Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
De sagde, at Anders Fisker i Yding var en friskytte og havde skudt efter alterbrødet. Når han havde rejst en hare, sagde han: De to første spring dem måtte haren have, men det tredje spring det vilde han have. Se så var haren skudt. Om der var aldrig så gal en hund, kunde han gå lige ind til den. Niels Lavrsen i Tåning havde så forfærdelig striks en...
En skytte vilde også lære hans søn at blive skytte. Så skulde han, når han var til alters, første gang efter at han var konfirmeret, gjemme alterbrødet, lægge det i bøssen til forladning og skyde efter kirkemuren. Drengen prøvede det, men tykte, han kunde se Vorherres legem, da han sigtede. Så vilde han ikke lære det og blev da ingen friskytte. J. B. og...
Møllebygger Sørensen i Tebslrup havde en daler i hans pung, ihvor tit han gav den daler ud, så havde han den alligevel. Men han blev lige godt fattig til sidst. A tænker, det var, for det hans arbejde slap op. J. B. og M. H., Lille-TåniDg.
Povl Leqård var en kanalje og et slemt menneske. Han ligger begravet på lige side med sin husholderske på Skanderup kirkegård. Han vilde begraves i en høj tæt ved gården, men det vilde hun ikke love ham, ellers lovede hun ham alting. Da han var død, lå der en stor sort huud på hans bryst, og de turde ikke røre ved den. Så blev der sendt bud efter...
Jensen på Hvidsminde kom en aften kjørende forbi Ovstcd kirke, og da standsede hestene, så han kunde ikke få dem forbi, hvad enten han brugte pisk eller mund. Da satte han en slem trumf på, at han skulde nok komme der forbi. Nu sprang han om foran hestene og slog ild, og så jog han sig op på vognen. Da kunde han kjøre. M. H. og J. B., Lille-Tåning.
En kjøbmand i Horsens havde forskrevet sig til den Slemme og måtte ligge i hans rugdynge flere gange, når det var galt. De måtte have bud efter en præst, dakjøbmanden kom i rugdyngen, og han reddede ham. J. b. og M. H L-Tåning.
Lavst Thomsen var frimurer, de troede han havde med Fanden at bestille og skulde høre ham til, når han var død. Efter hans død var der også sådant spektakel i gården, at de aldrig havde rolighed. Så fik de en mand fra Tåning, de kaldte ham Lange-Saren, til at gå vagt der i gården og runden om med et ladt gevær, flan gik ellers som daglejer der den gang....
Den gamle Thomas Elle, da han var en halv snes år, tjente han Thomas Jensen i Ris. Så havde han været i Horsens og havde lånt et bæst ved Niels Batel i Lundsbjærge, Tammestrup mark, at ride på. Så da han kom hjem igjen, var han nede at aflevere hesten. Da han gik hjem derfra, blev han forvildet oppe ved nogle store rødder, de kaldte dem Rise-rødder. Der...
Der var én, der havde været så slem nærig imod hans naboer, og så måtte han jo kjøre og plove, efter at han var død. Han havde tre sønner, og da gik den ene af dem hen og spurgte ham en aften, hvordan det kunde være, at han kjørte der og plovede. Så sagde han, at han havde pløjet tre furer over skjellet af hans nabos mark, og inden han fik dem pløjet...
Den gang de byggede Sortholm, var min fader en middagstid ude at flytte, han var jo sådan en lille knægt, og da så han en jomfru, der kom trækkende med en sort hest, og hun gik og svingede med et hvidt lommetørklæde i hånden. Hesten gik bag efter hende, og den havde intet hoved. Det var ved noget, de kalder Darrisrende. m. h. og j. b.
da.etk.DS_05_0_01303
Ma Rams mand var ladefoged i Tammestrup. Han hed Ram eller Dam. Det var en voldelig slem kone, han havde. Der var en tvillinggård i Ris, og der boede han. Den gang det endnu var i den gamle stil i Ris, kaldte de gården Fogedgården, og der er endnu enlod på Ris mark, de kalder Fogcdlodden, den havde han til at sætte hans heste på, når han kjørte eller red...
da.etk.DS_05_0_01045
To døde kom op af graven her på Tåning kirkegård og sloges så gevaltig. Man så dem tit gjøre det. Så lejede folkene én til at sidde i et træ og se efter, om han kjendte, hvem det var. Så kommer først den ene rendende hen til træet, og så siger han: "Sidder du der, Tøndehavre". Men han bliver ved at sidde og siger ingen ting. Så render den hen igjen til...
En rig mand var død, og han spøgte så forfærdelig. Så kunde de ikke begribe, hvordan det gik til med det spøgeri. Præsten havde lært dem, at de skulde få én til at sidde inde i stuen ved ham om natten, og så fik de en skomager Bov til at sidde der. Præsten skrev en kreds om ham, og den måtte han ikke gå ud af, inden han kom; og han skulde have en ko for...
Hylke præst havde den skik hver aften, før han gik i seng, at gå hen ad kirken og holde bøn. Det var konen kjed af, og så havde de en gammel røgter, som hun snakkede med om det. "Den skik skal a nok vænne ham af med". Han gik op, før præsten kom, og satte sig i våbenhuset. Så gav det et råb, da præsten bad. Han tabte hans ord og troede, te nu var han...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der hed Grabe, han lavede jo og mange kunster, te folk var ikke tjente med. Da han var død, var de ham derfor ikke ledig i Skanderborg, han drog jo omkring og gjorde dem besværlighed på sine tider. Så skulde de jo til at sagne over om at have ham manet, og de fik fat i Slanter-Lavst fra Blegind, som folk brugte...
A tjente Niels Nielsen i VroLi. En aften, vi havde kjørt korn ind, og det var bleven silde, skulde a op i marken med de 4 heste, da vi var færdige. Som a nu rider ind i skjellet mellem Niels Nielsen og Jens Andersen, lå der noget broget noget ved siden af vejen i noget kløver. Hestene snorkede og vilde ikke vel forbi. A troede, det var kalve, der lå. Så...
Jørgen Vinter grov forleden år enkartoffelkjælderind i et lille kus, han havde bygget op efter kirkegården. Der fandt han en benrad med armene udstrakt til siderne. Hovedet lå godt nok i vester. Han mældte det ikke, fordi det var så gammelt, at der ikke var noget ved det at gjore. Pandeskallen var ved at målnes. M. H. og J. B, Lille - Tåning.
I Højlund (Hwåluend) oppe ved Mos sø boede for mange år siden nogle rovere. En mand solgte hans kone til dem, for hun var frugtsommelig, og de havde den tro, at hvis det var et drengebarn, hun gik med, og de så slog hende ihjel og tog det barn og drak blodet af det, så var der ingen, der kunde gjøre dem noget Hendes mand trækkede hende nu ned i skoven og...
Den gang Horsens-Skanderborg landevej i ældre dage gik gjennem Teistrup by og Horndrup, og ud på Horndrupholm og over mølleåen ved Skræphullet, hvor der forhen var et vad da var her rovere, som overfaldt de rejsende. Disse rovere boede i Storegrobsbækken eller Roverstuebækken. Langt hen i tiden har folk på Havreballe brækket eu stenbro op, som har...
