Fru Berg på Skovsbo så' i tre Nætter en lille grå Mand stå ved sin Søns Vugge. Derover blev hun forskrækket og flyttede Vuggen. Natten efter faldt Loftet ned på det Sted, så Barnet vilde have været knust, hvis det ikke var blevet flyttet. Fru Leth-Rasmussen, Fåborg.
I et Hus i Udstrup var et Barn blevet sygt. En Aften, da Forældrene var gåede i Seng, men sov ikke, hørte de noget kradse på Døren. Der blev nu helt stille i Stuen, og så kom der et lille hvidt Lam skridende hen over Gulvet, gik hen til Vuggen og skred så bort igjen. Konen rejste sig nu for ret at se, hvad det kunde være, men da var deres lille Barn død....
Watter vil patte bitte små Børn, så deres Patter bliver helt røde og med Mælk i. Derfor skal man sætte en Stoppenål i Svøbet og lægge et Wattelys, et Stykke Rav eller arvet Sølv i Vuggen; det kan hjælpe. A har set en, der var snart vogsen, som havde store Patter med Vædske i. E. T. K.
Kommer en gammel kjælling ind og sætter sin stok ved det udøbte barns vugge, skal man spytte på stokken og smide den ud, for at barnet ikke skal blive forbyttet. (?) H. F. F.
En kone døde i barselseng, og nu havde manden sit mas med at få barnet passet. En gammel pige havde han, som skulde pusle med det, men det blev nok både passet hvordan og sådan. Så var det en aften, da pigen sad ved vuggen, og barnet skreg, som det havde en kniv i halsen, at vuggen på én gang blev så tung, at pigen ikke kunde vugge barnet, men i det...
En nat, da barnet lå i vuggen, horte manden, der var noget og puslede i stuen, og han sad op og vilde gå ud i skorstenen og tænde lys, men han kunde ikke komme længere end til stuedøren, forend det slukkedes. Man mærkede da snart, at drengen var en bytting, og han kunde tit gå op på den høj, hvor bjærgfolkene boede, og sidde der og snakke om mange...
En kone lå i barselseng. Så var der kommet noget troldtøj og havde forbyt barnet. Da hun blev vågen, kunde hun mærke det og sagde til pigerne, at de skulde lægge barnet ud på moddingen. Da de gjorde det, så lå hendes eget barn der, svøbt som det havde været i vuggen. Hun havde gjort kors i panden på det. Anders Højbjærgs kone, Havlund.
Min moders fader var sadelmager for arveprinsen og boede på Jægerspris. Da min moders broder lige var født - det er ham, a er kaldt op efter - og lå og sov i sin vugge, vågnede min bedstemoder og opdagede, at hendes barn ikke var i vuggen. Hun springer op og leder efter det alle vegne. Så havde de en af de gamle stueklokker, hvis lodder gik ned i jorden,...
En kone i Oster-Løgum sad en gang og vuggede, og da kom der en lille mand ind, som havde en rød hue på, han vilde tage barnet af vuggen, men konen gav ham i tide et dask på hovedet, og han måtte da løbe sin vej. Næste dag så hun ham igjen smutte ud af døren, men da havde han taget barnet og lagt en skifting i steden. Nik. Christensen.
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen...
Der var en, de kaldte Per Kristian Kjæltring. Han var ellers fra en gård i Gimsiny, men lob ud til nogle kjæltringer, der drog forbi, ug fulgte så med dem. for de havde sådan en kjøn pige med dem, og hende fik han lyst til. Siden kom han til hans broder ved ladelugen og vilde også have haft ham med. >Du kan tru, vi har det så godt og så godt, og du...
En parodi af dette vers er følgende: Jeg ønsker eder alle et glædeligt nytår med alt hvad som eder kan fornøje, et stumphalet lam og et rundrovet får, en trebenet kat med ét øje, to kyllinger små med ingen hår opå og vuggen på gulvet mon dundre. E. T. E.
Ved barnedåb bærer faderen barnet ud på vognen til gudmoderen, som sidder på vognen og tager imod det, og når de kommer hjem, skal han også bære det ind igjen. Når barnet så kom i vuggen, gik karlfolkene, der var budne til gilde, ind og ofrede på brystet af det, dernæst ofrede de to kvindfolk, der var faddere. Somme ofrede en rigsdaler, og somme to. Nu...
Børnene lå på dynevår (uden fyld) nede i sengefødderne. Vårene var med blargarn til trendegarn og trævlegarn til islæt. Små børn lå på gamle stykker skjørt, der var bredt over høet i vuggen. Nogle brugte hakkelse og havreavner i dynerne. I Kvong avlede vi selv hør. Ane Jensdatter. Lyne.
Min Søns Kone døde her i Nabohuset, og hun havde lige gjort Barsel. Så tog a det lille Barn til mig og paste det. Det var ikke uden 11 Dage, da Moderen døde. Så en Nat lå a vågen, og da mærkede a, Døren gik op, og der kom noget ind ad den og lagde sig over Vuggen, og nu kunde a ikke rykke den af Stedet. Det varede sådan en 10 Minutter. Min Søster lå...
Da Svenskerne huserede her på Fyen, kom de ind et Sted, hvor Konen var flygtet bort og havde ikke haft Tid til at medtage sit lille Barn, der lå og smilede nok så fornøjet ad de indbrydende Svenskere. En af dem blev derover så opbragt, at han gik hen til Vuggen og jog sin Sabel gjennem Barnet. J. P. Olesen, Herrested.
Hos Murer Jørgen Jensen i Brudager (Fyn) havde de et lille Barn, der lå i Vuggen og var meget syg. En Nat vækkede den lille otteårige Søster sin Moder og hviskede: »Moder, se den kjonne Dreng i blåt Tøj, der står henne ved lille Broders Vugge.« Moderen kunde intet se, men Pigen fortalte udførlig, hvordan han så' ud, og hvor smuk han var. Næste Dag døde...
Jeg tjente som Dreng på en Gård på Tørring Mark, og så stod jeg en Aftenstund i Mørkningen henne ved Vandtruget ude i Gården og vaskede mig. Da fløj der en Ugle hen foran Sovekammervinduet og gav et Par Hyl fra sig, og derefter fløj den igjen op over Gården. Et Par Dage efter døde et af Børnene, det lå om Morgenen og var død i Vuggen, og det var da...
da.etk.DSnr_02_H_00061
Vættelys brugte de gamle at svøbe ind i nyfødte Børns Svøbelister, for at de ikke skulde blive forbyttede. De kan også lægges på Bunden af Vuggen. Mange endnu levende Personer har haft sådan en Sten i Svøbelisten. A. c. Poulsen.
Der var en Kone, den Gang deher Bjærgfolk gik her, hun havde et Barn, der var så værkelig, og hun kunde ikke få det til at tie. Så vilde hun gjærne til Kirke en Dag. »Da kan a passe Barnet,« siger Karlen. Nej, det var da ikke til at tænke på. »Dersom du kan det, så skal a give dig Lærred til en Skjorte.« Så kom hun af sted, og han fik Barnet i Vuggen....
