Mens a var dreng, gik a og vippede tusser, for a var jo forskødt. A lagde en kjæp med midten over en sten, lagde tussen på den ene onde og slog på den anden med tøjrkøllen, så tussen fløj langt op i vejret. A gik jo i de bare fødder, men det blev snart sådan, te a næsten ikke kunde gå for tusser. Så lod a de streger fare. Mads Peder Kristensen,...
Her vesten for på Søkbcek ejendom er en bakke, hvor der var en ulvegrav. Der skulde hver mand ugen igjennem skiftes til at lægge et lam på en vippe. Men en kone, der havde givet hendes lam en aften, hun vilde gå hen og stjæle det om natten, falder i graven og sidder der om morgenen, og der kom ingen ulv. Den gamle sognefoged, Vesterbølle.
En Mand fra Stavning kjørte en Dag til Ganer Mølle, for den Tid var der ingen Mølle i Stavning. Da han kommer for østen i Sognet, kommer han til en Nordmand, der går hen ad Vejen. Så råber han til ham: »Kan du hegse, du.« »Det skal du med Tiden få at vide,« svarte Nordmanden. Da han havde kjørt en lidt, begyndte Vognen at vippe op og ned, og der faldt...
Lige kjormisaften så a et lys på Per Amands mark, det gik op og ned, frem og tilbage; somme tider gik det lige i vejret langt op, og da sluktes det. Da a kom til gården, kom det fra Gåsdam og satte lige op efter gården, og så blev det stående på vejen. Da gik a hen og vilde se det, for a troede, det var én, der gik med en lygte, og a kom også så nær, a...
I Lindvedhus ved Lindved boede for mange, mange år siden en hellig gammel kone. Uden for hendes hus stod en bevreasp efter sigende er bevreaspen just det træ, hvorpå Kristus blev korsfæstet og konen var så hellig, at hun kunde se frelseren hænge og dinke (vippe op og ned) under bladene. En nat stjal karlene fra Hjallese aspen, men Gud lod da en ny...
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
Eddertussernes fremkomst spår stærkt solstik, især når de vil krybe op ad væggene. F. D.
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
At en edderkop af de små spinder op eller ned ad én, varsler ham lykke. F. D.
Den pige, som første gang hun er gudmoder holder et pigebarn over dåben, bliver aldrig gift. F. D.
Den, som ved forskjæiingcn ej kan linde leddene i benene, har nylig tøjet. D.
Hos os menes en vis sygdom i koens klove at være opstået ved, at de er pattede af vætterne. F. D.
For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
For at koen ej skal kjælve om natten, malkes den gold en fredag, hvornæst malkersken siger følgende: Nu malker jeg dig en fredag, så skal du kjælve om middag. F. D.
Som vejret er den dag. Gerte Føjtens går, vil det være den dag, hun kommer, nemlig Bendikte dag, men på de tre mellemliggende dage vil vejret være ens og anderledes. F. D.
da.etk.JAT_01_0_00706
