Fra Nørtorp i Rautr har spøgeriet kjøren gjennem en dal i Øster-Vandet, der kaldes Hjardal, op til Sjørring volde ved nattetid, og det kjorer der endnu. Kn mand kom ridende og kunde ikke komme videre, da hesten standsede og veg til siden. Han fornam da stjærten af spogelsevognen. niels vig, ø.-vandet.
En kone fra Nedre-Hornbæk var med hendes to sønner gået til Randers. Da de gik hjem igjen, og hun tråj ud af Hvidemølle vold og altså lige kom på Hornbæk ejendom, da hørte hun, det gav sig til at ringe underneden dem i jorden. Så løb en af sønnerne hjem til deres hus efter en spade, og så kastede han, hvor det ringede, og nu begyndte det at kime, og så...
Povlsen har bygget indhuset og laden på Gunderupgård. Han var så gruelig hård og gik så vold-om igjen. Endelig blev han manet ned i Povls hid og må nærme sig gården et kokketrin hvert hundrede år. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
Lige vest for Røverbakkerne i Onsbjærg sogn er to lange parallelløbende diger nede ved stranden, og de var fyldte af sten, som nu til dels er slåede i stykker og bortførte. Det må have været forskandsninger, da disse volde er alt for store til at være kvægfolde. Pastor Meulengracht, Onsbjærg.
I Kongens bakke skal være begravet en konge på hans hest. Den ligger lige norden for Vejrum bro. Der er både Storeog Lille - Kongens bakke, men det er den store, han er begravet i. En kone gik og ledte om nogle kreaturer oppe i bakkerne, og da stod der en kiste oven på den bakke. Hun vilde prøve at løfte den, men kunde hverken løfte eller lette den. Så...
Gunderupgård har ligget på en vold osten til, hvor den nu ligger, og voldstedet vises endnu. Der skal den have brændt tre gange. Så vidste de aldrig, hvor de skulde lægge den, og de søgte til kloge folk, da de nu var rædde for at lægge den der mere. Så blev der rådt dem at lade to bestemt lødde kvier med første kalv gjenne ud, og hvor de lå om morgenen...
Der var før skov, hvor Frederits nu står, og da man byggede volden, sprang en hjort frem af sit skjul og løb om så forstyrret ved støjen, at den jagede en vold-bygmester ud med sig i søen. Resen VI. 705.
En fjerdingvej til oster for byen har ligget en gammel herreborg, som kaldtes Dankirke, og marken der omkring kaldes endnu Dankirke. Fra den plads og ud til havet, altså i ost og vest, går langs med den nuværende grændse et stort dige eller en vold, som den herremand havde at drive sine kreaturer ud på og selv at færdes ad, når han vilde til havet. Store...
Der spasered en skjøn ridder alt på den grønne vold, så dejlig som en lilje, så smal som en vånd, han tager i sin kande alt med den hvide hånd, han skjænter, og han drikker allerkjærestens skål, men aldrig drak han mjød, som han før drak af vin, men jeg kan bedyre, at du er et svin. D. Johansen, Lille-Egede.
Lav marken var bleven skift, vilde mændene fra Sneum og Tjæreborg kaste et markskjel op mellem begge sognes marker. Derover blev Wenzel Bothkirch vred og sagde: Om de manglede noget at bestille, skulde do komme op til ham, så skulde han give dem arbejde. De fik også bestilling, for der findes endnu to svære volde nordvest for Krogsgård, og dem satte han...
En fattig kone, der gik omkring og bad om almisse, kom i mørkningen til en præstegård der nede ad Ringkjohing. Da hun så gik derfra, kom der en ulv efter hende, (g så satte hun sig ned, så snart hun så den, slog sit skjørt over hovedet og be falede sig Gud i vold. Den kom og snusede til hende, og så lettede den det ene ben, som bunde gjør, og gav hende...
Også en tidstavle: 1807 kom Engelskmanden den forbandede tyv. 1808 var flåden borte. 1809 kom de Franske hid eller: florerede kaperi. 1810 var dét forbi med vort finantseri. 1811 gik kursen til helvede, 1812 gik sølvtøjet Fanden i vold. 1813 kom de udenlandske sager for retten. 1814 klædte de Frederik af til skjorten. H. V. Rasmussen.
En kone var ved at skulle bage. Så vilde hun jn have bade grovbrod og finbrod, og nu var det hendes skik. at nar hun havde fået finbrødet dejnet. så lagde hun det hen i sengen, at det kunde loftnes. Men den samme kone vilde gjærne have sig en dram, og da hun den morpen havde taget sig vel meget, blev hun søvnig og fik lyst til at lægge sig en bitte...
Der var en Mand, som boede i Kjørup, der hed Podebusk, og han vilde bygge en Kirke. Men så havde han sværget sig Djævelen i Vold for at få Penge til at bygge Kirken for. Den første Gang der var Præken i Kirken, da var han jo bange, og så siger han til Tjeneren, at han skulde gå udenfor, om han kunde se noget. Tjeneren kom ind igjen og sagde, at han så en...
I Brede Kirke hænger et stort Billede, som er kommet således til Kirken: I det syttende Århundrede var der en Mand her i Sognet, som foer til Søs og blev taget til Fange af Tyrkerne, som også tog hans Skib. Da man der hjemme fik det at vide, blev der samlet Penge ind til at kjøbe ham fri for, men da Pengene kom til Stede, var han allerede død på Grund af...
En dyrlæge Lund kom en aften helt træt til en kro i Holsten og satte så sin hest ind i rejsestalden og gik selv ind for at få noget at spise. Der var en Zigøinertrop der inde, og han lagde mærke til, at én af dem ledte meget ivrig efter noget. Så spurgte Luud om, hvad det var. Han så efter en sort kat, som havde gået der. »Hvad skal den til?« Ja, deres...
Den, som kaster på jorden det, ban skar af sine negle, han var ugudelig, ti da kom det i Satans vold, og skarns folk brugte det at forgjøre med. Den, som grov det i jorden, var retfærdig, men den, som kaste det i jorden, var gudfrygtig. David M.
En kone skulde lære en karl at være heks, og så gik de op til kirken. Der skulde han gå baglænds om den og blæse i nøglehullet og sige: »Nu giver a mig Fanden i vold både med legem og sjæl.« I det sted sagde han: »A giver dig, kjælling. Fanden i vold både med legem og sjæl.« Så bliver kjællingen jo gal, og hun stimest så længe med ham for at få ham til...
Der var en kone i Brørup, de kaldte hende Gamle- Voldborg, hun skal have været en heks. En mand, som boede i samme by, han forsikrede, at han en dag havde set hende foran sig, og så kom han til at se til en anden side, men lige idet han kom til at se fremad igjen, løb der en hare i hendes sted. I en gård, hvor hun vilde ind, havde de lagt stål under...
En mand hans svin var bleven henne, og så gik han til en klog kone, der skulde vise dem igjen. Hun sagde, at han kunde ikke få besked inden i morgen, og så kunde han gå hen til et sted i nærheden og få nattely, for hun havde ikke plads til ham. Men han tykte, at han godt kunde lægge sig ind i laden og blive der. Da han havde ligget der en lidt, kom der...
