En Syd-Slesviger, der hed Abildgård, kom en gang ind til pastor F. Beck. Han spurgte ham blandt andet, om han var gift, Ja, jeg har været, sagde han, og så rådspurgte jeg Herren. Da blev det sådant et grusomt tordenvejr, og det var også et snavs kvindfolk, så jeg måtte skilles ved hende. Hvordan gik det så til? Ja, jeg rådspurgte Herren, og så...
da.etk.JAT_06_0_01199
Ved pastor Riis Lowsons dodsleje skete der snart om et under. Pastor Pedersen fra Helligsø prækede i kirken om søndagen, og bag efter vilde den syge så berettes tilligemed hele huset, Forst holdt pastor Pedersen en lille tale over teksten: Herre, nu lade du din tjener fare hen i fred, men han gjorde det kort. Da Pedersen gav ham salmebogen, sagde han:...
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Den gamle Peder Munk var kommen ind i Stagsted kirke og var fuld og sad og snakkede bag efter præsten. Så siger han til ham: Vil du holde din mund. Nej, han blev ved. Så blev præsten gal og holdt en ordentlig straffepræken for ham. Da siger Peder Munk højt: Ja, har æ ikke nok sagt det, det er en forbandede gal præst, vi har. Kjøbmand J. U. Funder,...
Henne i Stagsted tog de kortene med i kirken og sad og spillede under prækenen. En dag blev deher kortspillere uenige, én af dem spillede et fejlt kort ud og sagde, at det var spader dame, og så var det spader konge. Han slog så ned i stolen, og nu kom de rigtig op at skjændes. Kjøbmand J. U. Funder, Hundborg.
Pastor Kjær i Skjærbæk havde fået en apostelgruppe foræret, og den var stillet op i hans sal. Så kommer degnen ind til ham, det var nu sådan en tør hund, og præsten fører ham da ep i salen for at vise ham gruppen, og han står og ser på den. Så siger han: Hvem af dem mon der skulde være Judas? Da tager præsten degnen i nakken, vender hans ansigt ind mod...
Pastor Kjær i bkjærbæk og så degnen de var til selskab på apoteket hos Thaning. Der var netop kommen en ny læge til byen, og så siger pastor Kjær blandt andet til ham: Ja, De kan være glad ved, at De er kommen så sent til sognet, for vi har haft store udgifter her i det sidste år. Blandt andet har vi måttet anskaffe os et årreværk i kirken, da degnen...
Det var skik her, at bønderne skiftedes til at gå med klinkepungen om søndagen i kirken. Så var der en mand her i Forballum, der skulde til det, og han vilde så øve sig i det først for at komme godt fra det. Han fik nu en hat bunden på en lang stage, og så gik han ud i sin kostald, og gik langs hen med køerne i grævningen med denher stage. Da var der en...
I Lintrup havde de en degn, der hed Lund. Han havde den skik, at når præsten var kommen på stolen, så faldt han i søvn, og når præsten var færdig med at præke, så vågnede Lund og kunde nu begynde at synge. Der i Lintrup sang de altid lige bag efter prækenen den salme: Hjælp, at din sunde lærdoms kraft. Men en dag gjorde præsten imod sædvane et ophold i...
Lærer Henriksen i Stokkemarke var noget fordrukken, og han blev også omsider afsat. Den gamle Ole Hansen Kæp i Birket gik i skole til barn som dreng, og han har selv fortalt, hvordan det gik til en dag i skolen. Henriksens ænder havde deres plads i et hul inde i skolegangen, og da Ole Kæp kommer om morgenen og vil i skole, så fanger han andrikken og...
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: A, et fingerbol, blot et fingerbol, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg...
Jens Peter Navtrup var Lærer i Nørstoft i Mundbjærg 184557. Hans kone var ret et generalsvin, hun havde en lang næse og en tandløs mund. En dag blev han og konen uenige, og de kom op at slås. Så bed han hende i næsen, og nu sprang hun op til provst Bøtcher og viste ham næsen. Han sendte bud efter Jens Peter og skulde til at tale med ham om det. Men han...
To mænd fra Dagbjærg kjørte ad Horsens til med kalk. Den ene af dem havde ord for gjærne at ville bede i folks korn, når kan kunde se sit snit. Den anden, der lever endnu og kaldes gamle Jens Nygård, er en stor skjælm, og da de så kom i nærbeden af Silkeborg og kom forbi nogle boghvededynger, sagde han: De wa hælles råer, om vi hadd nøj a de te wå...
Hans Eankenbjærg i Vorbasse kjørte til Fyen med potter. Han kjørte ad vejen til Lunderskov, og der var han et sted inde i en kro. Da han var rejst, savnede staldkarlen hans pibe. På Fyen gjorde Hans en god forretning, og så byttede han sin gamle vogn bort og fik en ny, der var egemalet. Alle vegne, hvor han nu kom, skulde han vise dem den vogn, og da han...
Kjøng-folkene kaldes af omegnens folk kjæltringer. Nede ved åen imellem Kjong og Gummerup er Hønselaget, e-n gammel benævnelse, der måske stammer fra Vendernes tid. Sml. Hanserne. Skolen i Gummerup ligger i Hønselaget, P. C. Jørgensen Havbjærg, Glamsbjerg.
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
