206 datasets found
Danish Keywords: vugge Place of Narration: Nykjøbing Mors
Får barnet patten længe, skal det blive løsagtigt. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00780
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
Man må ikke vugge, når barnet ikke er i vuggen, så bliver det arrigt, M. J. Skov, Ø.-Abølling.
da.etk.JAT_03_0_01833
Dersom man bærer vuggen med barnet i baglænds eller vugger med den tomme vugge eller rokker med den, bliver barnet arrigt. J. M., Postb. Pedersen.
da.etk.JAT_03_0_00778
Når vuggen er tom, må man ikke lade den gå, ti så bliver barnet uroligt. H. Petersen.
da.etk.JAT_03_0_00776
Når der er mange hasseluoddor, sa er der ogsæ megen vug. 297 og 298. Heeli.
da.etk.JAT_01_0_00297
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00777
. . . deres måde at gå med stjærnen, med barnet og vuggen. David Monrath.
da.etk.JAH_04_0_00404
Når man taler til et barn i vuggen, skal man altid stå lige foran det eller ved bovedenden af vuggen, for at det ikke skal blive skeløjet. K. Toxværd.
da.etk.DS_04_0_02162
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: “Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du”. — “Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du”. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
da.etk.JAT_06_0_00844
To Svenskere søgte efter kul i Flade bakker for en to år siden. De gravede sig et stykke ind i de nordlige bakker fra fjorden af, men de fandt ikke noget. A. H. Schade. Til 2. Handel og skibsfart.
da.etk.JAT_05_0_00378
Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
da.etk.JAT_04_0_00146
Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_01354
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
da.etk.JAT_03_0_01352
Det skal betyde en god lykke at se først om foråret: En flyvend' vib' og en drivend' plov og en standend' stork og en hvid ålam og en mårføl og en løbend strandskad'. C.Sch.
da.etk.JAT_03_0_01028
Børn, som bar været i kirke til dåb, skal sove i kristentojet, hvilket derefter hænges op, ti så vil det blive roligt og godt. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00863
Når gudmoderen vender sig fra præsten, og det er et pigebarn, må hun ikke vende sig om imod mandfolkene, så bliver barnet letfærdigt, C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00857
Når den, som holder barn over dåben, læser hvert ord efter præsten og holder det vel under bagen, skal det blive nemt til at læse. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00853
At, sole klæder på Kristi himmelfarts dag er godt for mol. Kommer der dug på linned st, Hans nat, skal det blive jordslået, C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00304