Breddojs syd for Navtrup er et gammelt Tingsted. Sevel S., Ginding H. Else Marie Pedersdatter, Abildgård, Navtrup.
I en af de Småhøje på Navlrup Mark, der kaldes Skalleliojc, er der opgravet nogle Ben af en Kjæmpe. Navtrup S., Harre H. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
En anden Gang skulde Niels Abildgårds Søn i Kongekjøren, og han skulde møde ved Sallingsund om Aftenen. I det han kjørte ud af Gården og skulde til at dreje ind på Sognevejen, der går lige forbi, sagde den gamle Mand: »Hold, giv dig Stunder.« Men han kjørte alligevel med det samme. Så tog Øgene Magten med ham, og han kunde lige blot holde dem i Vejen....
Min Bedstefader Niels Abildgård fra Navtrup gik en Aften på Navtrup Vej tillige med en anden Mand. Som de går allerbedst, siger Niels til den anden: »Kom her hen!« Han svarede: »Æ Vej er god nok,« og blev ved at gå, men Niels Abildgård gik af Vejen. Så kjører der en Vogn på Manden, men han tykte, det var en Hvirvelvind. Han går igjen og får nok et Skump....
Der er en Høj, som hedder Renshøj norden for Grove. En Tørvekarl lå og hvilte sig ved Højen, og da skulde Dværgene netop til Bryllup i Grove. Så hører Karlen én af dem råbe: »A vil ikke have Skrillifasses gamle Hat på.« »Da lad mig få den,« siger Karlen, og så lige med ét kunde han se dem alle sammen, for Hatten var på hans Hoved med det samme. Så...
En Mand i Glynge går og plover på hans Mark. Da ligger der en Rage, der er i Stykker, på den store Høj. Han ser på den og stander den .... der står en Meldmad. Else Marie Pedersdatter, Abildgård, Navtrup.
Heksene blev spurgt om, af ham, der lærte dem hekseriet, enten de vilde give, eller de vilde have. De vilde hveren have, og derfor blev de altid fattige, for den, der vil have, den trænger jo. Mange har undret sig over, at heksene var fattige, men det er altså let forståeligt. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
Jens Langkniv boede i Hvistelstov høj vest for Navtrup kirke. Der gik en vej fra sundet til Navtrup og derfra videre østerpå, og så plyndrede han dem, der færdedes ad vejen. Han havde tråde over vejen og en klokke inde i højen, der ringede. Han og hans medhjælpere gik ind og stjal her oppe i Navtrup. Han var så stærk, at han kunde lette et sparretræ, der...
Der stod et lys på en høj. Karlen kastede en kniv ind i det, og så stod der en kjedel. Den gang de vilde tage den, siger den første karl, som han kunde bande, at han kunde ikke tage den. Dermed sank den ned i jorden. else marie pedersdattter, abildgård Inavtrup.
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
