Når man vil være fri for mareridt, skal man blot lade være at tale om morgenen, da maren ikke kan lade sit vand, inden man har talt. Den skal da nok komme og forsøge at få vedkommende til at tale, men når man har holdt igjen en tidlang, skal man sige tre gange: «Du er en mare!» og når den dertil svarer ja, så er de begge frelste. P. L. J.
da.etk.DS_02_F_00060
Når piger kryber tre gange igjennem en horseham i Fandens navn, så skal de i ægteskab ikke mangle brød til deres børn, men det første bliver også en varulv eller en mare. P. L. J.
Der var en dreng det var nok oppe i det nordlige Sjælland som skulde gå ud og give hunden dens aftensmad. Da han blev noget længe borte, gik en pige ud for at se, hvad der blev af ham, og hun fandt ham da stående henne ved hunden. Så snart hun nærmede sig, råbte han: «Jeg bli'er, jeg bli'er!* - «Hvad bliver du ?» spurgte hun, «bliver du en varulv...
Varulven kan ellers ingen magt få med én, når man bliver ved at gå rundt i stuen, for den skal forind (ad navlen). p. L. J.
da.etk.DS_02_F_00027
Den gamle Hans Morten i Herslev havde med nissen at gjore, og man sagde, at han var al tid på hans loft, for der måtte aldrig nogen komme. Når der skulde lægges sæd op, stod Hans Morten selv der oppe og tog imod sækkene. Så var der en karl, som, i det han kom op med en sæk, vilde titte ovenfor, men da faldt lemmen ned på hovedet af ham og havde nær slået...
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
Folk bruger endnu, når de har malket en ko, at slå kors under yveret. Særslev. Th. L.
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
