Imellem Hugager og Abildholdt er en stor vold, der nu tildels er jævnet, og langs hen med den nordre side af volden er on stor grøft. Den skal æ Bussemand have lavet. En karl var kommen til at læse i Cyprianus og kalder den Slemme til sig. Han spørger, hvad han skal bestille, og så sætter karlen ham til det. Der kom nu to galte og vrædede diget op. Det...
Store-Rugtved har været en roverborg, og der bar boet en sørøver, som kaldtes Knud Søhane, men hans egentlige navn var Knud Povlsen (eller Jensen). Hans borg og tårne har stået osten for den nuværende gård, der er endnu tydelige spor af volde og grave, og der er store munkesten på pladsen. Dronning Margrete augreb ham på hans borg for at forhindre hans...
På Kronborg (eller Kjøbenbavs) volde ligger to kanoner af en ualmindelig stor slags, hvormed man kan skyde fra volden langt ind i Sverige. Den ene hedder Maren hin lange, den anden Johan. På den første står følgende indskrift: Mit navn er Maren hin lange, og hvad jeg ikke kan nå, det kan min broder Johan. J. M.
Der går en vold med en grøft ved ude i heden sydost for Mønsted kirke. Fra det øverste af volden og til bunden af grøften er vel en tre alen, og grøften er vesten for volden. Navnet på den er Dronning Margretes grob, og den har en halvrund form, går til Rosborg sø med begge ender og er nok en halv mil lang. Jebjærg højskole. Udtalen er med stødtone på b,...
Kong Amling havde en datter, og da det var i fjendetid, gjemte han hende, for at hun ikke skulde komme i deres vold. Der er en muret hvælving helt langt ned ad marken til fra det nordostlige hjørne af gården, og der skal han have sat hende ned. Folkene blev lagt øde i krigen, og datteren blev aldrig funden. Man har prøvet på at grave den hvælving ud, men...
En halv mil osten for Ishøj ligger en by, som hedder Hundie. Der har kong Hunding haft sin kongeborg, og byen er kaldt efter ham. En mand på Ishøj mark fortæller, at i hans drengedage var borgvoldene til endnu. De var meget høje, men fandtes kun på den nordre og søndre side af den plads, hvorpå borgen har ligget. Man pløjede i lang tid sten og tegl op....
Der er en ruin af en gammel herregård ude i Balling enge, der kaldes Holmgårds slot. En kan se voldgravene og cn del af voldene endnu. Der skal også sidde en kjedelfuld penge her. To karle gav dem til at grave efter dem en aften, men de måtte ikke snakke, destånd de tog den op. De kom godt nok til den. De lå oven på brinken og rakte ned og fik hver i et...
Stederne syd for Darum kirke i Nørre-grandelag kaldes Østergade, og sydvest for kirken er Vestergade. Vester på derfra og ud efter færgen til Sneum kaldes stederne Sviegade (for det var de mere fattige, som her boede) eller Refgade (da vejen derfra ud i nordvest kaldes Refvej). Osten for Refvej er et gammelt dige eller en vold, som kaldes Refdige. Det...
Tre fjerdingvej sydost for Borbjærg kirke ligger Store-Hesscl ind i siden af en eng. Det skal have været en stor herregård, og at der har været en bygning ude på en holm i engen eller kjæret, er der endnu spor af, samt spor af grave og volde. På de to øverste kvindfolkstole i Borbjærg kirke er tvende våben, og på mandsstolene lige over for har været...
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Klosterknoldene lige syd for Gammelgård i Store-Ring sogn har der ligget et kloster. Ude i Gammelgårds so har der været et slot, der hed San-gra-vold. Der skal Rane Jonsen have boet. På Ladegårdsagre har ladegården til slottet ligget, og der er to høje der ovre: Dronningens høj og Stejlehøj. På den sidste skal Rane Jonsen være bleven stejlet,- og på...
Den gang, da Stege vold skulde anlægges, vilde det i begyndelsen slet ikke lykkes. Tilsidst vidste man intet andet råd end at begrave et uskyldigt barn levende under den. Da ingen forældre var villige til at give deres barn, tog man en lille forældreløs pige, satte hende ved et lille bord og gav hende legetøj, og medens hun morede sig dermed, kastede man...
Da Kjøbenhavns vold skulde påbegyndes, sank den stadig hver dag så meget, som den den foregående dag var hævet over jordfladen, men så tyede man til det i gamle tider almindelige middel at indmure et uskyldigt barn. Det blev gjort, og volden sank ikke mere. borge janssen.
Tæt sønden for Bjerregård i Hor, i gårdens kålgård, brænder der om natten et lys. Denne gård har tilhort den beromte Thor Degn. Omkring bakken, hvorpå gården ligger, er der spor af grofter og forhojninger, der måske er levninger af grave og volde, med hvilke gården nok har været omgivet. Men ingen af egnens folk véd noget om, at gården har tilhort ham....
I den gård her i Grønfeld, der ligger i hullet lige neden for smedjen, var der en kone, og hun kom til at gå over vejen, inden hun gik i kirke. Så kom der en bjærgmand fra Kajbakken og tog hende, og hun kom med ham hjem. Nu var manden vant for hans kone, og han ledte jo efter hende, men kunde ikke finde hende. Så blev der rådt ham, te han skulde plove en...
Pastor Bruun i Sagsild sagdejtil sin karl: Nå, Jens, nu skal vi have det 6-radede byg høstet, ellers så kan der komme en Satans storm, og så kan vort korn ryge Fanden i vold. En sondag var saddelmager Schleisner til alters. Idet Bruun rækker ham brødet og siger: Dette er Jesu sande legeme, føjer han til: Og så kommer du til mig i morgen. Dermed...
En eneste toldbetjent skulde kontrollere Lokken og til Tisted, og derfor blev der også stjålet voldsomt ved havet. Havde de ingen vogn med, gjemte de det, og var de ridende, bandt de det i halen af hesten. Min fader traf en gang en mand, som havde bundet sådan en jævn skibsmast i halen på sin hest, og sådan slæbte de den op i klitterne for siden der at...
En fornemme kvinde af Kjærteminde her i Fyen, hun i julehelligdage drak sig drukken, at hun kunde hverken gå eller stå. Sin mand for at fly større klammeri forfulgte hun ud af døren på gaden med sin skidden mund, råbte efter ham og sagde: Gak Djævelen i vold, varst du en mand, sorn du burde at være, lagde du mig vel min juletønde ind. Han optog det med...
Ved siden af hver lo var en stor havrebing sat op af svære egeplanker, som kunde rumme en 8, 10, 12 tønder havre, efter som gården var til. Der blev havren øst over, når det var gjort rent, og der blev det så liggende. De havde jo så grov ringe loftsrum. Hvor der var to gårde sammen, havde de skjel tværs over loftet af flettet sime, der var sat op...
Den gang jeg var en lille karl, da skuld' jeg feje en flæk og ut æ får og pas den spæde lam, jeg satt' mig på en lille knold og bad mig Gud i vold, ti det bor hver at gjore. Ulven var mig altid gram, den kom og snap en lam, jeg gav mig til at skrige, jeg råbte til den næste by, så det klang højt i sky, for ulven skuld' mig høre. Rasmus med sin røde hår...
