De første Beboere i Løjt Sogn skal have boet i det nuværende Bodum, hvor de to vestligste Gårde forhen kaldtes Havhoved, hvilket tyder på, at de har haft Forbindelse ved Havet. På Skovby Østermark og tæt ved Stranden i Nærheden af Sønderskov findes nogle Marker, som kaldes Fiskersti. Beboerne fra Havhoved skal have haft en Sti over disse Marker, som den...
I Kanten af Voldmosen i det nordligste Hjørne af Svinninge ligger et Voldsted, der til den ene Side har tredobbelte Grave og Volde, til den anden, nemlig norden for har Åen, og til den tredje dobbelte Grave og Volde og endelig til den fjerde har selve Mosen, der engang har været en Sø. Stedet kaldes i daglig Tale Skandsen og ligger i Skjellet mellem...
Lige her norden for min Bopæl har været et Slot, de kaldte Holm Slot. Der har efter Udseendet været to Hold Grave om det med en Vold imellem, eller måske dog to Volde. Det var en stor Plet i Omkreds, og midt i var en stor Lavning. Volden var snart lige så høj som et Hus, og særlig stejl var den ved den østre Side, men ved vestre og søndre Side kunde man...
Givekonen var dømt til Døden og skulde da slåes ihjel af en Drage. Men hvis hun kunde nå at løbe over syv Kirkeveje, inden han nåede hende, var hun frelst. Hun løb da med sine to Børn på Skulderen, men kunde ikke klare sig for Dragen. Hun måtte først kaste Børnene fra sig, og det skete ovre ved Skjellet mellem Vinding og Velling. Dem slog han så ihjel,...
I de Tider, da Svendborg var forsynet med Volde og Grave, altså i det 12te og 13de Århundrede, måtte der af Stadens Borgere årlig erlægges en ung Jomfru i Tribut til en gruelig Drage for derved at undgå dens Ødelæggelser. Dette Offer skulde vælges ved Lodkastning, og mangen Svendborg Mø måtte således blode for Dragens frygtelige Tænder. Så ramte Loddet...
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
Heksene rider ikke på kosteskaft, men på ovnrage til Trondhjem. En pige tjente en gang ved en heks. Så Voldborg aften havde hun nogen olje i en krukke, og så sætter huu sig skrævs over rågen ude i kjøkkenet og smører rågen og siger: »Før mig over krat og skov til Trondhjem i Norge.« Dermed foer hun jo afsted op gjennem skorstenen og Pokker i vold. Så ser...
Sæbygård, der ligger nærmest ved Nakskov, er bygget af en mand, de kalder Barke Rad. Han sluttede akkord med Fanden om, at hvis ban vilde indhegne hans mark med et stort jorddige på én nat, så vilde han hore ham til. Natten efter kom en mand gående hen ad laudevejen, som forer til Nakskov, og blev meget forbavset ved at se et stort jorddige eller vold...
En fattig bonde i Skamstrup (?) havde i sin elendighed grebet til det middel, at forskrive sig den Onde i vold. Da nu tiden kom, at kontrakten var udløben, og Djævelen fordrede hans sjæl, tyede bonden i sin angst til pastor Dastrup, der var en gudelig og vel forfaren mand. Alen Djævelen satte efter synderen lige ind i præstegården og bankede på præstens...
Johann' Lavster fra Ty gjorde en gang en rejse oster ned. Pa tilbagevejen kom hun et sted ind i en bondegård for at bede om nattely. Ja, folkene så betænkelige til hverandre, de havde jo nok plads, men hun skulde så ligge i en stue, hvor manden for ikke lang tid siden havde ligget lig, og der var så megen forstyrrelse der om natten, at hun gjorde vel...
På Bramstrup, en mil fra Odense, var der for mange år siden en forvalter, som hed Maes eller Markus Kalv, der bestyrede gården for en gammel enkefrue, som den gang var ejerinde af den. Denne forvalter var en grusom tyran mod fæstebønderne, han gik altid ud på at gnie og plage dem og fratage dem deres ejendom. Der er en skov, som den gang tilhørte de...
Der var en mand nede på Oglhuse mark, han kjørte til Randers efter doktor. Mens han kjørte, kom der en sort puddelhund og spaserede ved siden af vognen. Den så jo op til ham, og så satte han sig lidt til side i agestolen og sagde værsgod, og så satte han sig op til ham. Der var kuns en fjæl hen at sidde på og så en bøvl til at have sit rygstød ved. Så...
Niels Villumsen fødtes i Vindinge sydost for Roskilde 1627. Da han var 25 år, holdt han 83 tommer. Han og den navnkundige Hans Mosede gjæstererede tit på hans gård og den såkaldte Mosehovgård, som var indesluttet med volde. De drak en halv tønde øl i ét døgn. Undertiden traf det sig, at sørøvere gjorde strandhug her, men de kom til kort, da disse to...
Kun beretter sagnet, at Alsbjærg by i sognet, beståendo af 4 bøndergårde, har en gang i ældre tider været et herresæde, omgivet med volde og grave, så vidt man af rudera kan slutte, kaldet Alsbjærggård; at der ved en dam på Kokkedals mark syden for gården, kaldet Frejstrup dam, har i ældre tider stået en gård eller herresædo af navnet Frejstrup gård,...
På Tågerup mark, næppeli^ en halv fjerdingvejs vesten ved Tostrup, kjendes en temmelig høj firkantet bakke, på hvilken en herregård stod, som kaldes Volden og endnu haver det samme navn, hvilken der siges de Grimer, som var Hr. Peder Grim, Hr. Niels Grim, Hr. Jens Grim etc. haver besiddet. Og den sidste Grim var noget så hård imod de omliggendes byer,...
Haver jeg forfaret af de ældste mænd her udi sognet, at de mindes, at de haver hørt i deres ungdom af deres forældre, at udi en høj here på marken ved navn Ullemosen, skal have været en person ved navn Rannil, hvilken der siden siges at være fangen af no^le hofmænd udi Biskopsbjærge, som lig^t-v hart derhos, formedelst nogen røg som gik af højen, som han...
Lidt osten for Voldbjærg og nogle få alen nord for, hvor banen går over Ringkjøbing-Holstebro landevej ligger en forhøjning i terrainet, hvor der undertiden findes murbroklinger, og nogle mener, at den gamle herreborg Olufsb/ærg eller Olebjærg, Vollebjærg, nu kaldt Voldbjærg, har ligget der. Men der er ikke spor af volde eller grave der. Tomterne af den...
På Kristen Fynbos eng i Asta/ har fordum stået en borg, og der er endnu spor af dens volde og grave. Den gård blev en gang belejret, og folkene vilde ikke overgive sig. Det ene stykke kvæg blev slagtet og fortæret efter det andet, men alle huderne blev gjemt. Til sidst havde de kun én ko, men den trak de så ud og ind og lagde hver gang en ny hud over den...
Skovgård slot lå i Nørager sogn. Der findes en stor voldgrav, og der cr endnu betydelige murlevninger. Slottet har haft fire tårne, hvis grund endnu sees. Her boede Kaj Lykke, og da han tog dronningen med vold, kom kongen selv herover med en stor hær og lagde helt slottet øde. Kaj Lykke måtte flygte til Tyskland. Han var ellers rig, men kongen tog alle...
For mange år siden skulde kirkeklokkerne i Kværndrup gjøres i stand, da de ikke var rigtig vellydende. En hr. Essi blev antaget hertil og fik udleveret en del sølv og messing til at lappe med. Han stak imidlertid disse gode sager i sin egen lomme og lempede dem med kobber og bly. Da man så skulde til at ringe med klokkerne, var de alt for døde i klangen,...
