Der gik somme tider en kræmmer omkring fra Tjørntved ved Holbæk og handlede, og han fortalte, at en morgen, som hans kone var gået ud at malke, og han passede den lille i vuggen imens, blev hun så længe borte, at han til sidst måtte nd efter hende, men hun var ikke til at finde, skjøndt alle gårde is folk ledte med. Kun fandt de hendes træsko og...
Henne på Bastrup mark var der nogle høje, og der boede bjærgfolk. En lille pige så en dag, at bjærgfolkene havde alt deres sølv og guld ude på højen. Så kom der én til vinduet om natten og råbte, at hun skulde komme ud, så skulde hun få det halve af det, hun havde set i dag. Hendes fader svarede, at det skulde hun ikke have noget af. Han var jo ræd for,...
Når katten pudser (vasker) sig, kan man vente sig fersk fisk. Trans. J. G. Pinholt, M. Møller.
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv...
Ved rengjøringen til julen er det de allerfleste steder i Lemvigegnen skik at vaske staldvinduerne også. Disse rengjøres ellers ikke på andre af årets tider. Skulde det være et minde om Frelserens fødsel? J. G. Pinholt.
Min Moders Moder boede på Bjerlev Mark, og der er det passeret, hvad jeg nu vil fortælle. Min Moder kunde være 80 År nu, hvis hun havde været levende, og det er altså længe siden. Hun gik en Aftenstund som lille Pige ude i Marken og legte med hendes Søskende. Så siger de til hverandre: »Sikke da et pænt Lam, der render.« De rendte efter det og vilde...
En Kone havde bekommet sig et lille Barn, og det var så slemt til at skrige. En Dag ved Middagsmaden siger hun: »A kan ikke begribe, hvordan a skal komme til Kirke (o: holde Kirkegang) for mit bitte Barn, da det skriger alle Tider.« Så sidder Karlen ved Bordet med de andre, og han siger: »Hør, Moer, hvad vil I give mig for at passe Barnet, det ståend I...
Der var en Dreng, de kaldte Grødkristen, for det han var så grådig, han tjente ved min Fader og var da så stor, han kunde passe Kreaturerne. Så var det en Gang i Høbjærgningen, de var nede at slå Hø i Kjæret, og Drengen var med at rive. Så skulde han gå op i Marken og tage Køerne med sig hjem ved Middagstid, og han går også derop, men så tykte han, det...
Mads Tyklunds Moder kom en Aften i Mørkningen ind i Sengkammeret, og da så hun, der sad en Kvinde ved Siden af Vuggen og var ved at give hendes Barn Patte. Hun blev ræd og spurgte om, hvem det var, og vilde da vide Besked om hele Sagen. Så fik hun den Besked, at det var en Bjærgmandskone, der havde i Sinde at give Barnet nogle flere Kræfter. Han blev...
Et barn her i byen led af engelsk syge, og så fik moderen det råd af en klog kone, at barnet skulde være helt lukket inde i 8 dage og måtte ikke gjores rent i den tid. Moderen måtte dog være inde ved det for at give det sin mad. Den skulde stikkes ind gjennem et vindue, og ingen verdens ting måtte bæres ud fra dem i den tid. Barnet lå i vuggen og blev...
Samme par unge folk fik dem en søn, der var lille født og blev ved at være lille. Ja, ban var da skjøgeseet, sagde den kloge kone, og der skulde da gjøres noget ved bam. Barnet skulde have noget af moderens vand, tre dråber tre torsdag morgener i træk, før solen kom. Moderen skulde stå ved fodenden af vuggen og hælde det stiltiende i barnets mund. Samme...
Min bedstemoder fortalte mig, at den, hun var kaldt efter, fortalte for hende, hvordan det gik til her, da Polakkerne var her. De lå på skibe ber uden for, og der var jo ingen soldater ber i byen, men så gik kvindfolkene oppe på klitterne langs med havet med deres rode skjorter oppe over skuldrene og vilde forestille soldater. Men fjenderne kom alligevel...
Der var et sted, de havde et bitte barn, og konen var helt urolig ved det, for det tog så lidt af sted, og da de mente, at det var ved den tid, barnet skulde begynde at sige noget, kunde det dog aldrig sige andet end "polse". De søgte råd mange steder. En kone kom der ind en dag, og da sagde den også: "Pols, pøls!" Så sagde hun: "A vil råde dig et råd."...
Der var en gårdmand i Vendsyssel, hans kone var frugtsommelig og gjorde barsel. Det gik uu godt nok. Da hun atter var kommen op, gik hun en dag ude i kjokkenet, og da hun kommer ind igjen, ligger der to børn i vuggen, og de kunde ikke på nogen måde sige, hvilket af dem der var deres eget. De var betuttede over det, og så gik manden til præsten og...
I Vissing skov var et sted, hvor deres barn blev forbyt, og de fik en skifting i steden, der havde et usædvanligt øjesyn, den satte øjnene stive i hovedet hele tiden. Den havde også et usædvanlig stort hoved, men læjt (lignede) ellers barnet godt nok. Nu vidste de aldrig deres råd. Så kom der én og lærte dem, at de skulde tage og lave noget dygtig...
Min moder fortalte, at her henne oster på var der en kone, der havde gjort barsel, og så skulde manden blive siddende oppe og passe på, fordi det ikke var døbt, og de frygtede jo for bjærgfolkene. Så mærkede konen nok, at han var falden i slum, men hun sov ikke. Da giver det et smæk ved døren, og så kommer der et stort garnnogle trillende hen ad gulvet...
I Mols bakker tæt osten for Knebel ved Agrivejen findes en stendysse. En rund plads, omtr. 20 skridt i gjennemsnit, er omgiven af 22 store kampesten. Midt i pladsen er et gravkammer, bestående af 6 store sten med en vældig uhrformig overlagssten. Inde i gravkammeret kan vel stå en snes voksne mennesker oprejst. Der skal før have været en høj over stedet,...
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Skaffertale, brugt i Hovlbjærg og omliggende byer. De kjære gjæster hver især, som her i dag forsamlet er ved dette bryllupsgilde, af brudehusets folk ved mig ærbødigst og ret hj ærteli g betakkes for de vilde -først brudeparret følge frem til Herrens hus, og der for dem oprigtig bedet haver; dernæst, fordi de taget har til takke med, hvad man frembar...
