Soldater var forhen så ringeagtede, og man sagde: A, den skide soldat eller dragon. Jens Sørensen, Bastrup.
I Uldum kunde de forhen have det så knapt, at hostfolkene tog et bygneg med sig hjem og slog af og kogte kornet i vand til deres aftensmad. A. Jensen, Bustrup, Ø.-Snede.
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
Jeg var kim en lille bitte dreng, jeg sku ud og tjene, ræven tog mit bedste lam, å, Gud bedre mig, stumpe, når jeg kommer hjem i aften, får jeg ris i min rumpe. J. Sørensen.
I stenbroen i gården ved Aggersbøl lå en sten med et rundt hul i, som hævede sig over den øvrige stenpikning. Når den blev taget bort, kunde man ikke være på gården for spøgeri. Ejeren, Ingvardsen, vilde ikke have den flyt, men eftermanden, Hostrup, har nok skaffet den bort, for han brød sig ikke noget om det gamle. jens sørensen, ø.-snede.
Den sorte hund, der går gjennem Randers går lige forbi amtstuen, og når skildvagten går til side for den, gjør den ham intet. Skrås over for skildvagtens plads i et hjørnehus hørte a borneskrig, da a stod der som soldat. Det varede et kvarters tid, og mange andre har hørt det. "Mads Velling spurgte mig ad, om a havde hørt det, og vi taltes så ved om den...
På Aggersbølgård gik en sort hund fra det ene tløjhus til det andet. Den kom ud af borgestuen hver nat kl. 12 og stod og keg vist op ad folk. jens sørensen, ø.-snede.
Kong Sneide er begravet i højen ved Snede. I en høj vesten for Kragelund ligger koug Krag begravet. J. Sørensen.
Osten for Bastrup ligger Råddenkjær. Der har gået sagn om, at i krigstid skal en rytter være sunken her med sin guldsabel, og nu for en 40 år siden fandt en pige ved at rense tørvesmul fra det kjær et stykke guld, som hun fik 12 s rigsdaler for. jens sørensen, ø.-snede.
Ved Højgård har Gorm den gamle haft et jagtslot, og man kan endnu se rester af det, bestående af murbrokker og voldgrave. Fra det slot gik en løngang over til Jelling. I min ungdom fandtes på gården to guldkalve, men de stammer vel ikke fra den tid.
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
