke få den vist væk. Når de slog efter den, vilde den rive. Så var det en aften, da tog konen sig for at ville lægge an på don, og hun fik også held til at slå det ene ben i stykker, så den slæbte sig af sted hen til nabohuset. Der lå nu konen i sengen og havde...
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
Efter gammel snak skal der være en guldkaret be gravet i Vestergårds ejendom i Nørre-Vrå nede i deres enge vesten for gården imod Smidstrup ejendom. Den skal være kjørt derned for at forvare den for fjenderne. johannb katrin! madsdattbr, BARHOLT.
da.etk.DS_03_0_02357
Der er en løngang fra Børglum kloster til Vrejlev kloster, og nedgangen er i Børglum kirke. A havde en broder, der var nysgjerrig efter at komme derned, og han gik med en lygte et stort tag ind i den. Der var flere døre, han skulde igjennem, men til sidst blev han led ved at gå der og vendte tilbage uden at komme til enden af løngangen. johanne katrine...
da.etk.DS_03_0_00994
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
Han skjælder så brat. Marie Bech, Ø.-Lindet.
da.etk.JAT_06_0_01310
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
da.etk.JAT_06_0_01309
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
da.etk.JAT_06_0_01306
Vi tow ham liig po geverben foivå: med en trumf. Vindelev.
da.etk.JAT_06_0_01305
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01304
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
da.etk.JAT_06_0_01300
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01299
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 1297—98. Jakob Snedker, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01298