187 datasets found
Danish Keywords: vogte Place of Narration: Holsted
I forrige århundrede var der en herremand på Skodborghus, Vejen sogn, der havde begyndt sin 1 ibnbane som skind kræmmer, og derefter ved alle midler, der stod til hans rådighed, og uden at være kræsen med hensyn til valget af samme havde svunget sig op til at blive herremand. Han var bekjendt vidt og bredt for sin rt hed og ryggesloshed. En gammel mand,...
En mand vilde gjøre akkord med Fanden, at han skulde have hans ensker opfyldt i 3 år, og så skulde Fanden have ham, med mindre han kunde give ham et stykke arbejde, som han ikke kunde udføre. Tiden gik, og Fanden kom, og så skulde han da med ham. Nu havde hans kone sådan rigtig krølhår af den rette slags; det kommer han i tanker om i sin vånde. Han...
da.etk.DS_06_0_00282
Min plejemoder fortæller følgende: "Imellem Eskelund mark og Estrup mark ligger et kjær, som de endnu kalder Eskelund kjær, der har været skov i gamle dage, og der er endnu små levninger af den, Estrup skov og Lange-skov er endnu til. Eskelund kjær og Hvolvad skov har den gang været sammenhængende med de andre store skovstrækninger norden og vesten for....
Der ligger en hule norden for vejen, der kaldes Tomphule, det er ikke andet end en lille lavning, der ligger ved åen. Den bøjer tæt til vejen, og der er blot en smal kant eng imellem åen og vejen. Der spøger det og har altid spøgt. En pige skal have aflivet sit barn oppe ved Vejen skov eller født et barn og så gået derfra ned igjennem hulen og så smidt...
I Harte sogn var der en gjenganger, og der var flere præster i lag med hende, men hun holdt slemt hus med dem det var netop en hun, og de kunde ikke få magt med hende, heller ikke præsten fra Lejrskov, der dog var dygtig til at mane. Men så tog præsten fra Vejen derover, og da siger gjenfærdet til sidst: "Ja, nu er han undervejs med de rødblissede hææst,...
En pastor Brandt manede en gjenganger nede i æ Lysemose, det er en mose, der tilhører mig. Det var en han. Kusken holdt ved et sted, der nu kaldes Frisesdal tæt ved Estrup skov. Så siger præsten til kusken, lav han gik med gjeng.: "Nu kjører du ikke o. s. v. n. j. termansen.
da.etk.DS_05_0_00699
På en herregård var en gjengangerske, som aldrig lod folk i ro. Da kom en aftenstund en fattig mand og bad om nattelogi. Nej, det lod sig ikke gjøre, ti i nat vilde en hel del præster komme sammen her. Han sagde, at det kunde være, han kunde gjøre nytte, og man indrømmede ham da et lille kammer og en prås. Præsterne sad hver i sin stue med store lys og...
En gammel kone i Eskelund, Brørup sogn, så en aften, hun var gået uden for, en kulsort rytter fare forbi gården, og der fløj som en gloende teglsten ud af munden på ham. Da råbte hun, at de straks skulde slukke ild og lys, og så da de gjorde det, slap hun for at tage skade ved synet. n. j. termansen.
På egnen her (Vejen) sees tit spøgeri som et knippe halm (bogethalm), der vælter. n. j. termansen.
da.etk.DS_05_0_00024
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og...
da.etk.DS_03_0_02373
I Strelley, et par mil norden for Varde, fandt en bonde da han kjørte til mølle, en lille guldvogn, fire tommer høj og ti tommer lang. Isamme høj skal der have været gravet af byens tolk, men da de var midt i arbejdet, stod byen i lys lue. n. j. termanses .
da.etk.DS_03_0_02351
Det var atter igjen en kjedel, som de var ved at grave efter, og de var komne så vidt, te de havde fået i øret på den. Så var der en, der kom til at bryde tavsheden, og da sank kjedelen; men de beholdt øret i hånden, og den blev sat i kirkedøren. Deraf skal kirken være bleven kaldt Ørum kirke. ty. n. J. term ANSEN .
da.etk.DS_03_0_02260
Fru Mettes bjærg skal have sit navn efter en fru Mette på Hundsbæk, som trykket af en svær hjærtelidelse, savn eller længsel daglig vandrede hen til bakken, satte sig på dens top og skuede derfra tavs og tankefuld ud over egnen. Drømte hun måske i sit stille vanvid om den skjæbnens dom, i følge hvilken den stolte ridderborg nedsank i grus, og dens...
da.etk.DS_03_0_00353
Den trold, der står indhugget på Holsted kirkes korgavl, kaldes Bjøvlund trold og har boet ude på Bjøvhind hede. n. j. termansen.
da.etk.DS_03_0_00113
Vestenfor Varde ligger to høje, en lille og en stor, i en afstand af 20 alen fra hinanden, i hvilke der siges, at en konge ligger begraven med hovedet i den store og fødderne i den lille høj. Imellem begge høje er en forhøjning, som ligner en grav på en kirkegård. Samme kjæmpe skal have stået på et lille bjærg, der kaldes Møgelbjærg i Næsborg sogn, og...
I 1851 i februar, straks efter fredsslutningen, lå jeg i Sønderborg. Så fortæller de mig en gang, at en ung mand i Sundeved havde i krigens tid haft en del syner. En soldat fra Sundeved, der kjendte ham personlig, fortalte mig en dag, at han nu igjen, siden freden var sluttet, havde haft et syn af storre rytterskarer, som havde hvide våbenfrakker, og man...
da.etk.DS_02_J_00390
To dage efter påske 1848, da altså slaget ved Slesvig havde stået, men vi ikke vidste det endnu, kom der en mand, som boede i Læborg sogn, men nu er død, ovre fra Sønderjylland, hvor han var født, og fortalte: «Der er set sådan et sært syn nede ved Rendsborg. Der stod en soldat vagt nede ved Norreport, altså i Kronværket. Så ser han, mens han går der på...
da.etk.DS_02_J_00369
I Rodding står ude på marken en eg. Når den fældes, skal gården, på hvis mark den står, brænde. En mand, som så gården i forbrand, satte det hen, så længe egen står. N. J. Termansen.
da.etk.DS_02_J_00282
En mand i Kalvslund så sin gård i forbraud. Han satte det da hen, indtil ban var dod og i jorden. På sit dødsleje advarede han de efterlevende, da det hængte således sammen. Da man havde sat kisten i jorden og begyndte at kaste jord på, slog de lyse luer ep af gården. Term.
En mand så en gård i forbrand. Da greb han ned på vejen og tog en håndfuld sand og sagde : «Så mange sandkorn jeg her holder i min hånd, så længe varer det, inden gården brænder.» N. J. Termansen.
da.etk.DS_02_J_00265