217 datasets found
Danish Keywords: vugge Place of Narration: Hove ved Lemvig
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
da.etk.DS_07_0_00678
På Nørmark ved Lemvig løb der bestandig imellem fårene en hare, som manden aldrig kunde få bas på, og immeran blev der et får henne. En nabomand, som kunde lidt mere end sit Fadervor, lovede manden på Nørmark at komme og skyde haren; men der skulde holdes en skrap hest parat til at forfølge deu på, hvis han ikke var så heldig at træffe rigtig. Manden kom...
I en gård tæt ved Bavn i Ræær havde man en Cyprianus. Da en nabomand en gang sendte bud derom for at låne en bog, fik han af en fejltagelse udleveret Cyprianus. Han gav sig, uden at tænke derover, til at læse i den, og jo mere han læste, des større lyst fik han dertil. Men kort t:d efter at han havde begyndt, kom der en stor sort puddelhund ind og lagde...
På herregården Skovsboveå Kjærteminde levede for mange år siden en herremand, som havde forskrevet sig til Fanden. Da tiden var udløben, sendte herremanden alle gårdens folk til kirke så nær som en tjener. Ham sendte han udenfor, at han skulde se sig godt om og komme ind og fortælle, hvad han så. Endelig kom han og fortalte, at der kom en lille sky. Det...
I Skejsdal, Rvær sogn er der slemt med spøgeri, idet der går en frue og spøger. De kalder hende Skejsdals frue. Hun har dræbt sit barn og begravet det i et hul der i kjæret. Da landevejen til Torp på dette sted svinger, kan man skyde gjenvej ved at gå gjennem dalen, men ingen prøver derpå ved aftenstid mere end én gang, ti alle bliver der forvildede og...
På Trans kirkegård blev der en gang kast en grav til et lig, som der jo og gjør i vore dage, og der finder de en mandsperson hel og holden, og ikke tanker om kiste eller klæder, og han så ud til at have ligget længe. Han bliver så gravet op, og det rygtes om den døde mand, og der bliver udforsket om det. Nogle kunde huske 50 år tilbage, men alle havde de...
da.etk.DS_05_0_00897
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
da.etk.DS_05_0_00394
Bliver man bidt af en hugorm, må man se snarest mulig at drikke noget af sin egen urin, samt vaske såret den. J. G. Pinholt.
Når én har hikke, siger man til ham : »Hvad har du løjet om i dag?« Så går de bort. j. g. Pinholt.
da.etk.DS_04_0_01921
Har man ondt i halsen, skal man hverve sin højre strømpe og binde den om, inden man går i seng. J. G. Pinholt.
da.etk.DS_04_0_01914
Imod frostsår benytter havfiskerne en kragehjærne, der skjæres i lag og lægges på sårene. j. G. Pinholt.
da.etk.DS_04_0_01891
En juleaften for mange år siden kom der tolv karle til Toftum i Resen sogn. Da de opførte sig så støjende og selvrådige, fattede folkene mistanke om, at det nok ikke var rele med dem. Derfor fik de hemmelig skikket bud efter soguefogden. Han kom også straks med sine folk, og de er så heldige at få has på dem ved at klemme dem op mod væggen ved egebordet,...
da.etk.DS_04_0_01530
Der har stået et slag på Klosterhede. Vore egne krigsfolk belejredes fra noget, der kaldes Skandserne, og den fremmede fører holdt oppe på en høj i nærheden af Serup — det eu en lille gård, der ligger ude i heden. En lille dreng fra den gård gik på samme tid der ude og vogtede får. Han gik med hans bøsse, for ulvene grasserede stærkt den tid. Da han kom...
da.etk.DS_04_0_00181
Der er et skjeldige imellem de to nabogårde Tuskjær og Ruby i Fjaltring, og efter gammelt sagn skal her være nedgravet en kostelig skat. Folk har prøvet på flere gange at grave den ud, men det har altid været umuligt at få den, for de folk, der har beskjæftiget sig med at grave, de bliver til nogle stakler, eller der times dem en anden ulykke. I tiden er...
da.etk.DS_03_0_02237
En del af søen Vesen i Engbjærg kaldes Dungrav, og denne er så dyb, at ingen endnu har fundet bunden derpå. Der fortælles, at en mand ved navn Peder fik i sinde at måle den. Han roede ud på en båd og havde en meget lang line, til hvis ende var fastgjort en tung kampesten. Han lod linen løbe ud, men der var ikke bund at træffe. Da han trak rebet op igjen,...
da.etk.DS_03_0_01718
På Fanø boede der i sin tid en trold, som vilde ødelægge Kjøng kirke på Sjælland. Han tog en sten og kastede efter den, men den faldt i Næstved bugt. Han prøvede igjen, men med lige så uheldigt udfald, ti da faldt stenen på Rosenfelds mark, og der ligger den endnu. Stenen er så høj, at en rytter på sin hest må rejse sig i stigbøjlerne for med hånden at...
En gammel mollebestyrer, som i min barndom boede i Torring sogn, har fortalt mig, at han havde to gange set forbrand for Lemvig matte. Den sidste gang så han mollen stå i lys lue. Han løb derfor skyndsomst hen efter stedet og så, hvordan viugernc drejede sig rundt i ilden. Da han ikke kunde se folk på brandstedet, løb den tanke ham i hovedet, at det...
Gården Sønder-Sogård i Torring er også set i forbrand adskillige gange. En mand har fortalt, at branden var så stor, at han kunde se luerne spejle sig i den neden for gården liggende Horn sø. I begyndelsen af firserne skete der et lynnedslag i gården, hvorved udhusene nedbrændte. Stuehuset reddedes, men folk siger, at dette også nok skal brænde, da det...
En ung mand har fortalt følgende: Som barn var han en gang i nogle dage i besøg hos en slægtning. En aften som han gik ud et øjeblik, så han nabohuset i lys lue. Han lob i storste forskrækelse ind og kaldte på folkene. Da de kom ud, var der ingen ild at se; men manden sagde, at det var forbrand, ti mange havde set det for på dette sted.
da.etk.DS_02_J_00243
Jeg har hørt fortælle om en stor gård syd for Lemvig, at den også tit var set i forbrand. Det blev sagt til Ejeren, da han havde lavt assureret, men han brød sig ikke om denne overtro. En af gårdens karle blev dog ved så længe med ham, at han bekvemmede sig til at lade omforsikre, og natten efter at dette var gjort, slog lyuet ned, så hele gården...
da.etk.DS_02_J_00242