I min Faders Tid har der på Galgebakken stået en Pæl med nogle Ringe på. Maren Kristensen, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
da.etk.DSnr_03_0_01068
Fra først af var der på Helnæs kun en Herregård og så nogle små Fiskerhuse. Men da så den Herregård forsvandt, og der blev Bøndergårde her, blev de indrettede på samme Måde. Alle de gamle Gårde var ligedan i Bygning, og det tyder jo på, at de er blevne til på én Gang og vistnok bygget på samme Tid. Helnæs S., Båg H. Maren Kristensen, Helnæs.
Der har ligget en Herregård her henne på vor Mark, der hed Helnæsgård, og Ladegården har været, hvor nuværende Lars Jørgensens Gård ligger. Det, der fortælles om Junker Vigge-Vig fra Varnæs, er passeret her, og Gården blev brændt af, da den blev ødelagt. Der var Voldgrave om den, som nu er jævnede. Der lå også gamle Rørledninger fra en Dam og ned til...
Der var en Hegs eller Kjæmpekvinde, der vilde gå fra Helnæs og over til den anden Side, for det var så lavt Vand, at hun kunde gå over. Hun havde Jord i sit Forklæde, men så var der Hul på Forklædet, og så løb Sandet eller Jorden ud, og derved blev Langøret dannet. Maren Kristensen, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
Det har hedt sig, at der har været et Kirkelam her på Helnæs. Det har løbet op og ned ad Kirkegyden, og det har også vist sig der omme ved Kirken. Det var meget pænt og hyggeligt at se til. Kristian Simonsen, Helnæs.
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
Møllerne må ikke gå rundt Mortensaften, for det Morten Luther har opfundet Skubbeapparatet ved Kværnen, så Kornet føres ned på den. Før den Tid havde man en Pind eller Skåde at skubbe det hele frem og tilbage med, ligesom man endnu gjør det med det sidste, der er på Kværnen. Fru Maren Runge, Helnæs.
Lars Peter havde Nisser, og de hjalp ham med at blive formuende. Som Skoledreng var jeg ikke dristig ved at gå forbi hans Sted om Aftenen. Kristian Simonsen, Helnæs.
Min gamle Moder sagde, at så snart et Barn var født, skulde der brænde Lys ved det om Natten, indtil det blev døbt, ellers kunde det blive forbyt. Kristian Simonsen, Helnæs.
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
