På Foeldshøj lige til vest for Rødding kirkegård og sydost for præstens mark har en kone, der hed Ma Pejester set nogle små folk eller børn, der gik omkring ved den en eftermiddag. Der var en hel flok af dem. Rødding.
da.etk.DS_01_0_00048
Mens a var fårehyrde, da så a en bitte vrådrik komme ud fra Bitte-Hestkøj, og en bitte pige på min alder, der også gik og paste får, hun så ham også, og så rendte hun hjem, og a bag efter. Han kom fuslende ind ad kirkestien og havde en rød lue på, der stod lige i land; men ingen ben kunde vi se, han havde. Vi lå på højen flere gange og hørte det ene...
Der er bjærgfolk i Torsted-Storehøj. En morgen kjørte manden i Torsted-Nygård til Nibe og så da en 3 stykker der uden til. Jens Vestergård fra Torsted var med ham og så dem også, og han har fortalt det, og han er en troværdig mand. Jens Hansen, Sønderup.
Imellem borgegården og ladegården (på Eriksirup) er en liden omflød høj, meget navnkundig, fornemmelig her udi egnen, af den gruelig spøgeri, eliekongen (eller djævelen) fordum tid haver ladet sees, og som af gamle mænd siges haver haft sit væsen i denne høj, og i de sorte krove i den østre ende af koret høres her omkring for ufredstider og midt i...
En gang var der i skumringen en del drenge oppe på en bakke, som kaldes Gildebjærg (i Høsterkjøb) at kjøre i slæde ned ad bakken i en stor mose. Midt under legen kom der en hel mængde små, sorte mænd mylrende op på bakken; nu løb drengene, alt hvad de kunde, hjem, men først næste morgen fandtes slæderne. f. l. Gr.
På den mark, som Kold-Jens har ejet, ligger Pers høj, og den er der bjærgfolk i. Den er lige her sønden for. Kold-Jens troede bestemt, at de var der, og han forbød begge hans eftermænd, både Rasmus og Krogsen (KrogsNiels), den ene efter den anden, at røre ved den høj, for så vilde det gå dem skidt, En aften havde han smidt et stykke reb ved den og lod...
Der er en bitte trind bakke norden for Skivum by ved vestre side af vejen og lige norden for sandbakkerne, den kaldes Ottibakken. Der sagde de, at der var en mand, de kaldte Ottimanden, og folk havde bort, at han snakkede til dem, når de færdedes ad vejen til Nibe og kjørte hjem om aftenen. jens korregård, havbro.
I LcerkehØj i Vind havde bjærgfolkene deres gang. I Skåårbjærg har der også været bjærgfolk. Det var små drenge med røde luer på. Min oldemoder så nogle ellefolk ved en bæk i Tvis, der havde de deres gang. Det var nogne små nogne med store hoveder. De var hule bag til og så forgyldte og stads fortil. kristen olesen, fjand.
Sønderst i sognet er 3 høje, Skjelhøje, hvor de har fortalt, at der var bjærgfolk i. Det var i nærheden af mit hjem. jorgen andreas lavrsen, havlund.
da.etk.DS_01_0_00040
Den største af Ærtehbjenc blev gravet igjeunem i 1847, og der fandtes en stensætning i den. JJ/jrehøj er den store høj på Isak Pedersens lod ved Kalvehave. Herfra er mange sagn om troldfolk. r. olsen.
da.etk.DS_01_0_00039
En vogterdreng legede på en høj ved Haraldsted med troldens søn og kom så en gang for skade at knække et sideben på ham, men da det var sket i leg, gjorde de ikke drengen noget. Han blev siden hen samme gårds ejer, hvor højen hørte til, og kjørte så en gang til staden med et læs sæd, da hans gamle legekammerat kom haltende: "Du kunde gjærne give mig en...
Ved Hoven, en lille samling af steder, som ligger omtrent en fjerdingvej nordost for Åby, ligger et lille egekrat, som kaldes Ønkløv. Der har altid været fuldt af små drenge med røde luer. En gammel mand i nærheden sagde, at de vilde så gjærne lege med hans børn, men man måtte passe nøje på ikke at fornærme dem, og derfor er Ønkløv også omhyggelig...
Længst mod syd i Gudhjem boede en familie, der havde mange børn, og de lob i gården og legede. Såkorn der en lille pige; som iugen kjendte, og legede med. Da konen gav sine egue børn uijnarna (o: midaftensmad), gav hun også den fremmede et lille stykke. Den lille pige kom så hver dag og legede med hornene og fik en lille bid, når de spiste. Men en gang...
Min fader fortalte efter hans fader, at når drengene var ude at skride på Sondergårdssigen i Hvalløs, så kom der en hel del små drenge til dem og var så venlige og vilde have dem med hjem, men det var dem forbudt af deres forældre. De var fra en høj oppe på Hvallos mark, de kalder Jennerhbj. Niels Nielsen, Årslev.
Vi har en høj nede i vort kjær, den kaldes Brohøj og ligger i nærheden af Løvelbro. Så var min moder en eftermiddag gået over til Løvelbro. og da hun skulde hjem, gik krokonen og et par af hendes døtre med hende på veje. Så siger den ene af tøserne til hendes moder, om hun ikke måtte rende over til de børn, der rendte og dandsede ovre på højen. "Nej, det...
En mand i Gudhjem gik op på Lensbergegården en aften og havde sin lille søn med sig. Da de kom til et hus tæt ved stranden, blev det skinnende lyst, og de fså en mængde små underjordiske børn lege på gaden. De nævnte sønnen ved navn og vilde, han skulde komme og lege med dem. Drengen vilde også have været af sted, men det lykkedes dog faderen at holde...
da.etk.DS_01_0_00033
Der erenhøj i Vester-Lem, der hedder NæHehøj. Så var der en kone i V-Lern, der kunde se underjordiske, og hun så tit, at når børnene der fra V.-Lem de spøgte tæt ved højen, da rendte bjærgfolkenes børn og spøgte nede imellem de andre børn, men de kunde ikke se dem. Dem, der boede i Nældehøj, de var så fattige, men dem, der boede i højen ved Bustrup mark,...
da.etk.DS_01_0_00032
Da en pige, der tjente på Frøslevgård, om aftenen efter solnedgang gik hiem fra marken, så hun, at der langs ad et dige, som gik ud i kjæret, løb nogle små bitte, ganske nøgne børn. Hun troede først, at det var rigtige børn,, men blev snart klog på, at det ikke var tilfældet. De løb så hurtig lige efter hinanden ned imod vandet (Dragstrup *) trind,...
Der kom en mand kjørende fra Logstor og ad landevejen efter stranden. Det var vinter, og der var sne på. Da ser han et bitte, nøgent barn, der sidder på isen ved Eldrup sige, og det havde rødt hår. Det er i Ærtbølle hede, og der er sådan nogle bakker i nærheden. Han sidder og ser på det, og så blev han som helt fra sig selv og duede aldrig siden. Niels...
Knud Brunhede fortalte mig også, at han i sin hyrdetid var forsamlet med flere af sine kammerater ved en høj, og de havde alle afklædt sig. Da gik Knud, som var den ældste, op på højen og så der et lille, spædt barn liggende ganske nøgent. Drengene blev helt forfærdede, og de klædte sig straks på. Da gik Knud atter op på højen, men nu var synet...
