Der kom en karl som havde fået en maske for ansigtet, ind i en gård i Gånsager. Da den gamle kone så det, sagde hun: No hår vi min sæel æ døwel, la mæ fo æ baen. Peder Gad, Ravnholt.
I en gård i Tved ved Fredericia havde de en tjenestedreng, som var meget forfalden til at spille kort. En aften var han kommen om i en nabogård, men da ingen vilde spille med ham den aften, så sad han og faldt i søvn på en stol ved kakkelovnen. Manden i gården havde været af by og kom nu hjem sammen med en anden mand. Han blev ærgerlig over at se drengen...
I Kundby på Sjælland plejede ungdommen at samles ueden for kirkebakken på en plads, hvor nogle veje krydsedes. De kom en aften til at tale om, hvem der havde mod til at gå op til kirken ved midnatstid og slå et søm i kirkedøren. Så var der en pige, der sagde, at det turde kun godt, og så gik kun, da klokken slog 12. De andre stod der nede og hørte hende...
En præst havde en tjenestepige, der hed Maren, hun var aldrig ræd for nogen ting. Der var mange karle, delprøvede hende af, men de kunde ikke kyse hende. Så en gang fik præsten besøg af en ung student, og han vilde da også prøve at kyse hende. Nu havde han præket i kirken om søndagen, og så kommer han ind til hende og siger, te han havde glemt en bog...
De havde smidt kirkenøglen væk til Vodder kirke, og det blev opdaget løverdag aften. Nu var degnen så bieløs, og han kunde ikke bie til om morgenen, han vilde absolut have kirkedøren lukket op den samme aften. Så skulde der én gå ind ad et vindue og lukke op indefra. Da han så var kommen ind, råber degnen ind til ham: Er du ikke ræd, Martinus? Han...
Nogle unge folk gik en aften sildig forbi Magleby kirkegård på Langeland. En af pigerne påstod, at hun godt turde gå op i benhuset og tage en hjærneskal. Det væddede de andre med hende om. Hun gik så derop og fik efter nogen famlen fat i en hjærneskal og skulde afsted mod den, da der lød en rost henne fra et hjørne, som sagde: Det er min. Hun kastede...
Da Lars Hansen Tommerkarl en gang vilde gå forbi Eliaskjær ved nattetid, havde han taget sin bosse med sig. Han var nemlig forberedt på, at Elias vilde vise sig for ham, og vandrede nu frem og tilbage hele aftenen, men der kom ingen Elias. Da klokken var to om natten, fyrede han to skud ud over kjæret. Siden vilde han ingenlunde ydermere have noget med...
Æ tjente i Ogsbøl ved Nørborg på Als. Så vilde æ en aften gå hen til en naboby, der hedder Broballe, og det var i efterårstiden. Der stod nogle æbletræer ved vejen, og der sankede æ så et æble op og bed i. Men som æ sådan kommer til at hukke mig, kommer der en mand ud fra en gammel lade, der stod ved siden af vejen (sides ved vejen), og han havde ikke...
Mikkel Knot til Knolgård var til marked i Håndal (o: Havndal) med en vædder. Den var både vasket og gjort fin og var med lang tov, men han fik ham ikke solgt alligevel. Da markedet nu var forbi, gik han ind på gjæstgivergården og binder vædderen omme bag ved stalden. Der sad flere mænd der inde og drak, og de kom til at fortælle historier, og allesammen...
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Det var almindelig bekjendt, at der gik spøgeri i et bus her inde i byen, og folk var rædde for at komme derind ved nattetid. Det stod så og var ubeboet, og til sidst blev det solgt og revet ned. Der blev så et nyt bygget op, men troen på spøgeriet blev ved. Så en aften der var bryllup i byen, var jeg med blandt gjæsterne, og gik hjem ved 12 tiden...
Jeg havde været nede i Bahkebølle fredskov at vage over en syg mand, og det var meget mørkt, da jeg gik hjem, jeg kunde ikke se en hånd for mig. Der var et sving på vejen oppe på gaden, og et gammelt stengjærde ved siden af. Der ser jeg en sort skygge lige for mig. Jeg bukker mig ned, og da ser den endnu større ud. Så stikker jeg efter den med min kjæp...
Per Tomme var ungkarl og noget for løjer. Så vilde han gjøre Hans Sur bange, da han gik hjem fra gaden, hvor han havde moret sig med de unge. Han tog så et lagen over sig og kom imod ham. Sur-Hans blev så bange, at han gav sig til at læse sit fadervor, og det gik da sådan: Fadervor, du som er, du som er, du som er, du som er, Jøsse Kristi Kås. Rasmus...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Niels Rasmussen Askholm havde været vagtkommandør i 1864. En aften vilde han gå en tur, og da kom han på vejen forbi en gammel afstivet hovedpil, hvorfra en gren ragte i vejret. Pilens hoved antog han nu for et mandehoved, som hængte ned ad på mandens bryst, og han var straks på det rene med, at det var én, der havde hængt sig der. Forfærdet løb han til...
Der går en hovedløs hest inde langs med en sti i Engelsholms dyrehave. Den kommer fra mollen og skrider ind til gården forbi og gjennem haven, Mauge havde set den, og ingen turde færdes med stien ved nattetid. Min fader kom en aften og skulde ind til gården, og han stod og betænkte sig lidt, om han skulde vove at gå med stien, med vejen var det meget...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
Kræn Høvis nede i Tvis var sådan en vildbasse og vilde svire, var stortalende og grov i snakken. En dag havde han været i Holstebro og gik så hjem om aftenen. Da korte han noget bag ved sig lige som en so, der gryntede. Han kom i den dødeligste angst og troede, at det var Fanden selv, der var efter ham, og så skyndte han sig afsted med en fornemmelse,...
Gamle Balleby i Hove fortalte følgende: En gang spøgede det så fælt i en gård ovre i Tyland. Det var en enkekone, der ejede den, og kun vidste ikke sit levende råd til at få det spøgen ud af laden. Så havde hun hort, at jeg var klog på den slags, og jeg bliver så hentet derover. Jeg sagde, at det vilde blive vanskeligt, men jeg vilde dog prøve det,...
da.etk.JAT_06_0_01162
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
