369 datasets found
Danish Keywords: vindue Place of Narration: Jelling
En Slægtning af den syge går hen i en .anden Mands Have og stjæler 3 Vidjer, og deraf flættes en Krands, der stilles i et åbent Vindue, og så skal Moderen stikke det nøgne Barn ud gjennem Krandsen til den, der står uden for og tager imod det. Det skal der klædes på, inden det kommer ind igjen, og det hele skal foregå Stiltiende. A. K. Jensen, Jelling....
Jeg havde lånt en gammel Rydhakke af en Mand i Nabohuset. Den Mand kom kort efter på Fattiggården og hængte sig der ude. Før han gjorde det, traf jeg ham på Gaden og sagde til ham: »Ditlev, du skal have din Hakke hjem.« — »Hvad skal a have den til?« sagde han lige så arrig. For Sagen var, at han vilde have solgt den til mig, men jeg vilde ikke kjøbe den,...
da.etk.DSnr_05_0_00205
Der var en stor Herremand i Trollebo i Sverig, han havde en Høj i sin Mark, og der samledes Troldene til alle Højtider. Der var oplyst der inde og Dands og Musik, og Herremanden kunde sidde hjemme i hans Vinduer og se det. Så vilde han have den Høj ryddet væk. Han havde en modig Karl på Gården, og han tager sig på at ride derud en Aften. Han får en af de...
da.etk.DSnr_01_0_00586
På vor mark er en høj, vi kalder Hcstbjærgbakken. Den stod der al tid et lys på, vi kunde se det i vore vinduer hjemme, men når vi gik efter det, så forsvandt det. Vi har også gravet i højen, men har aldrig endnu fundet noget. Jens Krist. Raj, Gassum.
da.etk.DS_01_0_01159
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
Kåd for glemsomhed. Man smører sig i nakken med teglstensolje. Seminarist L. Andersen, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01119
Else belse fibelskjæg gik omkring og sang for æg, et andeæg og et mandeæg, et dueæg og et frueæg, et hesteæg og et præsteæg, en gammel mand med et gråt skjæg, jeg takker for et æg. Synges om påsken af en flok drenge for dørene. En af dem synger for, og de onsker en gave, hvorfor de råber hurra. Ishøj. Semin. Chr. Nielsen.
da.etk.JAT_04_0_00302
Bamsen, som skjænkeren fremsiger: Her kommer nu vi midsommersdrenge små for at bede om lidt af, hvad huset formår. Låret af en ko og høsten af en so, og en medister, som ned fra drømhullerne kan nå; æg og mel og mælk og smør og flæsk til en kage, som vi alle kan få at smage, og en snaps og et par skilling til musikanterne. Vi er lige så sultne som en...
da.etk.JAT_04_0_00039
Tusinddyder skal sådes i vin eller vand (vin er rimeligvis det bedste), den driver al uhumskhed af det ganske legeme. Tusinddyder: Tusindgylden. Seni L. Andersen, Jelling.
da.etk.JAT_03_0_01768
Den, der nyser under prækenen nytårsdag, han døer, inden året er omme. P. L. J.
da.etk.JAT_03_0_01563
Hvor der er lig i huset må ingen ting gå rundt. P. L. .1.
da.etk.JAT_03_0_01514
Når der kommer teblade ud af potten, så kommer der fremmede. p. L. j.
da.etk.JAT_03_0_01197
Når en edderkop kryber over hånden og ud ad den lille finger, så er ens lykke vis; går den derimod ad en anden finger eller blot over hånden, så har man også lykke, men den er ikke så bestemt. P. L. J.
da.etk.JAT_03_0_01042
Når en kone går i kirke, skal hun sætte sin venstre fod forst inden tor kirkedøren. p. I,. J.
Læser man sin lektie uden for huset, bliver man tungnem. Jørgen Prest.
da.etk.JAT_03_0_00814
Hvis brud eller brudgom tager fejl og går igjennem porten i stedet for lågen ved kirkegården eller omvendt, så skal vedkommende do. P. L. J.
da.etk.JAT_03_0_00711
Når det venstre næsebor klør, så kommer der damefremmede, er det det højre, så herrefr. Klor hele næsen, er do næsvise. p. l. J.
da.etk.JAT_03_0_00437
Man må ikke sla koer med kårsvøber, så får de strængkalve. Slår man dem med en stok, som man har banket sengklæder med, så får de dynkalve. p. L. J.
da.etk.JAT_01_0_01231
Kvægsølv i en stolpe i stalden forhindrer kværke i at smitte. P. L. J.
da.etk.JAT_01_0_01189
Når man malker gjennem tfjet på en saks, bliver koen ikke stritpattet. 1'. L. .1.
da.etk.JAT_01_0_01042