282 datasets found
Danish Keywords: vippe Place of Narration: Ryslinge Fyen
Min Fader og hans Søster de gik ned ad Snepskårbjærge i Seem ved Ribe at hente noget Strøsand, og de gik med en Spand imellem dem. Som de nu går der, springer der en lille Mand op af en Fordybning der ude ved Bjærgene. Min Fader råber: »Sese, sikken lille Mand!« og han slipper Spanden og sætter efter ham. Bjærgmanden havde en rød Lue på, der vippede op...
da.etk.DSnr_01_0_00173
Degnen i.Tise var så rådden, at de kunde se, hjærtetdet vippede i ham. Han sagde til hans kone, den sidste nat han levede: »Lille kone, jeg tror ikke, jeg kan dø, uden at jeg skal rådne lige fra hverandt. Men jeg har en ting på samvittigheden, og det vil jeg nu åbenbare for dig, jeg kan ikke længere dølge det. Så bliver der sendt bud efter konens broder,...
da.etk.DS_07_0_00927
Niels Bak havde som ungkarl været henne i Drastrup at besøge sin kjæreste, og da hun følger ham et lille stykke på vej tilbage, og de står og taler sammen på landevejen, hører de ligesom en hest galloppere så vælsk på landevejen i det fjerne, og den kom nærmere og nærmere i en rasende fart. De stod og talte om, hvad det kunde være, og tænkte, det var...
da.etk.DS_05_0_01997
Nedmaning af fruen på Sneumgàrd. Bud til Allerup præst. Han turde ikke, ej heller omegnens præster. Fik endelig én nord for Varde, der tog sin søn med, som nylig var hjemkommen fra den sorte skole. Han fik gårdens snedker til at danne tre tynde brædder, som blev lagt på bordet, sådan at omtrent det halve nåede uden for. Dernæst tændte han fire lys, de...
da.etk.DS_05_0_00617
Der var tre søskende, der var så ugudelige og grimme. Den ene boede på det gamle apothek i Ålborg, den anden på Dronninglund, og den tredje på Yoergård, hun hed Ingeborg. Hun lod gården opmure så prægtig. Hun gjorde akkord med skipperen om, at han skulde have hans betaling for stenene, når han kom med de sidste, for de blev sejlede dertil. Men så lod hun...
En gang kom kontrollørerne fra Vejle jagende her u i heden og vilde til Løvlund molle, for der var bleven mældt, ; de var ved at brænde. Men de kunde ikke finde dem til rette ad de ensporede hedeveje, og de kommer så til en gammel mand. der hed Per Billund, og spørger ham om vej derned. Men han anede nok, hvad ærende de kom i, og svarede så nok så...
Der er fem gamle blunde her i byen. Af dem er Hæddelis kjelde både den bredeste og den dybeste. Den står lige nord for pnestegårdshaven. er otte til ni alen bred i det bredeste og en 16 alen dyb. Al den fyld, der er kommen op af den, er kjort op med heste og vogn. Den er sat op af svære kaninesten, bliver videre og videre fra grunden af, men snævrer til...
da.etk.JAT_03_0_00016
Der kom så mange Hestekjøbere til Asdal, men aldrig nogen kom levende derfra. Det var i det Lag denher Karl Pølse og Fru Ingeborg var der. Når Prangerne loserede der om Natten, så fik de dem til at spasere hen over en Vippefælde, og så vippede de ned og druknede der neden under. Min Kone har set Kjælderen flere Gange, som de kom ned i. Der var to Tårne,...
Er en heks kommen til at sidde på en stol, og en kan liste sig til bagfra at stikke en engelsk synål op i sædet under hende, kan hun ikke rejse sig. Her ovre i Bind skete det, at Lavst Lojsten listede sig til at stikke en nål op i stolebunden, mens heksen sad og snakkede med hans kone, og hun vidste det ikke. Hun sad der længe, og han sad og syede...
da.etk.DS_07_0_00234
Min fader bar fortalt, at medens han og hans ældre broder var drenge, morede de sig somme tider med at «himle» tusser. De lavede en lille vippe, og på den ene ende satte de tussen, og når de så slog på den anden ende, floj den hojt til vejrs og udstrakte benene, og det så så morsomt ud. En tusse kunde tåle flere sådanne omgange, inden den døde. Efter...
Pastor Møller i Nykirke var sådan en morsom mand. En gang var han henne at handle med stude, og så glemte han, at det var søndag. Han var jo med til gilderne, og så dandsede han nok så frit. Der var en gammel mand, der hed Movst, han var også ret en pudsig én og fuld af spilopper. Til en begravelse vilde han kjøre for præsten der hjemme i gildegården, og...
da.etk.JAT_06_0_00130
Mine Forældres Have i Kolding gik ned til Hyrdestræde og var altså lige tæt ind til Slottet, da vi boede i Lerbygade. Der havde både min Fader og Moder flere Gange set et Lys stå og brænde. Vi havde to Heste, og Porten, vi kjørte ind og ud ad, forte lige ind i Haven. Da de en 20, 30 År før min Tid satte Stolpen til den Port ned i Jorden, da fandt de fem...
da.etk.DSnr_05_0_01082
Klavs Då til Lindenborg var tit ude i kongens tjeneste. Så var fruen ene hjemme, og hun havde kjærester. Hun havde et kammer med en lem i og så en vippe, og når hun blev kjed af kusken eller hvem af folkene hun nu ellers var gode venner med, så skulde de gå forved hende ind i det kammer, og der vippede hun dem så ned, så var hun af med dem. Endelig vilde...
Der er mange forunderlige fortællinger om liglys, ligskarer o. s. v., som især har hjemme rundt omkring Nissum fjord, men naturligvis også andre steder. Jeg vil her fortælle et par fra fjorden. Ud for de såkaldte Osterenge findes der et dybt sted tæt under laud, som kaldes Rorsbuskene, og der har i næsten hundrede år været set et liglys. Mangfoldige skal...
da.etk.DS_02_J_00147
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_01558
Når alle køer ligger om middagen, får vi storm. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01313
Når et barn græder under dets dåbshandling, vil det komme til at synge godt. Eller: i kirken, når det skal døbes. P. V. Jensen, Stige (også 875), J. B„ Lars Fred.
da.etk.JAT_03_0_00876
Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
da.etk.JAT_03_0_00388
Man ma ikke brygge gjemmeøl i mede. for da gjærer det i tumlen. Gjemmeøl bngges i marts og henligger til slæt og host, inden det bliver drukket, og er da det såkaldte gaminel'd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00129