Majmåneds Smør er godt for Øjne og Sår; det skal tages i Nytænd og ikke fra Trædrup eller Tagdryp, men frit ude. Frederik Poulsen, Samsø.
Stihøw leøer å Langemårk Mark hielt neje we Hauæ lig åwwen få Klætti. De æ i lelle Kempehøw, å de ska wæ dæn rigest Hø«; å hile Sams, få dær æ begrauæ tøl Tønde GuZd i ham; mæn di lege så lawnt neje, så dær æ Enndgang te dom fra Hauæ. Dær æ månne, dæ hå prøuæ po å graww ætter e, mæn di hå båre granæ let op i Tåppi, å de æ engen Nøt te. A hå åsse hoer, te...
Nogle Folk lå på Stålhøj på Besser Mark og åd deres Meldmad i Høstens Tid. De tænkte ingen Ting på og hørte da et Spektakel der inde, som om de slog med Kjedler eller Bliktøj. Da de kom hjem, fortalte de det, og nogle mente, det var Troldfolkene, der havde været ved at bage. En af Karlene vilde prøve, hvad det var, en Morgen årle han skulde ud at pløje...
Til for få År siden lå en stor flad Sten på Toppen af Bækagerhøj på Brundby Mark. Den tjente de i Bakken boende Underjordiske som Dør. Folk hørte i gamle Dage hyppig Støj i Højen, som når Tintallerkener og Tinfade slåes sammen. (Ved Jens Øster, Brundby.) Dyrlæge Andreas Pedersen.
For mange år siden var der en gårdmand heri Brundby, som havde en datter, der havde været trolovet med en karl på Sjælland. Denne karl undte hende en gang et livbælte til foræring. Da pigen fik det, vilde hun straks prøve det, men en gammel kone, som så på det, sagde: »Du skal først spænde det om en abild ude i haven for at se, om det ikke er forhekset.«...
Dænd føst bak, vi komme te, næe vi goe fra Wåstrup te Tuerop, heje Skattenbjørre. Hæe ær æ endt råert å go om natten, få dær æ fleje, dæ hå sit i stowe sart hund mæ en lang glowi rød tonng hengi laivnt ud ow halsi rænd omkreng hæ. Han rænde hen å wæji å rænde tesist ud i e kjær, som æ dæ. fr. poulsen.
En gammel mand, som var skræder, gik en aften sildig fra Brundby til Langemark, hvor han boede. For at skyde gjenvej holm. Da han kom til Skimmellage, som er et stort dige, beplantet med pil, blev han på én gang så tung og træt, så han knap kunde gå, det var, ligesom noget hængte sig bag på ham, og han kunde ikke sige et ord. Han gik så småt afsted, og...
Mester Mads i Besser var meget godt hjemme i de sorte kunster. Han havde en broder i Jylland, som også var præst, og ligeledes gav sig af med at mane. En gang havde denne broder givet sig i kast med et spøgelse, som var ham for mægtig, og dette mærkede nu Mads, som vidste alt, og vilde derfor ile broderen til hjælp, for ved forenede kræfter at få bugt...
Man må ikke spille bold med et nøgle, ti så bliver man blind på sine gamle dage. Frederik Povlsen.
På Nordby hede, på etsted, som kaldes Børstenshoved, boede der for mange år siden to bønder, hvoraf den ene holdt strængt over markfred. Når Nordbyernes kreaturer kom ind på hans mark, tog han dem ind og lod ejerne betale mulkt. Nordbyerne pønsede da på at få bam af vejen, og ensoudag, da manden kom lovlig sent til kirken, blev han greben af nogle mænd...
Om Mester Mads i Tranbjærg fortælles, at han en gang, da han stod på prækestolen, kunde mærke, at hans karl var oppe på loftet for at stjæle havre til hestene. Da bandt han karlen med ord, så at denne måtte blive stående på loftstrappen med sækken på ryggen, indtil præsten kom hjem fra kirken og løste ham. Frederik Poulsen.
IDyret, som er en meget høj og stor banke i Onsbjærg sogn, siges at være en skat, som en dronning lod nedgrave i krigstid. Flere gange har nogle husmænd fra Onsbjærg prøvet på at finde skatten, men hver gang uden held. To mænd gravede en gang tre torsdag aftener i træk, men tredje aften, da de var lige ved skatten, som lå i en kjedel, blev den ene af dem...
Under Vestborg ruiner inde i banken boer der en gammel so. Hver Voldborg aften (30te april) går hun ind gjennem Kolby fulgt af sine tolv grise; ved smededoreu standser hun og kiger over doren ind i smedien, derpå går hun videre med grisene til Jannes hbj, som ligger mellem Hårmark og Pilemark på venstre side af landevejen, hvor der også bor en so. Her...
På østsiden af Nordby hede i en lille banke, som kaldes Skodshøj, bor der en bjærgtrold, og det er hans skyld, at intet kvæg vil blive liggende på højen om natten, men al tid går ind ad heden ved solnedgang. Frederik Poulsen.
da.etk.DS_01_0_01322
Indtil for få år siden lå en stor, flad sten på toppen af Bcekagerhøj, den tjente de i bakken boende underjordiske som dør. I gamle dage horte folk hyppig støj i højen, som når tintallerkens og tinfade slåes sammen. Jens Oster, Brundby.
Der hat været soldater på Bramminggård, og der var en exercerplads med volde lige sønden og vesten kirken. Hans Nielsen Nørgård, Sig.
Gadelamsgildet var gjærne søndag efter Voldborg aften. Vi havde også hoslætsgilde. Ved stoftønde fik vi en tønde øl, som mændene gav. Niels Kristensen, Tørring.
Ved Ingstrup sø har stået et røverslot. Ruiner findes endnu tillige med spor af tre volde. wc. chr.