Den Slemme holder bal med heksene på Bloksbjærg. Et sted var konen en troldheks, og det havde karlen hørt. Så vilde han have vished for det. Da de var færdige med deres aftensæde og skulde i seng, gik karlen dog ikke til sengs, men gjemte sig under bordet ude i kjøkkenet. Der var en åben skorsten, og da det nu blev midnat, så karlen hans madmoder komme...
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
Skjærtorsdag skal alle hekse i kirke, og så har de en strippe på hovedet, men det er der ingen, der kan se, undtagen man kan få det første æg, en sort høne har lagt, i sin lomme, uden at man véd af det. I en gård tjente således en gang en pige, der havde fået et sådant æg, og hun fik da også listet sig til at stikke det i en lille piges lomme. Samme...
I Sandvig boede en mand, der hed Jørgen Jensen, og ban var jo så frygtelig til at bande, og hans kone, Ane Jørgens, var sådan lidt klog. Denne Jørgen Jensen han havde et år så meget uheld med hans kreaturer, og så gik han og bandede over det hver dag og sagde: »Jeg kan ikke forstå, andre folk kan få sig en nisse, og jeg kan ingen få, jeg har endda så...
Om ravnene tror nogle, at de er Fandens apostle. H. P. Nielsen, Sejling.
Når man fanger en levende muldvarp, skjærer poterne af den, svøber disse ind i en klud og bærer denne på brystet, kan dette kurere for feber. H. P. Nielsen, Sejling.
Min morbroder tjente hos Anders Nielsen på Mern mark. Han tillige med andenkarlen var en aften ude at fodre af, og da de var færdige, gik de en lille tur uden for porten. Da så de lygtemanden nede i en mose. Andenkarlen holdt lygten op og råbte: «Hej du, lygtemand, kan du se, vi har lige så god en lygte som du!» I det samme så de lygtemanden komme...
Lygtemænd vil vildlede folk, men når man har mod til at tale til dem, kan man også få dem til at vise sig hjem, hvis man byder dem en skilling for det. En gammel mand fra Sandvig har fortalt mig, at hans fader en gang havde været ude på Kindshoved (o: Kindvigshoved), og da han om aftenen gik hjem derfra og kom hen på Ole Rasmus's mark i Sandvig, så kom...
Medens Vorherre vandrede på jorden, kom han en gang forbi en viberede, og viben, der troede, at han vilde tage dens æg, begyndte da at råbe: «Tyving, tyving !> Vorherre sagde da, at fordi den kaldte ham en tyv, skulde den aldrig få lov til at hvile sig på noget træ, og derfor ser man aldrig viberne sidde på træer. H. P. Nielsen, Sejling.
Eddertusser kaldes de gamle, grå tusser, og dekan helbrede for edder. Man flækker en levende tusse og vikler eller sætter den om den dårlige finger. Folk er virkelig bleven kurerede af det, og det har været meget brugt. H. P. Nielsen, Sejling.
Snogene vil tvinge tusserne til at udruge deres æg. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.DS_02_E_00136
Et knylle snoge betyder, at der er gravet penge ned. Kaster man sin kniv eller et andet stykke stål hen imellem dem, så bliver det igjen til penge. H. P. Nielsen, Sejling.
Anders Nielsen på Mern mark havde en nisse, der boede under en havrebod inde i gården. Denne havrebod kaldte de al tid djævleboden. Der var en kætte (o: åbning mellem to huse), som aldrig nogen turde gå ind af- om aftenen. En af karlene havde en aften været i byen, og da han kom hjem, havde de lukket porten for ham, så han kunde ikke komme ind uden at...
En tærskemand skulde en morgen tidlig hen til en gård, der lå langt fra byen; han gik fra Sandvig og ad Skalsby. Da han kommer op på Rasmus Bo's mark, ser han, at der ligger en grå vædder på ryggen i en ren med alle fire ben i vejret. Manden gik så hen og loftede den op; men da han havde gået et lille stykke, ser han, at der ligger akkurat én lige sådan....
Nisserne viste sig gjærne i skikkelse af en vædder. En karl fra Sandvig skulde en aften følge sin kjæreste hjem. Så skulde de over en stente, og der så de, at der hængte en vædder med forkroppen på den ene side og bagkroppen på den anden side og kunde ikke komme over. Mads tager da ordet og siger: «Du stakkel, se, hvor du er kommen til at hænge». Dermed...
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
I Mern sogn er der to gårde, som kaldes Skalsbygårdene. Den ene beboedes for en halvtredsindstyve år siden af Rasmus Bosens enke. Hun havde den i livsfæste og havde en son, Peder Rasmussen, der bestyrede gården. Hver gang de skulde bage, skulde de ind i skoven og stjæle brænde til bagningen. På den tid tjente en pige i gården, som hed Bodil, og hun...
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
Der boede en mand i Mern, Bom hed den- Væver. Hans kone havde nylig Gæt et barn, og hun var lidt s endnu efter det. De var fattige folk og brugte al gå ben i skoven og samle pindebrænde. Så havde konen været nede i Tågeby kohave at Bamle brænde, men hun kunde ikke .-elv bære det hjem. Nu vilde manden, mens han hvilede i middagsstunden, gå ned og hente...
