En gammel kone, som var født i Olstcd på Fyen, fortalte for sin datter, at da hun var barn, så hendes moder eliefolk, aldeles hule i ryggen, og da bornene bad moderen om lov til også at få dem at se, krob de op på en groftevold og så eliefolkene dandse i eliekrattet der inden for. Fortalt af konens datter, smed Rasmus Kristensens enke på Lørup mark. Lars...
Nogle gamle, der arbejdede på at jævne voldene om Lundenæs, fandt havrekjærner, der var halvt forbrændte, Og en messing-dørvrider. Søren Karl Hansen. Ádum præstegård.
Adserbøl har været en Herregård med Volde og Grave om. Der har boet en Herremand, som var Røver. Han havde en Datter, og hende var Forvalteren Kjæreste med. Lindknud S., Malt H. Morten Povlsen Post, Lindknud.
da.etk.DSnr_04_0_00728
I Vandmosen på Rathlousdals Gods, Halling Sogn, har ligget en Borg, der tilhørte Marsk Stig. Der er Volde og Grave om den. En Karl på Testrup Højskole. Halling S., Hads H.
I Nærheden af Hølund-Dal på Klosterlunds Hede findes en gammel Vold, der begynder ved Klosterlunds Bakker og fortsættes ud over Heden. Diget er meget gammelt, og ingen kjender Oprindelsen dertil. J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
Tværs over det Stykke Land mellem Alstrup, Stavns og Taftebjærg, som nu er inddæmmet fra Havet, findes Spor af en Vold, som efter gamle Folks Sigende blev opkastet som Værn mod Havheste. Onsbjærg S., Samsø. Mikkel Sørensen.
Der ligger en Gård i Sender-Lem, der hedder Kjæmpegård, og ved Siden af er en stor Høj. I den er en stor Kjæmpe begravet, og han var så lang, at Hovedet blev lagt i Højen, og hans Ben lå så helt ud i Fjorden. Der lå hans Ben altså, og Vandet skyllede over dem, så der dannedes to Volde eller Næs ved hver sin Side og med en Vig imellem dem. Lem S., Rodding...
Udi Asperup sogn findes et vold under Boring land for norden under skoven, som kaldes Kragelund, udi kvilket kaver været rovere, og deres bolig kjendes på denne dag, hvorom videre findes antegnet iblaudt kjæmpeviser udi deu sang, hvis omkvæd er: De rovere ligger for nordeu under skoven. Item : Højt op i Kragelund der er så favr en byPræsteberetn. t. Ole...
HundsbæJc har en gang været et stort slot med volde og grave, og der skal have boet en fru Mette, og efter sigelse skal lniii have født et barn i dølgsmål og gået op og jordet i fru Mettes bjærg. Det var altså det barn, hun gik efter, siden hun var død. Mango skal have set hende, indtil det endelig blev opdaget med barnet, og så fik hun ro. A kan ikke...
Junker Viggo, som har boet på mit fødested Vold, skal have bygget Varnæs kirke, og han skal ligge begravet tillige med sin brud under det store træ ved kirkens østlige ende. Viggo skal dog være begravet der mange år efter hende. Han måtte nemlig gjøre en pilgrimsrejse til den hellige grav og kom først som en olding tilbage og satte sig under træet på sin...
Der skal have ligget en herregård ude på noget, der kaldes Holmen, Gundestrupholm kaldes den endnu efter gården, for den hed Gundestrup. Der er en lille parcel der ude, og den siger man om, at den ligger på Gundestrupholm. Det hører her til sognet. Man skal til for en tre, fire år siden have set spor af volde og grave, men nu er det hele sløjfet, og...
Blafferholm i Ny-Brattingsborgs have er en lille holm, bevokset med skov og omflydt med vand. På holmen er spor af volde og grave. Her har før stået et hus eller slot, og her kom fruerne på Vestborg slot ned, når de skulde i barselseng. En af dem havde tolv sønner, som alle var fødte på Blafferholm. frederik poulsen.
da.etk.DS_03_0_01274
En vold, kaldet Trældiget, findes i Lejrskov sogn ved Kolding, og dets fortsættelse skal skunne spores både syd- og nordpå. Hertil knytter sig forskjellige sagn. h. m. i.
da.etk.DS_03_0_00320
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
